En forargelig Abc.

Herr Udgiver!

Mens jeg kort før jul var i København for at indkøbe adskilligt til helligdagene, kom jeg tilfældigvis over Gråbrødretorv. Og da jeg blev opmærksom på at der på hjørnet af Kejsergade boede en bogbinder, gik jeg ind til ham for at købe en billed-abc til min lille Christian der nu er på den alder at han bør lære at læse og de lange vinteraftner giver mig tid nok til at undervise ham i det.

Ved med hjemkomst forærede jeg barnet bogen, og gik nu ud for at efterse at folkene havde efterkommet mine befalinger i mit fravær. Da jeg var færdig med det, gik jeg ind for at se til min 11-årige datter der i nogen tid havde ligget syg af en omgangsfeber som hærgede her på egnen i sommer. På mit spørgsmål: hvorledes hun befandt sig, svarede hun at hun slet ikke var blevet bedre siden jeg rejste til staden, men at hun vist snart ville komme sig når jeg ville lade Marthe malke gedebukken og give hende noget af mælken. Jeg faldt i den første forundring over denne udtalelse og spurgte hende hvorledes hun var kommet på det eller hvem der havde givet hende dette råd. Hun svarede at hun nys havde læst i den abc som jeg havde givet broderen og som hun havde lånt af ham for at more sig med og viste mig nu at der blandt billederne under G stod:

"Gedebukkenes mælk en lægedom er,
Som så mangen syg har meget kjær"

Jeg kom øjeblikkeligt i den yderste forlegenhed for at finde et passende svar til barnet. Men blev endelig udfriet fra det ved at en af mine naboer kom til mig for at afgøre en os mellemværende sag, hvorved jeg da vandt tid til siden at tale med min kone og diskutere med hende hvorledes hun på den bedste måde skulle gøre pigen begribeligt at hendes ønske umuligt kunne opfyldes.

Ved at gennemse denne forargelige abc har jeg fundet at man har villet forbedre den gamle. Men det er så langt fra at denne Bessermachen er lykkedes, at denne abc derved er blevet ti gange værre end den gamle. Træsnittene eller billederne er dårligere og underskrifterne for det meste nonsens. Jeg vil anføre et par som eksempler:

Under Q - Qvæg.

Qvæget beser udi heden om,
Som de vilde dyr omkring os kom.

Under R - Ræven.

Ræven forfølges af Rasmus fordi
Gæssene stjal han, og tallet var ti.

Under X - Xanthus.

Xanthus den også søhesten man kalder
Neptunus bebor fra den tidligste alder.

Under Ø - ørn, en østersskraber

Ørnens styrke gav den navn af fuglekonge.
Østers livret er for mange lækkertunge.

Dog jeg vil ikke skrive nogen kritik over bogen, men hellere sende Dem den til gennemsyn for at De når De er overbevist om det anførtes rigtighed i Deres blad kunne gøre de ansvarlige opmærksom på samme. Jeg tvivler da meget på at høje vedkommende, om De endog tåler at det triblerske forlag vedbliver at producere elendige gadeviser, pjecer som om Fem Fingre i Suppen og andre der ene købes af den lavere almue, og vist næppe bidrager til dens ånds og hjertes forædling, ville tillade dette forlag eller noget som helst andet at gøre forargelige forandringer i en bog der indeholder vores religions grundsætninger og som er den første der gives børn i hænderne. For der står jo hos Matthæus 18, 5. "Hvem som forarger en af disse mindste, som tror på mig, han var det bedre at der var hængt en møllesten om hans hals og han var nedsænket i havets dyb."

(Politivennen nr. 629 Løverdagen den  19de Januar 1828, s. 33-37).

Træsnit fra o. 1850 af Luckander som formentlig bedre udtrykker skribentens moralske holdninger. Omend de afklædte mennesker nok ikke ville falde i politivennernes smag.

Ønske fra Frederiks Hospital.

En af de vigtigste anordninger en læge udsteder ved sygelejet, er at den syge skal nyde uafbrudt ro. Og denne anordning føler enhver sig forpligtet til at efterkomme. Ja endog vedkommende hvem det ikke påhviler som umiddelbar pligt at være om den syge, forholder sig i almindelighed stille og rolige, når de ved at syge er i nærheden, som muligvis kunne foruroliges ved larm og støj. Det synes altså at være pligt for enhver der bor nær ved et hospital at sørge for, ikke ved nogen slags utidig støjen at overbevise de syge om at de er langt fra at befinde sig i rolighedens bolig.

Imidlertid synes det at portneren, opsynsmanden, betjenten (eller hvad han ellers er) ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel. Sandsynligvis er denne tuden for en del forårsaget ved at dyret mangler næringsmidler. På grund af at dets tuden er periodisk, er en af hovedperioderne for dets ubehagelige virksomhed den tid da middag holdes på hospitalet, og det altså formodentlig kan lugte maden. Om nu barmhjertigheden mod det har været større i juledagene end ellers, eller hvilken anden beroligende årsag der har fundet sted, kan man ikke vide. Men vist er det at hunden var meget mere stille og lod sig mindre høre i de dage end ellers var tilfældet, hvilket dog i de seneste dage atter har forandret sig da den især i middagstiden atter er blevet særdeles urolig.

Adskillige på hospitalet er så syge at de slet ikke kan tåle denne uharmoniske musik. Ofte kan det træffe at den syge just på den tid kunne nyde et øjebliks blund hvorfor nævnte betjent anmodes om at fodre sin hund så rundhåndet at den ikke af sult skal drives til på en sådan måde at tilkendegive sit mishag som mere træffer aldeles uskyldige end den det burde påminde. Men hvis ører formodentlig er alt for forhudede siden hundens tuden endnu ikke har kunnet nå dem.

(Politivennen nr. 628 Løverdagen den  12te Januar 1828, s. 26-28).

"Portneren ved det katolske kapel i Bredgade anser denne pligt temmelig negativ, da på samme sted høres en hund der især i de seneste måneder har foruroliget patienterne på den side som vender mod kapellet med gøen, tuden og allehånde spektakel." (Frederiks Hospital i Bredgade, nu Dansk Design Museum. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020)

En Bøn ved Kjøbenhavns Børs.

Allerede begynder dette fjerde Christians hæderlige minde at fremtræde lyst og skønt af den uhumskdynge og den svaghedstilstand hvorunder det så længe sukkede. Mens endnu opmærksomheden er henvendt på Børsen, vover indsenderen at fremkomme med efterfølgende bøn.

Der er nemlig ved denne bygning der dog omslutter og omsluttes af så mange mennesker i deres daglige dont - intet lokum. Butiksejerne må i den henseende søge hjælp dels hos de omboende, dels ved benyttelse af nøgler til de kongelige kollegiers priveter. Herved må de fjerne sig langt fra Børsen som en isoleret bygning, og mange ubehagelige tilfælde hvoraf forkølelse ikke er en af de ringeste, er forbundet dermed. Da nu en sådan forkølelse er lige farlig hvad enten den kommer a posteriori eller ad posteriori, så er indsenderen bøn denne: At Børsen ved den generalreparation som nu foretages, måtte forsynes med et nærliggende lokum. Sikkert vil alle butikkernes taknemmelighed lønne vedkommende for indretningen af dette nødvendige rekvisit ved ethvert velindrettet hus.

(Politivennen nr. 628 Løverdagen den  12te Januar 1828, s. 21-22).

Varsko til Bageren i Sqvaldergaden.

Man mener at man bør gøre Dem opmærksom på at en stor mængde duer næsten dagligt besøger Deres rugloft i pakhuset længst nede i gaden. Muligvis er det Deres egne duer, og det kan i givet fald synes ligegyldigt, om disse søger føden der eller om denne gives dem i gården. Men der findes folk som tænker på at duerne giver vederlag for det de har nydt og at sådant let kunne komme i brødet eftersom man i almindelighed ikke plejer at foretage nogen ængstelig rensning med rug som blot grovmales. Og da sådanne folk vel ikke ynder sådant blandingsbrød, kunne de fratage Dem deres næring. Hvilket jo ville være tab for Dem. Man er derfor så fri at give Dem det råd at spænde et net for lugen.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 11-12).

Et Ønske.

Man ønsker ret meget at høje ansvarshavende vil drage omsorg for at den store børssal ikke fremtidigt som hidtil, bliver brugt til lege- og forsamlingsplads for børn af den laveste klasse, da disse i modsat fald vist nok om føje tid, vil anbringe sådanne prydelse af snavs, kridt, farve og andet mere på søjlerne og væggene som man har største grund til at ønske bandlyst fra dette sted.

(Politivennen nr. 627 Løverdagen den  5te Januar 1828, s. 9).