Advarsel for Skydelystne

På Amager Fælled er en plads som af flere antages at være bestemt til skiveskydning samt til at afprøve geværer på. Således så anmelderen på en spadseretur sidste søndag den 8. denne måned 3 til 4 personer, sandsynligvis unge livjægere, skyde efter skiven på det her nævnte sted, og siden at samme personer til stor lykke for dem, gik velbeholdne tilbage og ind af porten. Men da anmelderen ved at flere som har stået i samme opfattelse uhindret at kunne afprøve deres geværer på nævnte plads, er kommet i ulejlighed og tillige et for hvert følsomt menneske nyligt ankommet gyseligt eksempel stadfæster formodningen om at det ikke er så lovligt at skyde mod skiven eller afprøve sin bøsse på den nævnte fælles, da skytten på Amager i følge med 2 personer efter rygtet har skudt et med gevær truffet menneske på fælleden der som lemlæstet blev indlagt på Forbedringshusets sygestue hvor han endnu ligger, hvis han ikke allerede er død. og da skytten med de 2 rejsefæller nu roser sig af deres heltedød, så holder anmelderen det for sin pligt at advare de som har lyst til skiveskydning, om at holde sig fra den plads hvor man er så usikker på at blive skudt, enten forfra eller som den ulykkelige, bagfra.

(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385-387)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen udløste en dom til skribenten, se fx "Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis", 22. juni 1829:

I Følge den 20de § i Forordningen af 27de September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekjendtgøres herved Domslutningen af den i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret den 15de Juni d. A., i Sagen:
Politibetjent T. F. Lind, kongelig Skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen,
contra
Snedkermester Klemm, afsagte Dom, ved hvilken saaledes er
kjendt for Ret:
"De paaankede, i Bladet Politivennen No. 650 for forrige Aar, i et Stykke, under Titel: "Advarsel for Skydelystne," af Indstævnte, Snedkermester Klemm, om og imod Citanterne, Politibetjent T. F. Lind, kongelig skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen, fremførte fornærmelige Beskyldninger bør døde og magtesløse at være og ikke komme Citanterne til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør Indstævnte, for sit i saa Henseende udviste utilbørlige Forhold, til Kjøbenhavns Fattigvæsens hovedcasse bøde 50 Rbd. Sølv. Saa bør Indstævnte og til det Offentlige betale Retsgebyhr, Skriversalarium og det stemplede Papiir, som i Sagen, hvis den ikke for Citanternes Vedkommende havde været beneficeret, skulde have været erlagt og forbrugt, samt i Salair til Citanternes befalede Sagfører her for Retten, Procurator Borup, 15 RBD. Sølv.
Det Idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Justits-Contoiret i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret i Kjøbenhavn, den 16de Juni 1829

Klemm døde 4 år senere, ifølge Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1833:

At min kjære Mand, Snedkermester C. W. Klemm den 22de Dennes ved Døden er afgaaet, efter 18 Aars lykkeligt Ægteskab, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværende Slægt og Venner. Den, som kjendte den ædle Afdøde, maa med mig føle Savnet af hans sjeldne Værd som Mand og Borger. Tillige aflægges herved den forbindtligste Tak, saavel til de Herrer budne som uindbudne, der ledsagede min Mand til hans Hvilested.
Kjøbenhavn, den 30te December, 1833.
C. M. sal. Klemm.

Samme efterår stod en bemærkelsesværdig notits i Kjøbenhavnsposten den 7. oktober 1828, side 328:

Mandagen den 6te dennes behagede det allernaadigst Hans Majestæt Kongen paa Amagerfælled at afholde Specialrevue over den derværende Deel af det Kongelige Artilleriecorps, med hvilken Revue de særskilte Præsentationer for Allerhøistsamme sluttedes for i Aar. Hvad der fornemmeligen tildrog sig Sagkyndiges hele Opmærksomhed var - foruden et paa Frederiksværk forfærdiget nyt sexpundigt Batterie og en Bombekanon i Rappert paa Slæde - den nu fuldførte, betydelige Skandse, som, ifølge allerhøieste Tilladelse, maa føre Navnet: "Frederiks-Gave," og hvor man overraskedes ved, paa en af Skandsekurve opført Throne, hvorfra flere Flag vaiede, at see Hans Majestæt Kongens Büste - en tro Copie efter Thorvaldsen - omslynget af en Egekrands. - Skade var det, at Veirliget saa slet begunstigede denne Høitidelighed, der, som sædvanligt, bivaanedes af en talrig Mængde af Hovedstadens Indvaanere.

Ifølge Københavns Museum var "Frederiks Gave et øvelsesbatteri, der blev anlagt på Amager Fælled i 1825-26. Det blev opført som en lille befæstning med fire bastioner og opkaldt efter kong Frederik VI. Frederiks Gave omtales i bogen "Guide til Københavns Befæstning". Her kan man også læse, at batteriet forfaldt hurtigt, men at de sidste rester først forsvandt i 1860'erne i forbindelse med anlæggelsen af skydebanerne ved Artillerivej." 

En annonce i Adresseavisen fra Det Borgerlige Frihaands Skydeselskab, 1. maj 1829 antyder at der også var en skydebane ved Frelser Kirke:

Det borgerlige Frihaands Skydeselskab.

Førstkommende Torsdag den 7de Mai begynder Selskabet sine aarlige Skydeøvelser paa Skydebanen ved Frelserens Kirke paa Christianshavn, om Eftermiddagen Kl. 4 Slet. Efterat Skydningen er endt, afholdes Qvartalsforsamlingen i Selskabets Locale. Bøssernes Indskydning foretages Mandagen den 4de Mai, fra 10 til 1 Slet.

Directionen.

En anden ulykke på skydebanen på Vesterbro blev rapporteret i Kjøbenhavnsposten, 17. august 1833:

Iaftes indtraf paa den kongl. Skydebane den ulykkelige Hændelse, at en af de smaae Salutkanoner, som bleve affyrede ved Toasterne, sprang under Affyringen, hvorved en i Nærheden staaende Mand fik en så farlig Blessure, at han maatte bæres bort, og døde faa Timer efter. Den, der betjente Kanonen, blev ogsaa qvæstet, dog ikke farligt. - Den Ihjelslagne var en af Formændene for Arbeidsfolkene paa Toldboden, en rask og dristig Mand, der tillige drev borgerlig Næring som Thee- og Porcelainshandler heri Staden. Han var gaaet ud paa Skydebanen med sine tre smaae Børn. Disse kom lykkeligviis ikke til Skade ved hiin Hændelse; men begræde nu Tabet af deres Fader og Forsørger, der paa en saa høist beklagelig Maade er bleven dem berøvet.

Gravtyveri eller Gavtyveri.

På den uheldige Roats grav på Assistenskirkegård så anmelderen for nogen tid siden at der på den skrå sten som ligger over graven, stod oprejst et lille marmor- eller alabastkors. Ved et besøg på samme kirkegård forleden dag, fandt anmelderen at dette kors var taget bort og som det synes med vold. For stumper af cementen hvormed korset havde været hæftet til stenen, sad der endnu og røbede at det ikke var borttaget med noget instrument. Et sådant ran er så meget mere at undres over som denne del af kirkegården er indhegnet og lukket til visse tider på dagen, og man kan vel spørge: hvornår vil vi finde fred for vores venners grave?

(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385)

Besværlige Marquiser.

Herr' Udgiver.

Tillad, at jeg i Deres Blad fremsætter spørgsmålet: "Er der nogen politieforordning, som byder, at sjovere skal stå på gaden og som forbyder dem at stå på fortovet for ikke at spærre passagen?"

Årsagen til at jeg ønsker dette spørgsmål besvaret er, at en del sjovere dagligt placerer sig udenfor den kælder som jeg beboer og Kongens Nytorv, til megen ærgrelse og stor skade for mig. Disse personer stiller sig ikke alene udenfor vinduerne, og skjuler således alt hvad jeg har stille til skue i det for de forbipasserende. De stiller sig endog for nedgangen til kælderen hvorved mange købere afskrækkes fra at gå ned til mig. Jeg har ofte forklaret dem at de gjorde uret imod mig ved at stille sig således udenfor min bopæl, og betage mig min næring, da jeg betaler en dyr leje og må svare skatter og afgifter af min næringsvej. Men det har kun hjulpet lidt. Nogle gange har jeg formået 2 til 3 af dem at forlade pladsen og at stå på gaden. Men nogle af dem har derimod leet ad mig og påstået at de havde lov til at stå der. Det er sket flere gange at de ved at stille sig således op til vinduerne har trykket en rude ind, og når enten jeg eller min dreng har spurgt om hvem der har gjort det, vil ingen være gerningsmanden. Men jeg har dog haft tabet. Jeg ønskede derfor svar på ovenstående spørgsmål, eller om muligt en af vore årvågne politibetjente måtte se ud til standpladsen og da vise sjoverne hvor de bør stå.

Beboeren af kælderen på hjørnet af Gothersgade og Kongens Nytorv.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 383-384)

En farlig glubsk urtekræmmersvend i Silkegaden.

Tirsdag den 20. i denne måned var anmelderen på hjørnet af Pilestræde og Silkegade vidne til en hændelse der i høj grad oprørte hans faderhjerte.

Udenfor den på det angivne sted værende urtekræmmerbutik var der lagt nogle sukkerfade. En del drenge morede sig med at betragte disse fade, javel endog med at berøre eller slikke dem, hvilket anmelderen imidlertid ikke nøje kan opgive da han først kom til efter at urtekræmmersvenden havde tilføjet en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det hul som slaget medførte tæt ved tindingen.

Da en sådan adfærd ikke alene er i strid med loven når den byder: "Ingen må tage sig selv ret, men enhver skal tale og dele sig til rette", men endog kan have følger der ikke let kan beregnes, så har anmelderen ikke villet undlade at give nævnte urtekræmmersvend det råd for fremtiden at moderere sin vrede og ikke tage de strengere midler i anvendelse hvor de mildere er tilstrækkelige.

Til slut vil anmelderen gøre opmærksom på at en slagtersvend for omtrent et år siden blev idømt en straf på 4 dages fængsel på vand og brød for voldsom adfærd imod en hund. Er man nu berettiget til at slutte fra dette præjudikat, da vil man let kunne gætte sig til resultatet når der måtte blive spørgsmål om hvorledes voldsomheder mod mennesker bør straffes.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 377-378)

"På hjørnet af Pilestræde og Silkegade tilføjede urtekræmmersvenden en 7 års dreng et så farligt slag i hovedet med et stykke træ at blodet flød ud af det nærved tindingen sig befindende, ved slaget tilføjede hul." (Silkegade. Pilestræde krydser ved det røde hus med karnappen med det grønne tag. Herefter hedder det Antonigade. I baggrunden skimtes Kr. Bernikowsgade. Eget foto, 2015)

Vægterraseri

Mandag aften den 9. i denne måned henimod 12 stod anmelderen i begreb med at tage afsked med en bekendt på hjørnet af Gammel Mønt og Sværtegade uden for spækhøkerbutikken, og blev da pludselig opmærksom på at vægteren der har post i Sværte og begge Regnegaderne, som en rasende for løs på nogle personer der uden at gøre mindste alarm passerede op ad Gammel Mønt. Anmelderen og medfølger gik derpå over på det andet hjørne uden for urtekræmmerbutikken for desto bedre at kunne se hvad der skete. 

Men inden de så sig om kom nævnte vægter farende tilbage og skubbede anmelderen og medfølger til side med armene med ordene: "Fortovet er for mig, og gaden for jer". Og da han ikke fandt at anmelderen og medfølger forføjede sig hurtigt nok væk, udstødte han de skammeligste skældsord mod dem, for derpå med et lignende raseri ned ad samme gade henimod Christen Bernikowsstræde hvor han med næverne slog løs på nogle personer der fredeligt gik der og som ikke i ringeste henseende fornærmede ham eller nogen anden.

Da man nu ikke vel kan være tjent med en sådan behandlingsmåde af en vægter og da man er overbevidst om at hans foresatte ønsker den humanitet de selv besidder forplantet på deres underordnede, så har anmelderen ikke villet undlade at offentliggøre foranstående i den forvisning at nævnte rasende vægter vil blive påtalt til at opføre sig lidt mere humant i fremtiden og desuden blive på sin post og ikke tillade sig sådanne excesser på en anden mands enemærker. Til slut bemærkes det at vægteren på Gammel Mønt var et ganske roligt vidne til hans farlige kollegas udviste tapperhed.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 375-377)

"Vægteren for som en rasende for løs på nogle personer der uden at gøre mindste alarm passerede op ad Gammel Mønt." (Gammel Mønt. I forgrunden hjørnet til Møntergade, ved lyskrydset i baggrunden fortsætter Kr. Bernikowsgade. Store Regnegade går til venstre, Sværtegade til højre. Eget foto, 2015)