Frit Hønsehold i Amaliegaden.

I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder på den venstre side af gaden når man kommer fra oven nævnte plads.

Disse høns som synes at være sat på kostpenge, eftersom de går ind i de omboendes gårde og tilsnylter sig et måltid så ofte gårdenes ejere fodrer deres fjerkræ, kunne man ikke alene af nys nævnte årsag, men endog fordi de skader belægningen, ønske indelukket så at de ikke kom på gaden.

(Politivennen nr. 615 Løverdagen den 13de October 1827, s. 646).

"I Amaliegade nærmest Sankt Annæ Plads, ser man dagligt en flok høns som efter al formodning har til huse i en kælder." (Venstre side af Amaliegade, Sankt Annæ Plads i baggrunden. I øvrigt kun ganske få hundrede meter fra Amalienborg. Eget foto, 2016).

Bøn til høie Vedkommende fra Christianshavns Beboere nærmest Amagerport.

I den seneste tid har natrenovationskarlene fundet det for godt i morgenstunden at opvarte med en ikke just vellugtende dosis af deres skarnvogne som de udskyller ved gadeposten nærmest nævnte port tæt udenfor naboernes huse. Disse uhumskheder forårsager en så pestilentialsk stank som trænger igennem vinduer og døre og ikke den halve dag forsvinder aldeles, selv om så man åbner døre og vinduer. Hvad der dog ikke kan lade sig gøre i vintertiden for kuldens skyld, så man bestandigt ligesom befinder sig i nærheden af den mest stinkende kloak.

Man har forsøgt på at overbevise disse natfolk om det utilladelige og utilbørlige i at vælge sådan rensningsplads. Men fået en hob grovheder og skældsord til svar. Det er da derfor at man indstændig beder om at måtte blive befriet for dette så yderst ubehagelige morgenbesøg af disse fornærmende gæster. For det påankede har desuden det højst skadelige til følge for grundejerne at anstændige lejere ikke vil blive boende deromkring. Man tør vente af politiet under hvis ressort det vel nærmest hører eller i alt fald sundhedspolitiet, vil afhjælpe dette og befri ejerne og lejerne fra sådan styg ulempe som medfører tab og skade. Ikke alene fordi ejerne lider skår i deres indtægter, men især at disse såvel som lejerne tager skade på deres sundhed i denne forpestede luft som de således indånder.

(Politivennen nr. 614 Løverdagen den 6te October 1827, s. 632-634).

Ulykkelig Hændelse.

Mandag den 1. oktober blev anmelderen i Vestervoldgade mellem Studiestræde og Vestergade pludselig omringet af en del drengebørn der med lynets fart løb ham i møde og udstødte de rædsomste angstskrig. Han erfarede desværre umiddelbart derefter årsagen til børnenes forfærdelse, idet han hørte en spæd stemme råbe om hjælp og blev da opmærksom på at et lille drengebarn lå halvt tildækket af en af de store møllesten som står ved volden. Med største hast tilkaldte anmelderen en del folk som stod lige overfor til hjælp og det lykkedes dem da endelig ved forenede kræfter at hæve den kolossale stenmasse så højt i vejret at drenge kunne trækkes frem. Hvad man ventede befandt også at være tilfældet: drengens ene ben var knækket midt over og dertil således knust at lægerne på hospitalet hvortil han i største skynding blev bragt, anså det nødvendigt at amputere benet.

Denne sørgelige hændelse der vel kun har sin grund i de omhandlede drenges uforsigtighed *), har hos anmelderen vakt det ønske at de ansvarlige ejere af de sten der er sat ved volden, strengt må påbydes at anbringe et forsvarligt rækværk omkring disse, så at sådanne ulykkestilfælde kan gøres umuligt for fremtiden. Og han finder dette så meget mere i overenstemmelse med rimelighed som dette dog synes at være en ringe erkendtlighed og opmærksomhed for den tilladelse som kommandantskabet formodentlig gratis meddelelser de vedkommende stensælgere. Det bemærkes nemlig at anmelderen har den overbevisning at kun denne autoritet kan meddele tilladelse til eller forbyde sådanne sten hensættes ved volden.

Til slut bør anmelderen ikke lade almenheden være uvidende om at den ulykkelige fader der nu har en krøbling til søn i stedet for en rask, velskabt dreng, er værtshusholder Peder Christensen Katberg, Nørregade nr. 35.

*) Sed pueri sunt pueri, et pueri puerilia tractant.

(Politivennen nr. 614 Løverdagen den 6te October 1827, s. 628-630).

"I Vestervoldgade mellem Studiestræde og Vestergade blev anmelderen pludselig omringet af en del drengebørn." Det var i dette område. Dog med nyere bygninger: Vester Voldgade 21 (1870)og 23 (1900). Eget foto, 2020).

Redacteurens Anmærkning

Den latinske sentens i slutning betyder noget i retning af børn er børn, og børn gør dumme ting. Møllehjulene må stamme fra en af de møller som lå på bastionerne. Formentlig Store Kongens Mølle på Schacks Bastion.

En Bøn for den Sælvgjorte ClarinetLeverandøer i Politievennen No 612.

(Ord- og bogstaveret efter manuscriptet).

Jeg er 49 år gammel og er kommet her til staden 1798. Og i al den tid har det været for buden en hver der ikke er befalet at møde ved detsted hvor ilden bryder ud hr. Leverandør de siger selv de har ilet til stedet hvor ildenvar uden at sige devar der til befalet - Det er noksom bekendt at København ikke er fattig på hassendansere gadestrygere lejligheds og lommetyve som ved det første vink iler til det uløkkeligested hvor de for mådenlig håber at gøre en kub i stedet forat værrede uløkkelige til hjælp da hr. Leverandør er for os som danse bodværter så meget vigitg for medelst det prægte instroment så vel det meget glæde mig når jeg kan spørge at de ikke gerådet i nogen af de nennevnte klaser i milder tid vel justitsen nok råde boe der på.

Min mening er denne jo flere der bliver borte som ikke har noget  at bestelle ved ilden des mindre er der som står i vejen for dem som skal gøre arbejdet I øvrigt vel jeg råde dem hr. Leverandør at ikke inlade hvad dem ikke vedkommer som for eksempel dem der bær knebelbarder det er jo hans majestets befaling at deskal bærre dem er de mis undelig for dig de ikke har den ærre at bærre dem for dig grunnen hvor på de skalgro ikke duer.

København d. 22. september 1827

Erbødigst
J. P. Roerup
Magstræde nr. 23 i stuen.

(Politivennen nr. 613 Løverdagen den 29de September 1827, s. 618-619).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er svar på Politivennen nr. 612, 22. september 1827, s. 601-602 og blev besvaret i Politivennen nr. 615, 13. oktober 1827, s. 647-649.

En Clarinet til Dandseboderne.

Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne. Man iler afsted med den hurtighed angsten indgyder for at erfare om ilden ikke er i nærheden eller hos venner og bekendte. Så meget desto mere må det forundre enhver da der sidste søndag den 16. i denne måned var udbrudt skorstensbrand i Borgergade, at høre at de herrer musici på danseboderne i Magstræde og Kompagnistræde ikke opgav deres virksomhed, men blandede deres harmoniske (?) toner med vægterpibernes skrattende klang. 

Det synes underligt at i et øjeblik hvor såvel individer af brandkorpset som også af borgermilitæret må forlade hus og hjem for at våge over orden og rolighed, nogle muligvis halvdrukne landsoldater og konsorter med respektive kærester skulle have den magt at trodse alle andres ængstelige følelser og ikke i det mindste vise den opmærksomhed at standse med deres krumspring indtil alarmen og faren var forbi. Da sædvanligvis alle vinduer er åbne på sådanne steder, så lyder musikken og de bestøvlede danseres djærve fodslag ikke alene i nabolaget, men foruroliger ofte en hel gade. Vedkommende bedes at blæse på denne klarinet indtil videre. For skulle denne uskik bemærkes oftere, skal man ikke være sen med at skaffe dem endnu en, muligvis af en stærkere klang uden at frygte hverken for vært eller knebelsbartede gæster.

(Politivennen nr. 612 Løverdagen den 22de September 1827, s. 601-602).

"Når det frygteligt brandråb og vægterpiben genlyder i stadens gader, standser al anden færd gerne." (P. Klæstrup: Brandalarm)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen affødte mere debat i Politivennen nr. 613, 29. september 1827, s. 618-619 og Politivennen nr. 615, 13. oktober 1827, s. 647-649)

Magstræde 23 eksisterer ikke længere, men er formentlig nutidens Magstræde 17/Nybrogade 30. Det er ikke den eneste gang Magstræde har været genstand for artikler i Politivennen. Den 14 maj 1825 blev der klaget over vasketøj. Knebelsbarter er noget som mest blev forbundet med militærfolks skæg.