Bemærkning ved Assistens-Kirkegaarden.

Det vil være enhver som har besøgt Assistenskirkegården uden for Nørreport, bekendt med hvilken smag og orden den er anlagt og inddelt, såvel i henseende til gangene og deres nærmeste omgivelser hvor træer hist og her er plantet, som til de pladser der er bestemt til ligs begravelse, både inden for hækkene, på den såkaldte almindelige linje, som på begge sider af gangene hvor jordsmonnet er bestemt til familiegravsteder. Disse gravsteder findes derfor alle af lige stor bredde og danner altså samtlige en lige linje med den dem tilgrænsende hæk eller mur der hvor denne begrænser den ene side af gangene. Anmelderen tror bredden er 5 alen. 

Iagttagelsen af denne lige store bredde synes altså at have været en regel, uden hvilken en uregelmæssighed ville være fremkommet der ikke kan andet end støde øjet og blive en mispryd for hele anlægget. Ifølge forestående kan man altså med god grund spørge hvorledes man kan være gået uden for denne orden i henseende til 2 begravelsespladser ved muren på katolsk menigheds andel af nævnte kirkegård, jævnsides hinanden, i hvilken ene man af indskriften på muren ser at en snedkermester Kretz ligger begravet. Disse to pladsers bredde går 2 alen uden for deres naboers begravelsespladser og altså 2 alen uden for den oven nævnte almindelige bredde. Da det af vedkommende kirkers værger eller forstandere til hver købt begravelsesplads udstedte skøde formodes at burde indeholde størrelsen af den bortskødede plads kan endvidere spørges om vedkommende er i lovlig besiddelse af pladserne med deres nyværende størrelse. 

Da anmelderen imidlertid af det foregående aldeles ikke bør kunne antage dette, men snarere at vedkommende troskyldigt og siden upåtalt har været af den mening at kunne vinde denne pladsforøgelse på det offentliges bekostning, så har han alene hermed villet bringe til Assistenskirkegårdens høje foresattes og værgers eller forstanderes kundskab denne formodede overtrædelse af den orden og den plan, hvorefter kirkegården bør anses anlagt og som vel næppe kan tillades forstyrret for det hele på en eller anden menigheds andel af kirkegården

København den 23. juni 1828.

(Politivennen nr. 653, Løverdagen den 5te Juli 1828, s. 431-433)

Atter om den væmmelige Mødding i Charlottenlund.

Det glæder forfatteren til den i bladets nr. 649 fremsatte anmodning angående en væmmelig møgdynge mv. i Charlottenlund Skov at kunne bekendtgøre at de ved denne lejlighed påankede grene som ulejligede fodgængerne straks blev bortskaffede, for hvilken foranstaltning han herved aflægger sin forbindtligste tak.

Hvad der imidlertid ikke har vakt anmelderens taknemmelighedsfølelse er at den påankede, væmmelige møgdynge ikke er blevet bortskaffet, men at den endog er blevet forøget ved tilkørsel af en anden mindre mødding der lå på en mindre befærdet plads bag stalden. Uagtet anmelderen nu ingenlunde drager i tvivl at kun en misforståelse har foranlediget den udpegede møgdynges forøgelse, så kan han dog ikke let forklare sig grunden hertil da han mener at have betegnet den mødding han ønskede bortskaffet så nøje at misforståelse ikke let kunne tænkes. For imidlertid at betegne samme endnu mere nøje, vil man tilføje at det er den mødding ved siden af hvilken en tyr til behagelig beskuelse for enhver plejer at springe køerne.

Af hr. forvalterens alment bekendte humanitet forventer man derfor at almenheden ikke alene befris for beskuelsen af denne operation, men endog at den nu tilstrækkeligt betegnede mødding henlægges på en anden, mere passende plads.

Skulle dette ønske imidlertid ikke kunne opfyldes, da nærer publikum det håb at møddingspladsen indhegnes med et gitterværk så at almenheden rimeligvis kan blive befriet fra et så højst misprydende skue.

Til slut bemærker anmelderen at han i sit forrige, denne sag betræffende  ikke stilede sin anmodning til forvalteren fordi han mente at denne sag ene og alene vedkom stedets politimester, hvilket imidlertid ikke skal være tilfældet.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 422-424)

Læs ordentligt paa Vognen.

Fra pakhuset i Rosenborggade ser man meget ofte både fra øverste og nederste loft at der nedkastes hele bundter hør og hamp af flere lispundsvægt, samt fisk. Og da de ved dette pakhus findes et vindetov, så er det på grund heraf og for at forebygge at ingen ved sådan nedkastning for fremtiden kommer til ulykke, hvilket meget let kan ske, at man ærbødigst anmoder S. T. hr. grosserer From at indskærpe sine folk for eftertiden at nedhejse eller bære varerne til vognen i stedet for den nu anvendte og aldeles urigtige måde at kaste disse ud af lugen på vognene.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 420-421)

Anmodning.

Man vil være ejeren af huset nr. 136 på hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde hvor skilderhuset står, meget forbundet hvad han ville lade et stort og bredt rendestensbræt anbringes udenfor førn da skilderhuset og den derved posterede skildvagt ganske spærrer passagen for de gående der i dårligt vejr nødsages til at træde i rendestenen og på torvedagene især når trængslen med vogne er stor udsættes for at komme imellem vognene eller på mørke aftener let kunne falde og komme til skade. Og man håber derfor snart at se dette bræt foranstalte henlagt.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 418)

Gjordemoder-Færd.

Onsdag den 18. dennes om morgenen mellem kl. 4 og 5 kom et fruentimmer i barnsnød i Gothersgade midt på gaden. Vægteren i nævnte gade søgte ufortøvet hjælp hos en jordemor i Adelgade nr. 205 straks ved Gothersgade, men blev svaret ud af et vindue på første sal at noget længere henne i gaden boede en anden jordemor til hvem han måtte henvende sig, en anvisning han med il fulgte. Mens vægteren røgtede sit hverv hos maden C. M. Buchardt i nr. 216 i Adelgade, ringede en pige på den føromtalte klokke for at få hjælp til samme fruentimmer som vægteren var beskæftiget for, men blev også bortvist, dog til en anden jordemor som skulle bo i Gothersgade ved siden af Hjortapoteket i nr. 337. Men nævnte pige forlod den anvistes bopæl uden at nogen fulgte hende, og var sandsynligvis også derfra blevet afvist. Imidlertid så anmelderen madam Buchardt i største il, og ordnende sin påklædning på gaden i færd med at begive sig til det sted hvor hendes hjælp behøvedes. - Idet anmelderen i den lidende menneskeheds navn yder denne vakre kone den tak som opfyldelsen af hendes pligt vist nok allerede har skænket hende, tror han at måtte fremsætte det spørgsmål: er ikke enhver jordemor der anmodes om hjælp i et tilfælde som det her fremsatte, pligtig at yde samme? Og besvares dette spørgsmål med ja, bør da ikke den eller de overhørige anses for pligtstridigt forhold.

(Politivennen nr. 652, Løverdagen den 28de Juni 1828, s. 415-417)

Redacteurens Anmærkning.

Hjorteapoteket lå i en historisk bygning, Gothersgade 35. Forhuset blev opført 1800-1801 for Apoteker Nicolai Tychsen. Oprindelig var der over tre fag af tredje etages vinduer en fordybning med gipsornamenter. Hjorteapoteket lukkede i 1967.