På Amager Fælled er en plads som af flere antages at være bestemt til skiveskydning samt til at afprøve geværer på. Således så anmelderen på en spadseretur sidste søndag den 8. denne måned 3 til 4 personer, sandsynligvis unge livjægere, skyde efter skiven på det her nævnte sted, og siden at samme personer til stor lykke for dem, gik velbeholdne tilbage og ind af porten. Men da anmelderen ved at flere som har stået i samme opfattelse uhindret at kunne afprøve deres geværer på nævnte plads, er kommet i ulejlighed og tillige et for hvert følsomt menneske nyligt ankommet gyseligt eksempel stadfæster formodningen om at det ikke er så lovligt at skyde mod skiven eller afprøve sin bøsse på den nævnte fælles, da skytten på Amager i følge med 2 personer efter rygtet har skudt et med gevær truffet menneske på fælleden der som lemlæstet blev indlagt på Forbedringshusets sygestue hvor han endnu ligger, hvis han ikke allerede er død. og da skytten med de 2 rejsefæller nu roser sig af deres heltedød, så holder anmelderen det for sin pligt at advare de som har lyst til skiveskydning, om at holde sig fra den plads hvor man er så usikker på at blive skudt, enten forfra eller som den ulykkelige, bagfra.
(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385-387)
I Følge den 20de § i Forordningen af 27de September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekjendtgøres herved Domslutningen af den i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret den 15de Juni d. A., i Sagen:
Politibetjent T. F. Lind, kongelig Skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen,
contra
Snedkermester Klemm, afsagte Dom, ved hvilken saaledes er
kjendt for Ret:
"De paaankede, i Bladet Politivennen No. 650 for forrige Aar, i et Stykke, under Titel: "Advarsel for Skydelystne," af Indstævnte, Snedkermester Klemm, om og imod Citanterne, Politibetjent T. F. Lind, kongelig skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen, fremførte fornærmelige Beskyldninger bør døde og magtesløse at være og ikke komme Citanterne til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør Indstævnte, for sit i saa Henseende udviste utilbørlige Forhold, til Kjøbenhavns Fattigvæsens hovedcasse bøde 50 Rbd. Sølv. Saa bør Indstævnte og til det Offentlige betale Retsgebyhr, Skriversalarium og det stemplede Papiir, som i Sagen, hvis den ikke for Citanternes Vedkommende havde været beneficeret, skulde have været erlagt og forbrugt, samt i Salair til Citanternes befalede Sagfører her for Retten, Procurator Borup, 15 RBD. Sølv.
Det Idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Justits-Contoiret i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret i Kjøbenhavn, den 16de Juni 1829
Klemm døde 4 år senere, ifølge Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1833:
At min kjære Mand, Snedkermester C. W. Klemm den 22de Dennes ved Døden er afgaaet, efter 18 Aars lykkeligt Ægteskab, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværende Slægt og Venner. Den, som kjendte den ædle Afdøde, maa med mig føle Savnet af hans sjeldne Værd som Mand og Borger. Tillige aflægges herved den forbindtligste Tak, saavel til de Herrer budne som uindbudne, der ledsagede min Mand til hans Hvilested.
Kjøbenhavn, den 30te December, 1833.
C. M. sal. Klemm.
(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385-387)
Redacteurens Anmærkning
Artiklen udløste en dom til skribenten, se fx "Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis", 22. juni 1829:I Følge den 20de § i Forordningen af 27de September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekjendtgøres herved Domslutningen af den i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret den 15de Juni d. A., i Sagen:
Politibetjent T. F. Lind, kongelig Skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen,
contra
Snedkermester Klemm, afsagte Dom, ved hvilken saaledes er
kjendt for Ret:
"De paaankede, i Bladet Politivennen No. 650 for forrige Aar, i et Stykke, under Titel: "Advarsel for Skydelystne," af Indstævnte, Snedkermester Klemm, om og imod Citanterne, Politibetjent T. F. Lind, kongelig skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen, fremførte fornærmelige Beskyldninger bør døde og magtesløse at være og ikke komme Citanterne til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør Indstævnte, for sit i saa Henseende udviste utilbørlige Forhold, til Kjøbenhavns Fattigvæsens hovedcasse bøde 50 Rbd. Sølv. Saa bør Indstævnte og til det Offentlige betale Retsgebyhr, Skriversalarium og det stemplede Papiir, som i Sagen, hvis den ikke for Citanternes Vedkommende havde været beneficeret, skulde have været erlagt og forbrugt, samt i Salair til Citanternes befalede Sagfører her for Retten, Procurator Borup, 15 RBD. Sølv.
Det Idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Justits-Contoiret i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret i Kjøbenhavn, den 16de Juni 1829
Klemm døde 4 år senere, ifølge Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1833:
At min kjære Mand, Snedkermester C. W. Klemm den 22de Dennes ved Døden er afgaaet, efter 18 Aars lykkeligt Ægteskab, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværende Slægt og Venner. Den, som kjendte den ædle Afdøde, maa med mig føle Savnet af hans sjeldne Værd som Mand og Borger. Tillige aflægges herved den forbindtligste Tak, saavel til de Herrer budne som uindbudne, der ledsagede min Mand til hans Hvilested.
Kjøbenhavn, den 30te December, 1833.
C. M. sal. Klemm.
Samme efterår stod en bemærkelsesværdig notits i Kjøbenhavnsposten den 7. oktober 1828, side 328:
Mandagen den 6te dennes behagede det allernaadigst Hans Majestæt Kongen paa Amagerfælled at afholde Specialrevue over den derværende Deel af det Kongelige Artilleriecorps, med hvilken Revue de særskilte Præsentationer for Allerhøistsamme sluttedes for i Aar. Hvad der fornemmeligen tildrog sig Sagkyndiges hele Opmærksomhed var - foruden et paa Frederiksværk forfærdiget nyt sexpundigt Batterie og en Bombekanon i Rappert paa Slæde - den nu fuldførte, betydelige Skandse, som, ifølge allerhøieste Tilladelse, maa føre Navnet: "Frederiks-Gave," og hvor man overraskedes ved, paa en af Skandsekurve opført Throne, hvorfra flere Flag vaiede, at see Hans Majestæt Kongens Büste - en tro Copie efter Thorvaldsen - omslynget af en Egekrands. - Skade var det, at Veirliget saa slet begunstigede denne Høitidelighed, der, som sædvanligt, bivaanedes af en talrig Mængde af Hovedstadens Indvaanere.
Ifølge Københavns Museum var "Frederiks Gave et øvelsesbatteri, der blev anlagt på Amager Fælled i 1825-26. Det blev opført som en lille befæstning med fire bastioner og opkaldt efter kong Frederik VI. Frederiks Gave omtales i bogen "Guide til Københavns Befæstning". Her kan man også læse, at batteriet forfaldt hurtigt, men at de sidste rester først forsvandt i 1860'erne i forbindelse med anlæggelsen af skydebanerne ved Artillerivej."
En annonce i Adresseavisen fra Det Borgerlige Frihaands Skydeselskab, 1. maj 1829 antyder at der også var en skydebane ved Frelser Kirke:
Det borgerlige Frihaands Skydeselskab.
Førstkommende Torsdag den 7de Mai begynder Selskabet sine aarlige Skydeøvelser paa Skydebanen ved Frelserens Kirke paa Christianshavn, om Eftermiddagen Kl. 4 Slet. Efterat Skydningen er endt, afholdes Qvartalsforsamlingen i Selskabets Locale. Bøssernes Indskydning foretages Mandagen den 4de Mai, fra 10 til 1 Slet.
Directionen.
En anden ulykke på skydebanen på Vesterbro blev rapporteret i Kjøbenhavnsposten, 17. august 1833:
Iaftes indtraf paa den kongl. Skydebane den ulykkelige Hændelse, at en af de smaae Salutkanoner, som bleve affyrede ved Toasterne, sprang under Affyringen, hvorved en i Nærheden staaende Mand fik en så farlig Blessure, at han maatte bæres bort, og døde faa Timer efter. Den, der betjente Kanonen, blev ogsaa qvæstet, dog ikke farligt. - Den Ihjelslagne var en af Formændene for Arbeidsfolkene paa Toldboden, en rask og dristig Mand, der tillige drev borgerlig Næring som Thee- og Porcelainshandler heri Staden. Han var gaaet ud paa Skydebanen med sine tre smaae Børn. Disse kom lykkeligviis ikke til Skade ved hiin Hændelse; men begræde nu Tabet af deres Fader og Forsørger, der paa en saa høist beklagelig Maade er bleven dem berøvet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar