En vederstyggelig losseplads.

På den grund i Fiolstræde som indesluttes af den røde mur høre hånd fra Store Kannikestræde omtrent skrås overfor stiftsprovstens bolig (gerne havde indsenderen betegnet den nøjere, men såvel nummer som gadenavn mangler på muren) findes en vist nok inden stadens volde mageløs samling af urenligheder af alle slags. Efter det udvortes at dømme består den af slamkiste- og gadeskarn, råddent og rådnende halm, hestegødning etc. etc. hvilket afgiver en for sundheden skadelig og væmmelig stank som man allerede, især i middagsstunden, fornemmer. Og den vil vel blive endnu værre når varmen rigtig indfinder sig. Behageligt for synet er denne mødding just heller ikke da gårdspladsen af mangel på afløb ved mådelig regn og længe derefter ligner et væmmeligt gadekær. Før 1807 var stedet som bekendt en professorbolig, og indsenderen formoder derfor at grunden endnu tilhører Københavns Universitet. Er denne stiftelse så trængende at den uomgængeligt behøver den helt ubetydelige leje som deraf indkommer, så er højskolens bestyrere vist nok så oplyste og menneskelige at de vil sørge for at befri deres medborgere fra denne ækle losseplads, og enten bortleje grunden til et renligere brug eller i det mindste sørge for at den ikke alene rengøres nu, men endog for fremtiden pålægger lejeren at gøre et lovligere brug deraf. Fejler indsenderen og grunden tilhører en anden privat mand, da vil han anbefale denne kloak til vort årvågne sundhedspoliti som sikkert vil vide at se denne dagligt forøgede losseplads' indhold bortkørt inden sommeren indfinder sig.

(Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 269-271).

Et billigt Ønske.

En mand der hver dag må passere vejen forbi det nye, opbyggede sted på hjørnet af Grønnegade og Gothersgade nr. 344 der er en prydelse for disse gader, især i sammenligning med den bindingsværksbygning som før stod samme sted, tror at have bemærket en mangel hvis afhjælpning ville være til megen nytte for alle fodgængere. Brolægningen er nemlig højst bueformig og rendestenen dyb. Om aftenen i mørke kan man let træde i samme ved at følge det korte rendestensbræt og derved få et farligt fald. Når nævnte korte rendestensbræt forlængedes, og gaden fik en række flisesten ligesom fortovet, da ville dette sikre mageligere passagen. Til eksempel kunne man jo tage Østergade da Gothersgade lige såvel er en hovedgade som den anden.

Skulle det offentlige ikke finde sig beføjet til at foretage denne forbedring, da håber man af det patriotiske sindelag der besjæler ejeren af denne herlige bygning at han selv vil sætte dette forslag i værk, og man tvivler heller ikke at han jo vil få den nødvendige tilladelse og høste mange medborgeres uskrømtede tak.

(Politivennen nr. 591. Løverdagen den 28de April 1827, s. 257-258).

Bøn til den reformerte Kirkes Værger.

Da udsigten til volden er betaget en stor del af Gothersgades beboere på grund af 2 store træer der står ved indkørselsporten til den reformerte kirke fordi disses grene hænger så langt ud over og ned mod gaden at de endog ulejliger dem der passerer samme til hest og til vogns, så tør man forvente at disse træer vil blive kappet, ligesom de træer i Kongens Have der vender ud mod Gothersgade, for hvilken foranstaltnings iværksættelse de herrer værger ville høste megen tak af en stor del af sidstnævnte gades beboere.

(Politivennen nr. 590. Løverdagen den 21de April 1827, s. 246).

Redacteurens Anmærkning.

Der skulle gå lang tid med gentagne opfordringer, og først i Politivennen nr. 908, 25. maj 1833, side 373 bekendtgjordes at træerne nu var blevet beskåret. Men gitterværket trængte stadig til opmaling.

Bøn om en Forandring af en Slamkiste.

Den på hjørnet af Kongens Nytorv og Store Strandstræde anbragte slamkiste ligger således at den betydelige mængde vand der har løb derigennem, næsten ene falder til gadens højre og ubetydeligt deraf til dens venstre side. Dette medfører at den højre side af gaden - der desuden ligger lavere end den venstre - ved nogenlunde stærk regn, overskylles således at vandet løber i kældrene og gør passagen ufremkommelig. Ligeledes ville den store mængde is der lægger sig om vinteren, være beboerne af gadens højre side mindre til besvær når den formindskedes ved at en omtrent lige del vand flød igennem gadens to rendestene, og ikke som nu en forholdsmæssig lille del i den ene. Da brolægningsvæsnet møder ethvert fremsat ønske med velvilje, så tør man også håbe at dette vil blive taget i betragtning så meget mere som der er så stor færdsel i nævnte gade.

(Politivennen nr. 590. Løverdagen den 21de April 1827, s. 239-240).

Anmodning til Vedkommende ved Trinitatis og Frue Menighed.

Da begge ovennævnte menigheder sammen benytter den førstnævnte menigheds kirke, ville det være ret ønskeligt at der ved anmelderen om prædikanterne i avisen tillige blev anført for hvilken menighed der prædikedes. Vel er det sandt at den menighed der har højmesse den ene dag, har aftensang den anden. Men hint forslags iværksættelse, i det mindste når andre end menigheden præster prædikede, ville rimeligvis forhindre at de der havde lejet stole til den ene menigheds gudstjeneste enten af uagtsomhed eller med overlæg benyttede dem når de ikke havde ret til det. Denne uorden ved anmelderen fandt sted sidste skærtorsdag da pastor Hornsyld prædikede i Trinitatis Kirke for denne kirkes egentlige menighed.

(Politivennen nr. 590. Løverdagen den 21de April 1827, s. 235-236).

Redacteurens Anmærkning

Vor Frue Kirkes menighed holdt efter Københavns Bombardement til i Trinitatis Kirke, Dette fremgik af Adresseavisen den 1. oktober 1807:

De som have havt Stole og Stader i Vor Frue Kirke, ville behage at forevise deres Stolebreve for bemeldte Kirkes borgerlige Værge Urtekræmmer Friborg, boende paa store Kiøbmagergade lige over for Runde Kirkemuur, da han er villig at anvise Stole og Stader i Runde Kirke, mod at Vedkommende betaler et halvt Aars Leie fra Michaeli til Paaske 1808, og isamme Forandring lader paategne Brevet. Kiøbenhavn den 29 Septbr. 1807 Friborg.

Pastor Hornsyld er formentlig Sognepræst Jens Hornsyld (1757-1840). På Trinitatis Kirkes hjemmeside er han omtalt således: "Hornsyld havde været sognepræst i Assens, og da han blev pensioneret, kom han til København, hvor han på opfordring prædikede i mange af byens kirker, altid for en meget stor forsamling. Hornsyld var en af Grundtvigs oprigtige venner, og han kom også meget i hjemmet hos Søren Kirkegaards familie, hvilket først og fremmest skyldtes, at de var i slægt med hinanden."

Fra M. Kirsten Sandholt: Præster i Trinitatis gennem 350 år (2011) følgende liste af præster mm. ved Trinitatis Kirke på Politivennens tid:
Sognepræster (biografier i bogen):
Christian Holst 1782-1807
Lorenz Nicolai Fallesen 1808-1824
Nicolai Ensmark Øllgaard 1824-1830
Valdemar Henrik Rothe 1830-1857
Kapellaner:
Jørgen Lomborg Paludan 1791-1822
Valdemar Henrik Rothe 1822-1830
Peter Christian Stenersen Gad 1831-1845
Kateketer:
Carsten Nicolai Meldal 1800-1808
Niels Henrik Gude 1809-1826
Herman Andreas Timm 1826-1835
Wilhelm Øllgaard 1835-1847
Andre
Jørgen Thisted, Fallesens personlige kapellan 1822-1824