Om de idelige Klager over de slemme kjøbenhavnske Drenge

Man har allerede i mange år hørt sådanne klager. Ikke blot over de egentlige såkaldte gadedrenge, men selv over de bedre klassers drengebørn når de har nået den alder at de kan sættes i skole. Man siger at Københavns gadedrenge i råhed og uforskammethed skulle besidde første rang blandt alle andre landes store stæders drenge. Hvilket også tydeligt nok kan spores ved de små opløb som så ofte finder sted, ved den ubarmhjertige forfølgning af fulde mennesker eller andre så har været så uheldige at falde i denne hæderlige korporations unåde, osv. 

Noget af det der bidrager til denne barbariske råhed i barndomsårene, er vel den omstændighed at København er en søstad og gemmestedet for en orlogsflåde, hvorfor dels sømandsbørn, dels også især Holmens faste stok som just ikke har rod for nogen fortrinlig børneopdragelse, allerede fra barndommen udbreder en utidig raskhed som så ofte udarter til pøbelagtighed og brutalitet. 

Men hvad kan årsagen være at også de bedre klassers børn forråder samme mangel på opdragelse, og at man som for kort tid siden blev ytret i dette blad, må næsten næsten være bange for at passere forbi en mandstærk skole på den tid dens håbefulde elever forlade den? Hvad er årsagen til at denne vakre ungdom allevegne hvor der er spektakel på færde er først ved hånden, ja endog ofte overtræffer den privilegerede gadedrenge-korporation i ustyrlighed og råhed? Indsenderen tror at årsagen for en stor del må søges i de almindelige mangler som ledsager den moderne børneopdragelse og som Rahbek allerede for henved 30 år siden med rette profilerede i sin danske Tilskuer. 

Ungdommen, ja selv barndommen, proppes fuld med stumper af en mængde til dels undværlige kundskaber som gør dem opblæste og uregerlige midt i deres uvidenhed. Men at danne hjertet, at bibringe forstanden sand oplysning, at udvikle de pligter som skal iagttages af den unge og være hans ledestjerne gennem livet, at indprente ham sædelighed og beskedenhed, hvorledes skal der blive tid til sådant i vores undervisningsfabrikker som man har givet navn af institutter når lektionstabellen tilbørligt skal efterkommes? Således rejser sig da også det bagvendte i vores børneopdragelse på denne måde i et stort, men desværre kun lidt fordelagtigt lys.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 715-717)

"Årsagen må søges i de almindelige mangler som ledsager den moderne børneopdragelse og som Rahbek allerede for henved 30 år siden med rette profilerede i sin danske Tilskuer.." K. L. Rahbek (Statens Museum for Kunst)
 

Redacteurens Anmærkning

Knud Lyne Rahbek (1760-1830) stod bag tidsskriftet Den Danske Tilskuer (1791-1806), Nye danske Tilskuer (1807-1808), Sandsigeren (1811), Tilskueren (1815-1822) og Tilskuerne (1823).

Ønske med Hensyn til Amalienborg Plads.

Nu da Amalienborg Plads er blevet så betydeligt forskønnet fra brolægningsvæsnets side var det ønskeligt om der måtte udgå et forbud imod al kørsel med last- og arbejdsvogne over samme. Det upassende som ligger i at ulejlige vores elskede kongefamilie med sådan kørsel der uden ulejlighed kan undgås, ligger så klart for enhvers øjne at det ikke behøver videre omtale. Lægger vi nu hertil at brolægningen på denne skønne plads uden nødvendighed ødelægges med en sådan dumdristig kørsel, og ved vi at kørsel med sådanne voiturer i det øvrige kultiverede Europa aldrig finder sted i de kongeborgen nærmest omgivende gader eller på de pladser der støder til denne, så turde det her ytrede ønske vist nok smigre sig med at vinde høje vedkommendes udelte bifald.

(Politivennen nr. 669, Løverdagen den 25de Oktober 1828, s. 713-714)

Et slemt Fortoug ved Store Ravnsborg.

Det er nu henimod 1½ år siden at ejeren af gården Store Ravnsborg på Nørrebro lod oprejse et nyt plankeværk foran sin gård. Fra den tid af ligger endnu ubrolagt 5 huller i fortovet der er fremkommet ved stolpernes nedgravning og det gamle stakits opgravning. Det kunne vel nu være på tide at denne uorden i fortovets brolægning blev bragt i orden. Besynderligt at der findes mennesker som tror at kunne upåtalt lave efterkommet hvad de skylder deres medmennesker og det offentlige, og som lader det komme an på om nogen skulle være så granskende at opdage deres efterladenhed.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 709)

Adskillige Plager for Fodgængere i forestaaende Vinter, paa Veien til og fra Christianshavn.

Som bekendt er passagen langs Børsen og Nybørs til Knippelsbro altid meget befærdet. Man må vel vogte sig for vogne som her hele tiden krydser hverandre. Snavs er der altid mængde af, og en dårlig belysning har i endnu højere grad end andre steder i byen, været dette vejstykkes lod. Men i forestående vinter vil disse ubehageligheder blive fordoblet, og er det til dels allerede. Ikke alene gør Børsens langvarige reparation det umuligt at passere det eneste passable fortov på det lille stykke nær som nylig er blevet færdigt. Men de arme fodgængere har nu ikke engang den resurse at se nogle lygter anbragt på den modsatte side af vejen langs bolværket. På denne side hersker et uigennemtrængeligt egyptisk mærke som gør det umuligt for enhver der ikke er rask til fods, for gamle og svagsynede, for fruentimmer og børn, at passere dette fortov på grund af de der anbragte stenforhøjninger med tilhørende ringe, og undertiden skibstove med mere inventarium, for ikke at tale om faren for at styrte ned i slæbestederne hvilket kan have farlige stød og kontusioner til følge om de endog altid holdes lukkede. Anses gadernes belysning i almindelighed nødvendig, da er den dette vel i endnu langt højere grad på et sted hvor så mange ubehageligheder kan møde fodgængerne. Men det synes som om de ansvarlige ikke har villet vise denne gade samme rimelige opmærksomhed der er alle andre gader i staden forundt, nemlig at have belysning på begge sider. De er altså ikke vil risikere lemmer eller helbred, nødes til fra nr. 9 under Børsen indtil Nybørs at vade i dynd. Og et spørgsmål bliver det endda om de er fuldkommen sikrede. For træffer det i det samme at to eller flere vogne kommer ansættende på en gang, er det næppe i stand til at undgå dem, fordi de langt udstående bygningsstilladser, murstens- og grusbunker m.fl. materialer næsten gør enhver retirade umulig.

Man håber at de ansvarlige inden vinteren med sine bælgmørke aftener rykker frem, vil tage denne gade i alvorlig betragtning, og nogenlunde sørge for christianshavnernes og en mængde andre passerendes sundhed og bekvemmelighed. Med det samme ønskede man Brogade der ligesom Admiralgade højligt trænger til forbedring, også gunstigt betænkt med en reparation. Førstnævnte gade der nu har fået bedre lygter end de gamle søvnige, hvormed den øvrige stad for det meste nøjes, har derimod en så jammerlig brolægning fuld af dybe huller at lægerne må forbyde barselskoner at køre gennem den.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 701-704)

Forslag til at forekomme Uorden ved Kjørsel til forestaaende fyrstelige Formælingsfest, samt Noget om Beegkrandse.

At Københavns indbyggere for 2½ år siden fejrede den fyrstelige forlovelse og udtrykte deres glæde om aftenen ved smagfulde transparenter, illuminationer mm., dette haves især i erindring af de fleste. Men også kan erindres hvorledes dette behagelige skue og de blide følelser som gennemstrømmede enhver god borger ved en for landet så festlig anledning, på en højst farlig og ubehagelig måde ofte blev forstyrret, da liv og lemmer på mange steder var i fare. Og om end ingen ulykke skete, hvilket synes at være et mirakel, så var dog trængsel, angst og frygt for hvert øjeblik at blive knust eller overkørt af de mange hverandre mødende vogne, ikke at undgå. For så vidt som muligt at forebygge lignende tilfælde der sikkert vil møde på de højtidelige aftener i anledning af den høje formæling, er det at indsenderen berører denne materie til nøjere eftertanke for vores virksomme politi og andre autoriteter som våger over god orden og borgernes vel. Om end gode forholdsregler i den anledning allerede er påtænkt, er han dog forvisset om at disse hans ytringer som nedskrives i den bedste hensigt, ikke vil blive ugunstigt optaget. De fremsættes fordi der ved lignende lejligheder så vidt erindres, intet er foranstaltet til beroligelse for fodgængere. - 

Kunne kørsel nævnte aftener forbydes eller indskrænkes til visse timer, da var farligheden for fodgængerne hævet. Men om dette skulle findes upassende, da ville den eneste måde til omtalte ondes forebyggelse være at foranstalte og befale at ingen vogne måtte møde hinanden i gaderne, især i de befærdede gader, og en vej foreskrives dem så at dette ikke kunne ske. Til at overholde og påse dette måtte poster udsættes ved hver ende af gaderne af politi, opsigtsbetjente, vægtere eller kavallerister. Fx fra Toldboden skulle køres ned ad Amaliegade, garnisonspladsen, Strandstræde, Kongens Nytorv, Lille Kongensgade og Kirkestræde *) over Højbro Plads, Læder- og Kompagnistræde, Farvergade til Rådhuspladsen og Vesterport, og fra Vesterport ned ad Frederiksberggade, Gammeltorv, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade, Kongens Nytorv, Bredgade til Toldboden. Således også fra Nørreport over Kultorvet, Købmagergade, Højbro Plads, Knippelsbro, Torvegade til Amagerport, og fra Amagerport om ad volden, Dronningensgade til Langebro, Filosofgangen langs volden til Nørreport.

Blev det således bestemt for de vigtigste og største hovedlinjer, da kunne ingen vogne komme til at møde hverandre, og når alle vogne kørte i jævnt skridt og i en enkelt rad i en gade (for at jage hinanden forbi måtte strengt forbydes) så ville der blive udsigt til at de gående kunne være sikre på liv og lemmer. Om den samme regel som for vognene blev gældende for de gående, i de befærdede gader, da ville dette befordre en hurtigere og bedre passage, og alle ville velsigne øvrighedens foranstaltninger.

Med glæde har indsenderen erfaret at de farlige, ildelugtende og altså til højtidsblus upassende begkranse er ved denne lejlighed forment private folk til brug udenfor deres gåde. På store torve hvor der er plads nok til færdsel, og hvor bygningen på ingen anden måde kan blive oplyst, vil disse vel blive brugt, uagtet indsenderen med flere ønskede dem aldeles afskaffet i byen, da de ikke synes passende tilhøjtidsbelysning, men er mest brugbare på landeveje eller andre sådanne steder hvor der er fri luft. 

*) Dog var det uundgåeligt fornødent at denne gade og det lille stykke af Lille Kongensgade udenfor slagterboderne blev forbedret, for ellers ville der ske skade da de er i en yderligt dårlig forfatning. Man vil derfor håbe at det ærede brolægningsvæsen som gør sig fortjent ved den ypperlige, nu stedfindende brolægning, vil tage disse små gader i betragtning.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 697-701)