Ved den lukkede ende bag Børsen eller ved Slotsholmkanalen har man i nogen tid set folk beskæftigede med et arbejde der i flere henseender er utilladeligt og som fortjener politiets især sundhedspolitiets fulde opmærksomhed. Arbejdet er med laks som formodentlig er kommet hertil i vinter, eller i foråret, og som man af mangel på afsætning er saltet. Og det foretages således: Slimen og saltet skrabes af de stinkende laks som derpå lægges ned i et hyttefad i kanalen for at udblødes til næste dag hvor de optages og hænges over bolværket for at tørres. Derefter sendes de til røgemænd for at røges, og vandrer da siden byen rundt som gode varer. Anmelderen har i disse dage hos udsælgere set røgede laks som synes at have lidt en sådan behandling. Men for ikke at tale om den for de i nærheden boende væmmelige og pestilentialske stank der ligner den man i et af de forrige numre klagede over kom fra nogle af Børsens pakkældre, må nydelsen af sådanne laks tillige være meget farlig for sundheden. For betænker man at laksene er ramt af forrådnelse, og ved at ligge i den stillestående, mudrede og skidne kanal, hvori de omkringliggende gårde har udløbsrender, har trukket alle mulige fæle partikler til sig, så indses let at der skal en egen fordøjelse til når nydelsen af samme ikke skulle have farlige følger for sundheden. Man tør derfor håbe at dette vink vil ende denne skadelige industrigren.
(Politivennen nr. 546. Løverdagen den 17de Juni 1826, s. 397-398)
