Anmodning.

Man vil være ejeren af huset nr. 136 på hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde hvor skilderhuset står, meget forbundet hvad han ville lade et stort og bredt rendestensbræt anbringes udenfor førn da skilderhuset og den derved posterede skildvagt ganske spærrer passagen for de gående der i dårligt vejr nødsages til at træde i rendestenen og på torvedagene især når trængslen med vogne er stor udsættes for at komme imellem vognene eller på mørke aftener let kunne falde og komme til skade. Og man håber derfor snart at se dette bræt foranstalte henlagt.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 418)

Gjordemoder-Færd.

Onsdag den 18. dennes om morgenen mellem kl. 4 og 5 kom et fruentimmer i barnsnød i Gothersgade midt på gaden. Vægteren i nævnte gade søgte ufortøvet hjælp hos en jordemor i Adelgade nr. 205 straks ved Gothersgade, men blev svaret ud af et vindue på første sal at noget længere henne i gaden boede en anden jordemor til hvem han måtte henvende sig, en anvisning han med il fulgte. Mens vægteren røgtede sit hverv hos maden C. M. Buchardt i nr. 216 i Adelgade, ringede en pige på den føromtalte klokke for at få hjælp til samme fruentimmer som vægteren var beskæftiget for, men blev også bortvist, dog til en anden jordemor som skulle bo i Gothersgade ved siden af Hjortapoteket i nr. 337. Men nævnte pige forlod den anvistes bopæl uden at nogen fulgte hende, og var sandsynligvis også derfra blevet afvist. Imidlertid så anmelderen madam Buchardt i største il, og ordnende sin påklædning på gaden i færd med at begive sig til det sted hvor hendes hjælp behøvedes. - Idet anmelderen i den lidende menneskeheds navn yder denne vakre kone den tak som opfyldelsen af hendes pligt vist nok allerede har skænket hende, tror han at måtte fremsætte det spørgsmål: er ikke enhver jordemor der anmodes om hjælp i et tilfælde som det her fremsatte, pligtig at yde samme? Og besvares dette spørgsmål med ja, bør da ikke den eller de overhørige anses for pligtstridigt forhold.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 415-417)

Redacteurens Anmærkning.

Hjorteapoteket lå i en historisk bygning, Gothersgade 35. Forhuset blev opført 1800-1801 for Apoteker Nicolai Tychsen. Oprindelig var der over tre fag af tredje etages vinduer en fordybning med gipsornamenter. Hjorteapoteket lukkede i 1967.

Mælkehandel.

Der blev mig for kort tid siden fortalt noget om en urtekræmmers mælkehandel, og jeg er nu selv blevet overbevist derom. Denne handel er vel en fri handel. Men dog højst upassende for urtekræmmerne, især da der er over en halv snes kælderbeboere der i nærheden som næsten ernærer sig kun ved denne handel. Man ønsker derfor på andres vegne at urtekræmmeren vil betjene sig af sin egen handel og ikke indlade sig i høkeres og værtshusholderes næringsvej. Men i tilfælde at handelen ikke bliver nedlagt, så bedes ejeren til sinegen fordel at lade mælkeskilte udhænges så at enhver kan blive opmærksom på det åbnede udsalg, da alle just ikke ved at det er på hjørnet af Wildersgade og Sankt Annæ Gade på Christianshavn.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 406-407)

Kaade Gadedrenge.

Det er et højst forargeligt syn at se og høre hvorledes gadedrenge huserer på vore gader. En vogn kan næppe lade sig se før de med skrig og skrål overfalder den, klynger sig op på den, ja er dristige nok til at rage om i vognen. Hvad modstand skal nu en gammel bonde, en halvvoksen dreng eller malkepige gøre? Kan det ikke indskærpes sådanne kåde drenge at de ikke må røre, endsige bestige en vogn der har enten tøj eller varer at sælge så må mere mærkbar overbevisning til. De må have prygl. Det var at ønske at autoriserede håndfaste personer vankede om for at hjælpe på dette uvæsen. Det er ubegribeligt hvorledes satte mænd kan tåle at være vidne til sådan adfærd. Ingen må lægge hånd på en vogn endsige stige op på den uden den der kører dens tilladelse. Og den støjen, piben og tuden som disse gemene finder fornøjelse i at anstille, gør ofte unge heste løbske.

På en tid af dagen da færdslen er stærkest om formiddagen, skulle man tro at der ikke burde være en halvvoksen dreng på vore gader der vankede om for at gøre spektakler. For efter alle de foranstaltninger som er i gang for at skaffe ungdommen fri undervisning, skulle man formode at enhver af disse på dette tidspunkt sad på sin skolebænk. Hvad må tilrejsende udlændinge vel tænke om os når de ser deres vogne og tøj ligesom overfaldne af disse vilde bisværme der under skrål og piben ledsager kørende indtil de bliver hæse? Det skulle være enhver skildvagt, enhver hyrekuskekarl der står ledig, endog i en anden husbonds port, tilladt at jage dem fra vognen.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 400-402)

Spærret Passage.

Ved at henlede den ansvarlige øvrigheds opmærksomhed på at passagen på hjørnet af Rosenborggade og Sankt Gertruds Stræde som oftest er aldeles spærret derved at bønder (der efter rygtet søger hos den på hjørnet af nævnte gader i gården nr. 152 boende høker) ikke alene placerer deres vogne rækkevis, dels langs i og dels tværs over disse gader, men endog fordrer hestene af foderkar, hensat på rendestensbrættet, der ligger tværs mellem disse gader, hvilket forårsager at man må gøre omvej af andre gader for at komme ind i Sankt Gertruds Stræde fra den ende, ytres tillige det ønske at denne uorden snarest muligt må blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 394-395)