Varsko paa Vesterbro.

Det var ønskeligt om grøften langs alleen fra Vesterbros ravelin til Farimagsvejen som nu er så opfyldt med mudder, snart måtte renses da den ellers i varmen vil forårsage en ulidelig stank der især vil falde besværlig for dem som går ud af porten for at nyde frisk luft. I lige måde var det godt om det rækværk der er ved siden af stensætningen over åløbet ved forrige slagter Christensens sted måtte blive istandsat, da det i dets nuværende tilstand ikke kan forhindre at børn eller fulde mennesker som måtte støde på samme, faldt i åen.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 365)

Ønsker paa Nørrebro.

1) Det fortov som for en del år siden blev lagt på Nørrebro fra hjørnet af Blegdamsvej forbi Blågård til vejen der fører til den mosaiske kirkegård, var og er til megen nytte for fodgængere, men ville blive det endnu mere når det blev helt igennem stampet. For stenene i det er så ujævne og spidse opstående at det volder en meget ubehageligt fornemmelse at betræde dem når man ikke kan holde sig til fliserækken. Det har nu været i en så ubekvem tilstand i mange år, men kunne vist med et ringe arbejde afhjælpes hvorved vedkommende vile gøre sig de der besøger Nørrebro, og det derboende publikum meget forbundet.

2) Anmelderen heraf og flere venter at når teatret på Nørrebro i henseende til det omgivelser bliver komplet færdigt og det interimistiske plankeværk mv. borttaget, at der da om ikke før, sørges for en ordentlig brolægning som kan føre ind i bygningen. For et skammeligt søle har man måttet vade i, fx i afvigte efterår og altid når vejrliget ikke er tørt. Og at altså også stykket af jordvejen fra Nørrebros stenbro til træbroen der fører over grøften, brolægges. Dette kunne dagligt fodgængere hvis vej falder forbi Blågård, allerede rimeligvis have fordret, på grund af det uføre man ved denne indkørsel som den nu er, undertiden må vade over. For hvis fordring har vel her største grund, sidstnævnte fodgængeres eller det publikum der besøger teatret.

Skønt man formodede at denne træbro kun var interimistisk, må det modsatte næsten nu antages, eftersom der for enderne af dens rækværk er oprejst 2 store piller hvorpå i et par dage var anbrabt lygter, men som senere kun har tjent til at opslå plakater på. Uden hensyn til i hvilket tilsigtet øjemed pillerne er anbragt der, kan der rimeligvis føres anke over dem. For der er så lidt taget hensyn til at jordvejen egentlig er for fodgængere at man har tilladt sig at oprejse dem således at de står henimod 5/4 alen ind på jordvejen. Da man altså anser dette som et indgreb i det offentliges ejendomsret, og da fodgængere som passerer denne vej, især på mørke aftner, risikerer at få ansigt og lemmer forstødt på disse piller, venter man dem snarest muligt borttaget og rækværket forkortet inden dets behørige grænser. Ligesom også såfremt der fremdeles skal blive indkørsel over træbroen, at i det mindste det omtalte stykke af jordvejen brolægges.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 361-364)

Et offentligt Locum.

Ved at passere over volden forleden dag, blev anmelderen heraf opmærksom på en uskik som hersker ved Nørreports vagts sprøjtehus, nemlig: nævnte sprøjtehus står et lille stykke fra volden, og ved den ene ende er gitterværket brækket iru så at denne lille plads eller åbning der er mellem volden og sprøjtehuset, tjener pøbel og drenge til et offentligt lucom.

Da det er såre stødende for øjet for ikke at tale om den ubehagelige stank sådant medfører på varme dage, håber man at vedkommende vil sørge for at gitterværket bliver istandsat og sådan uskik hæmmet.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 359)

Christianshavns Assistencekirkegaard.

Ved flere gange at passere forbi indgangen til Christianshavns Assistencekirkegård på Amager har anmelderen altid fundet porten åben og undertiden har han set at en del drenge havde valgt den forreste del af kirkegården til deres tumleplads. Vel er her ingen eller kun meget få grave, men de unge træer der er plantet til stedets forskønnelse, kan let oprykkes eller beskadiges, hvorved vedkomendes møje og bekostning spildes. Og muligvis kan det være at disse drenge har skyld i at de fleste grave længere inde på kirkegården ikke ser ud til at man for deres vedligeholdelse bærer den omhu som man sporer såvel på Assistenskirkegården udenfor Nørreport, som på Holmens og Garnisons udenfor Østerport. Porten burde derfor lukkes uden at adgangen til kirkegården bør formenes dem som der har gravsteder for familie eller venner, ligesom ikke heller andre anstændige folk der kunne ønske at bese stedet. Dersom der ingen graver eller opsynsmand bor i nærheden, kunne nøglen opbevares hos en af broens beboere der vist ville påtage sig den ulejlighed at lukke op for dem der ønskedes at blive ladt ind, da sådant forlangende sikkert kun sjældent ville gå på.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 358-359)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 751, 22. maj 1830, s. 334 bekendtgjordes at kirkegården nu ville blive forsynet med en port.

Svar paa Anken i Nr. 699.

I Politivennen nr. 688, 23. maj d. å. føres anke over gården nr. 46 på Nørregade og det i to henseender: først at der opstables gamle ben og klude som forårsager en ubehagelig stank for naboerne. Hvad denne post angår, da er det ved undersøgelse herom fundet at benene der aldrig købes uden at de er rene, ikke afgiver mindste stank, og ligger desuden under skjul. Klude derimod findes aldrig på den åbne plads. Hvad den anden ankepost, nemlig aftrædelsesstedet, da er det hensat på et belejligt sted uden mindste inkommodation for naboerne.

Imidlertid er det en selvfølge at da denne gård, eller rettere kaldet grund, ikke endnu er opbygget, blot stueetagen og kælderen, der da må findes mangler i nødvendige indretninger som i tiden kunne og ville blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 700, Løverdagen den 30te Mai 1829, s. 357)