Anmodning til Herr Cantor Hartmann.

Mandag den 8. dennes lod jeg et barn begraves. For jorden lagde jeg betaling til kirkeværgen og begav mig derefter med den mig af ham meddelte kvittering til kantor Hartmann der i stedet for at påtegne nævnte kvittering til underretning for graveren, gav mig en anden seddel ifølge hvilken graveren kun kunne tillade barnets begravelse på frijordskirkegården.

Utilfreds hermed bad jeg min kone henvende sig til kantoren for at erfare grunden hertil, men hr. kantoren var ikke hjemme, og jeg må oprigtigt tilstå at det skulle have været mig kært hvis det samme havde været tilfældet med hans kone der behandlede min hustru på det uhøfligste, ligesom hun også til slut erklærede: "herved er intet at gøre. Barnet skal blive liggende hvor det ligger."

Min kone henvendte sig derpå til kirkeværgen der meddelte hende en seddel til kantoren, sådan lydende:

"Overbringeren heraf arbejdsmand Søndersøes kone siger at hendes barn som er begravet i dag den 8. september skal være begravet på frijordskikregården, men da der er betalt for barnets begravelse, så må dette være en fejltagelse som jeg herved anmoder Dem om at undersøge.

Den 8. september 1828.
H. H. Schmidt."
"Hr. kantor Hartmann"

og det lykkedes hende da endelig ved kirkeværgens og graverens velvillige understøttelse at få barnet opgravet og jordet på det sted hun ønskede uden videre udgift.

Idet jeg herved fremsætter en anmodning til hr. kantor Hartmann, den nemlig at dressere sin kone således at hun i hans fravær ikke skal støde an mod de simpleste høflighedsregler, kan jeg til slut ikke undlade at yde graveren i særdeleshed min forbindtligste tak for den måde hvorpå han antog sig min og kones sag og derved stoppede munden på den uartige kantorske.

København den 18, september 1828.
Niels Hansen Søndersøe.

(Politivennen nr. 665, Løverdagen den 27de September 1828, s. 627-629)

Redacteurens Anmærkning.

Hartmann bekendtgjorde i Politivennen nr. 669 at han anså anklagen for ubeføjet, og efter behandling i forligelseskommissionen nu havde indstævnet ham for retten.

Bør Gaderenovationen aflosses i Hovedstaden?

Beboerne i nærheden af den mølle ved siden af Østerport som for nogen tid siden styrtede om, ville ønske at de ansvarlige værdigede deres opmærksomhed om hvorvidt det kan være i overensstemmelse med et godt sundhedspoliti i en stor by at vælge noget sted i den til en losseplads for gaderenovationen.

Man kan forsikre at den på ovennævnte sted anlagte store mødding allerede har været til megen ulejlighed for omegnens beboere og man frygter for at dens ubehagelige nærhed endnu længe vil være til besvær.

(Politivennen nr. 664, Løverdagen den 20de September 1828, s. 610-611)

Om Forprang med Levnetsmidler.

Så vidt vides eksisterer der et lovbud som forbyder al forsalg med levnedsmidler, og derimod udtrykkeligt befaler at alt skal sælges på akseltorv. En bedrøvelig erfaring har imidlertid overbevist almenheden om at dette velgørende lovbud ikke overholdes, idet man næsten dagligt har lejlighed til at erfare at såvel handelsberettigede som andre i gæstgivergårdene opkøber hvad de kan overkomme. Denne handel drives især tidligt om morgenen på torvedagene og ikke sjældent aftnerne forud. Det har til følge at kun lidt kommer på torvet til stor skade for stadens samtlige indbyggere. Men især for kælderbeboere som bor på Gammeltorv og Nytorv og som er berettiget til at købe på torvet for atter at kunne forsyne de familier der ikke har lejlighed til at indfinde sig der til almindelig torvetid. At kælderbeboerne som en følge af denne uskik vanskeligt kan svare de påbudne skatter og afgifter, betale deres husleje og underholde deres ofte talrige familie, er vist nok let at indse, og man håber derfor  at der vil træffes de til dette uvæsens standsning fornødne forholdsregler.

(Politivennen nr. 664, Løverdagen den 20de September 1828, s. 609-610)

Redacteurens Anmærkning

Akseltorv har ikke noget med nutidens Axeltorv at gøre. På Politivennens tid var det heller ikke et torv opkaldt efter mandsnavnet Axel, men hed sådan fordi bønderne her kunne sælge varerne direkte fra hestetrukne vogne (med hjul og vognaksler). Da disse fyldte ret meget, var akseltorv byens største torv. 

Ubekvem og farlig Holden af Bøndervogne i Sct. Gjertrudsstrædet.

(Til udgiveren)

Uagtet det i Deres almennyttige blad "Politivennen" allerede er påanket at passagen i Sankt Gertruds Stræde især mod Rosenborggade næsten daglig er aldeles spærret med bøndervogne, der rækkevis opstilles i og for enden af gaden, har man endnu ikke sporet nogen forandring i denne henseende. De bedes derfor godhedsfuldt endnu en gang at indrykke i Deres blad denne uorden, og dertil tilføje at flere af de således opstillede heste er af en bidsk natur, og som uden at være påsatte den påbudne høvisk, snapper efter de forbigående, hvilket blandt andet var tilfældet for en tid siden, i det nemlig en således opstillet bidsk hest ved at snappe efter en gammelagtig kone, afrev hendes hat. I det håb at høje vedkommende herved vil finde sig foranlediget til at afskaffe denne såvel for gadens beboere som for de passerende højst besværlige og tillige farlige uorden, er det De bedes at indrømme denne rimelige påanke en plads i bladet. 

(Politivennen nr. 663, Løverdagen den 13de September 1828, s. 606-607)

Svar fra Eieren af Huset Nr. 282 i Adelgaden.

Skønt det i bladet nr. 662 i dette år indrykkede stykke mod mig ikke fortjener svar, vil jeg dog for mine medborgeres skyld og for at oplyse indsenderen om alle hans vildfarelser, svare ham denne gang. De klager over at min gård ikke er ryddelig og at De tabte Deres nye hat i rendestenen, hvilket gør mig hjertelig ondt at De skulle være så uheldig. Men da der er 3/4 alen fra murstenene til rendestenen, finder jeg og vist enhver at De må have plads nok med mindre De var svimmel. Murstenene er opstablet fordi den foregående ejer af stedet var befalet af Bygningskommissionen at sætte tre stivere til sidehuset. Og da disse finder sted på fortovet, har jeg ladet sætte mursten eller om De vil murbrokker for derved at hindre folk fra at komme til skade i mørke. 

Hvad det mig tilhørende "Ros" angår, da er jeg ikke så dårlig at formode at De ville løfte eller flytte et stykke på grund af at Deres gode klæder og fine hat vist ville blive tilsmudset. Men derimod tror jeg at De må være af temmelig svagt syn, især når spiritussen har forstyrret Deres hoved. Desuden underretter jeg Dem om at når der bygges i en gård, så kan den ikke befindes så ryddelig som andre gårde. 

Jeg må også lade Dem vide at De har sonderet fejl på lokummet, for der var ingen mur at bryde ud. At jeg lod grave til et større lokale, behøver jeg vel ikke at aflægge Dem regnskab for. Når De havde set nøjere til, ville De erfaret at sammes udvidelse var en nødvendighed. Skulle hestegødningen endnu forårsage stank for Dres næse, da vil jeg lade Dem vide at i de fleste gårde hvor der holdes heste, finder det samme sted. Men da jeg har hørt at hestegødning skal være tjenlig for nogle sygdomme, ønskede jeg (skønt De synes at være min uven) at De ville hvis De havde et tilfælde som kunne kureres med samme, benytte min gødning til det. 

At to lokummer altid er i den orden de bør være, har jeg sørget for. Og dersom De behøver at benytte lokummet når De igen besøger Deres familie som bor i sidehuset, vil De finde at det forholder sig rigtigt. Jeg forventer, højtærede hr. Ven, når De igen kommer, at De vil først besøge mig, da jeg med glæde vil ledsage Dem frem og tilbage. Det øvrige De anfører er usandheder og fortjener intet svar, lige så lidt som jeg værdiger Dem at svare flere gange.

R. Knudsen.

(Politivennen nr. 663, Løverdagen den 13de September 1828, s. 603-605)

Redacteurens Anmærkning.

Adelgade 282 eksisterer ikke længere. Det blev i 1856 til Adelgade 57 og i 1945 udlagt til offentlig gade. Det må have ligget omtrent på højde med Sølvgade.