Udmærkede Gadedrenge paa Christianshavn.

Man kan ikke andet end beundre de christianshavnske gadedrenge af forskellig alder og størrelse for det mod og den uforfærdethed de dagligt giver prøver på. Ikke nok med at de med de allergemeneste skældsord fornærmer de forbigående, hvis udseende er så uheldigt at mishage dem. Men de forsøger også på distance de fra Amagerports vagt udsendte patruljer som skal jage dem fra volden, med skældsord og undertiden med småsten. På deres samlingsplads under volden for enden af Dronningensgade og Søndervoldstræde tillader de sig enhver frihed der falder dem ind, og man kan i den henseende ikke andet end rose de mange opfindsomme hoveder der findes blandt dem. 

Plankeværket om den derværende have tilhørende gården nr. 201 i Overgaden over Vandet er på utallige steder boret og skåret itu, stenfundamentet under det undergravet hvor ofte det end bliver istandsat, og indsenderen som ofte har haft lejlighed til at iagttage dette, kan ikke nok så meget undre sig over at det kan finde sted inden for Københavns volde at ejerne af haver bliver tvunget til at retirere ud af dem for de afskyelige pøbelagtige skældsord og de mange både små og store sten hvormed snese af gadedrenge behager at overøse dem. Indsenderen advarer alle spadserende mod at vælge denne promenade som både ubehagelig og farlig, især om aftenen. Men for resten også til enhver tænkelig tid uden for de unge herrers skoletid.

(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 365-366)

"På deres samlingsplads under volden for enden af Dronningensgade og Søndervoldstræde tillader de sig enhver frihed der falder dem ind." (Christianshavns Voldgade med Ovengaden oven Vandet forrest og Dronningensgade bagest. Voldstræderne ligger skjult bag de hvide bygninger fra 1894. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Det må være tale om hvad der i dag hedder Store Søndervoldstræde, da Lille Søndervoldstræde på Politivennens tid hed Møllegade og først blev omdøbt til sit nuværende navn i 1859.

Nogle Sandhedsord til nærmere Eftertanke for indbildske Læger.

Der findes for tiden læger især blandt de yngre der besidder en så høj grad af egoisme og arrogance at de ved enhver lejlighed under deres tilvendte praksis ter sig som den opblæste frø, og som filosoffen i egen indbildning tror de at de har slugt al verdens visdom og lader hånt om alt hvad der ikke udspringer fra deres sublime hjerneorgan og anser sig som det højeste fuldkommenhedsideal i lægekunsten. For disse indbildske herrer turde følgende sandhedsord af en tænkende, sat og kyndig læge muligvis være tjenlige til ved nærmere, sindig eftertanke at moderere deres høje tankeflugt og at betragte deres hele viden fra et lavere synspunkt.

"De fleste læger bliver nu stående der hvor de ved slutningen af deres akademiske år var. Doktortitlen er et non plus ultra for al deres viden. I det højeste tror de at have erhvervet sig beundring, om ikke fordel, når de har besøgt hospitaler og tænker ved at gabe på de syge bliver lægen dannet. Men i et lazaret eller hospital bliver den duelige læge ingenlunde så let dannet som man tror. Just her hvor den unge mand skulle lære lægekunsten praktisk, gør mesteren sine visitter, uden at opholde sig længe ved sygesengen, eller at sige et ord om sygdommens natur og forandring, eller han bedømmer alle sige syge efter en målestok, ordinerer empirisk sine yndlings- og slendriansmidler, uden at ville anhøre en eneste fornuftig tvivl. 

Må her ikke snarere dannes praktiske fuskere end virkelige læger? Sådanne praktiske fuskere indhyldes i et særegent mørke, anser al videre læsning og studier som tegn på et svagt hoved og for begyndere i kunsten, spotter til sidst over al teori, over de mænd som ynder og begunstiger den, og tror at mængden af syge udgør den sande læge. De gode mænd tager fejl. Vidtløftig praksis gør ved mængden af de syge svagsynet og stolt, ligegyldig mod menneskeliv og menneskedomme, åbner hjertet for egennytte og den lidende menneskehed bliver forfængelighedens uskyldige offer. En læge af hoved og videnskab, der aldrig har set en syg, kan være mere erfaren end en anden der fra om morgenen kl. 6 til sent ud på aftenen løber - vel endog kører i brillant ekvipage - fra det ene hus til det andet. 

For den første ved hvad der hører til en iagttagelse og erfaring. Den sidste mangler derimod i de fleste tilfælde alle dertil hørende begreber og er ikke i stand til under det rigtige synspunkt med behørig individualisering af tilfælde og metode at affatte og fremstille en eneste erfaring, omendskønt publikum i hans person beundrer en guddommelig æsenlap. Hvis efter digterens udsagn den vise uden at rødme tør ønske sig så er den lærde læge med middelmådig praksis med rimelighed at agte mest, fordi han er i stand til ved mere tid og mindre tilløb at tænke over sundhed og sygdom, over liv og død og føle vigtigheden og værdigheden af sit kald, og ved klog vedligeholdelse ikke ved ødelæggelse at gavne menneskeheden. Hvem der ser for meget, ser til sidst slet intet, eller af rid og vindesyge for lidt. Hvem der altid er på gaden kan som alle sværmere ikke finde tid til at studere naturen. For kunst og videnskab er han så godt som tabt, og at anse som et rent kul". 

Der Arzt für venerisch-verlarvte Krankheiten von Dr. Müller, s. VIII

(Politivennen nr. 649, Løverdagen den 7de Juni 1828, s. 359-362)

Redacteurens Anmærkning

Der må være tale om Johann Valentin Müller: Der Arzt für venerisch-verlarvte Krankheiten, 1808. Artiklen affødt et dementi i Dagen, 16. juni 1828:

At Undertegnede ingen Deel har hverken i Oversættelsen eller Indrykkelsen af det i Politievennen No. 649 indførte Stykke, betitlet: "Nogle Sandhedsord til nærmere Eftertanke for indbildske Læger," finder jeg mig beføjet til, herved offentligen at erklære.Almindeligt Hospital, den 12te Juni 1828J.J. JansenCand. philosophiæ & Stud. chirurgiæ.

Sidestykke til Foranstaaende.

På Kongens Nytorv nr. 5 er en gård hvis skrøbelighed oftere er påanket i dette blad. Endnu en ny kan man ikke undlade at anmelde. Og den findes i kælderen på højre hånd når man kommer ind af porten. Anmelderen kom for nogle dage siden med et par venner og sine 2 halvvoksne sønner ned i denne ølkælder for at drikke en flaske øl. Efter at have taget sæde gik børnene omkring for at se på de skilderier der var hængt op på væggene. Men da de nærmede sig 2 sort overstrøgne qvodentboder, behagede det den tjenstfærdige værtinde at vende disse om for at forevise deres indhold som bestod i obskøne figurer eller de såkaldte lopstykker. Anmelderen kaldte sine børn straks til sig for at de skulle undgå skuet af disse liderligheder, mens andre tilstedeværende godtede sig over beskuelsen af disse rariteter. På et jomfruhus kunne besøgerne vel vente at finde og tåle sådanne malerier. Men et offentligt sted som besøges af ældre borgere, burde ikke prange med det, meget mindre uopfordret forevises af en ærbar værtinde. Man tror det her anførte nok for at bevæge værten til at borttage forargelsen.

(Politivennen nr. 648, Løverdagen den 31te Maj 1828, s. 354-355)

En ikke ønskelig Udstilling

I to dage, nemlig tirsdag den 27. og onsdag den 28. maj har man set at der har fundet hoppebedækning sted i bastionen lige for Farvergade. Dersom vedkommende hoppers ejere tror at Vartovs gamle beboere ikke finder noget usømmeligt eller forargeligt i at sådant foretages offentligt, så må de dog betænke at denne bastion kan overskues af en stor del af Halmtorvets beboere og beboerinder, såvel som af en mængde spadserende i Filosofgangen og på volden og at mange af disse ville finde et sådant skue uanstændigt. Sådant synes så meget mindre at burde tillades på dette sted, som gardernes rideplads i nærheden er indhegnet med et højt plankeværk, og tilladelse til at afbenytte den i denne henseende ville vist ikke blive nægtet.

(Politivennen nr. 648, Løverdagen den 31te Maj 1828, s. 353-354)

Alle Ni i store Kongensgade.

I nr. 43 i Store Kongensgade er en keglebane som besøges så flittigt at man spiller på den indtil kl. 1 til 2 om natten. Da keglerejseren råber til spilleren ved ethvert slag hvor mange kegler der falder, så forstyrrer han dermed de nærboende såvel i denne gade som i Borgergade i deres nattero. Dersom det er tilladeligt at sådant spil må finde sted efter midnat, så var det ønskeligt om værten kunne finde en anden måde at tilkendegive hvor mange kegler der slås, end ved råben. For andre folk hvis dont kræver at de må tidligere op om morgenen, bør have deres korte nattero uforstyrret.

(Politivennen nr. 648, Løverdagen den 31te Maj 1828, s. 353)

Redacteurens Anmærkning

Store Kongensgade 43 ændrede i 1856 nummer til Store Kongensgade 35. Matriklen eksisterer ikke længere, men har formentlig ligget omtrent ved Landgreven