08 marts 2016

Selvgjort Klokkertaxt

I sidste uge henvendte anmelderens søster, en simpel tjenestepige, sig til klokkeren ved Frue menighed for at lade sig tegnes til altergang. Efter ringe evne gav hun klokkeren 8 rigsbankskilling i tegnepenge og foreviste han dertil hendes konfirmationsseddel.

Klokkeren der ikke ville lade sig nøje med de givne 8 skilling, indskærpede hende derefter at det ringeste nogen kunne give, var 1 mark, og da hun ikke havde så mange penge hos sig, beholdt han hendes konfirmationsseddel som en slags pant indtil hun betalte de resterende 8 skilling.

Man tillader sig at spørge:

1) Hvilken er den takstmæssige betaling for sådanne antegnelser?

2) Bør pigen hente sin konfirmationsseddel, eller synes det ikke rimeligt at klokkeren bør tilstille hende samme?

(Politivennen nr. 546. Løverdagen den 17de Juni 1826, s. 396-397)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar