To Ønsker.

1.

Ved at bese museet på Rundetårn har man fundet at det ville være meget hensigtsmæssigt om forevisningen fandt sted med held således at der til hvert parti skænkedes 3/4 time. For dersom hvert parti der indfinder sig særskilt, skal beskue de mange herlige sager, er tiden dertil alt for knap, og ulejligheden for hr. kancelliråden bliver visseligt for stor. Kl. 11 måtte da begyndes med de tilstedeværende, og de der kom senere, måtte vente indtil 11.45 og så fremdeles. Det var ønskeligt om en sådan forandring måtte finde sted.

2.

Ved for nogle dage siden at spadsere i Kongens Have, blev anmelderen opmærksom på det plankeværk der adskiller samme fra eksercerpladsen. Hvad der især undrede ham var at nævnte plankeværk der i tidsløbet af sidste år er opført af nye, sammenpløjede brædder, nu findes i så dårlig tilstand at man på flere steder kan se igennem de åbninger der er fremkommet derved at sammenpløjningen gaber indtil hele tommers bredde, ligesom det hele aldeles ikke vidner om at være forfærdiget af en mand der fører navn af mester med rette. Da dette imidlertid vist nok må være tilfældet, så ønskede man sig særdeles herne underrettet om hvilken tømmermester der således offentligt har blottet sig selv.

(Politivennen nr. 538. Løverdagen den 22de April 1826, s. 267-268)

Redacteurens Anmærkning.

I flere notitser i Politivennen nr. 539, 29. april 1826, s. 285-286 oplystes at plankeværket ikke var lavet af nogen fra tømrerlauget, men af slaver under ingeniørkorpsets opsyn.

Fragen ist frei.

I anledning af hr. Søren Petersens bekendtgørelse i Adresseavisen for tirsdag den 18. dennes om at hans ølhandel, værtshushold og beværtning med varm og kold spise er flyttet til Kongens Nytorv 208 i kælderen, tager man sig den frihed at spørge om hr. Petersen hvis han i øvrigt er medlem af værtshusholderkorpotationen, har særskilt rettighed til at beværte med varm spise, samt om de "ærede herrer" til hvilke han anbefaler sig, er andre end de hyreskuskekarle, skrallemænd og drivere som hidtil har forundt ham deres søgning. Anmelderen tror dertil at burde bemærke at han har al mulig agtelse for enhver i hvad fag han end er. Men tør dog tillige mene at benævnelsen "de ærede herrer" her synes mindre passende. For øvrigt tillader anmelderen sig at underrette publikum om at hr. Peteresen før sidste flyttetid havde sin beværtning i en hestestald, i gården nr. 207 på Kongens Nytorv, for hvilket Wirtschaft han som uberettiget er blevet mulkteret.

(Politivennen nr. 538. Løverdagen den 22de April 1826, s. 262-263)

P. J. Heyn.

Hattemagermester fra Altona og borger her i staden har flere gange i Adresseavisen anbefalet sig selv og anbefalet gode, fine vandtættet "børstel-hatte", såvel til det høje som ærede publikum.

Indsenderen vile se og måske købe af disse anbefalede hatte som han troede at være af et ganske nyt slags. Men han fandt dem at være af den samme sort han fra sin barndom har slidt. Børstel-hatte må altså være noget tysk, indsenderen og formodentlig flere ikke forstår. For stykket forlangtes 11 rigsbankdaler, og de billige priser som fandtes i hr. Heyns anbefaling i Adresseavisen findes vel altså kun der. For 11 rigsbankdaler er den højeste pris nogen hattemagermester nu forlanger for de fineste hatte, men børstel-hatte kaldes de just heller ikke.

Hvordan i øvrigt hr. Heyn som er børstel-hattemagermester fra Altona (formodentlig altså ikke i København) har ladet sig føres hertil fra Altona til landets anden ende, er vanskeligt at begribe. Efter rygtet har hr. Heyn ladet sig gøre til mester i Altona for noget over ½ år siden. Hvis dette skulle være sandt, kan man ikke ret vel antage at han der har været etableret. Men han er kun blevet mester der. Mon hr. Heyn skulle tro at titlen "hattemager fra Altona" skulle imponere det københavnske publikum så forfærdeligt, at han deraf turde vente sig nogen særdeles vinding? Nej, det er ikke muligt. Han vidste nok at vi ikke så ganske er "die dummen Dänen", og havde altså i så fald i det mindste ladet sig gøre til mester i Paris eller London. Altså må der ligge en anden, ikke så let gættet årsag til grund derfor. For ellers var vist hr. Heyn blevet mester i den stad i hvilken han agtede at drive sin profession, og således på den rigtigste måde erhvervet sig plads blandt denne hos is i en række af år hæderligt agtede klasse af medborgere. Denne grund ville det være interessant at erfare.

(Politivennen nr. 537. Løverdagen den 15de April 1826, s. 243-245)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i artiklen "Svar til Spørgeren i Nr. 537 samt et Contraspørgsmaal" i Politivennen nr. 539, 29. april 1826, s. 276-281. Denne artikel er ikke på denne blog. 

Hattemager P.I. Heyn holdt til i Store Grønnegade i København. Han lavede hatte til Thorvaldsen efter 1838. To af disse findes i dag på Thorvaldsens Museum. En af den kostede 9 rigsbankdaler

Uorden ved en Begravelse.

Ved hofglarmester Bergs jordefærd på frijordskirkegården uden for stadens Nørreport fredag den 31. marts sidstleden fandt den vist nok store uorden sted at der ikke fandtes de så fornødne skamler til afbetjening med hvilen af liget, hvorimod ligfølget der bestod af laugsmestre og andre anstændige mænd måtte som en følge af den slibrige vej, finde sig i at snuble med liget og at tilsøle deres klæder.

(Politivennen nr. 536. Løverdagen den 8de April 1826, s. 236)

Spørgsmaal.

Lørdag den 4. marts da indsenderen ud på eftermiddagen stod og røg af sin pibe uden for porten til sin bolig på vejen fra Vesterbro til Tømmerpladsen, kom en underofficer fra Vesterports vagt for at lukke tømmerpladsen. - I forbigående behagede underofficeren at sige mig i den strenge kommandotone: Hør, men kære ven, vil De se at få piben af munden, hvis ikke, da skal jeg se at kunne hjælpe Dem dertil. Som fredselskende tav jeg til dette uventede herresprog. Men jeg gad dog vide hvorvidt en sådan patruljefører er berettiget eller bemyndiget til at forbyde nogen mand at ryge af sin pibe på egen grund?

(Politivennen nr. 535. Løverdagen den 1ste April 1826, s. 220-221)