Et Ønske ved Nicolai Kirkeplads.

Det var ønskeligt om et lokale på St. Nikolaj Kirkeplads nu ligesom da tårnet stod under opbygning, kunne indrettes og derved afværge den væmmelighed for de omboende at de dagligt mp se arbejdsfolk forrette deres nødtørft og vende deres nøgne legemer mod vinduerne, hvorfor beboerne ofte må forlade samme. Det er også muligt at i slagternes butikker når i den varme sommertid lemmene oplukkes ind til pladsen for luft, kødet da kan lide skade ved den fæle stank i nærheden af disse lemme.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 550)

Anmodning til dHrr. Repræsentanter for den mosaiske Menighed.

Da lokalet i Store Kongensgade hvor den mosaiske religionsøvelse hver lørdag holdes, er for lille til at kunne rumme hele menigheden, og da de mosaiske fruentimmeres antal er stort som ikke har hørt den så yndede rabbin hr. dr. Wulff, så anmoder man repræsentationen om at foranstalte en ny uddeling af fruentimmerbilletterne.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 548-549)

Nok engang om nøgne Drenge paa Christianshavn.

I Politivennen nr. 703 af 20. juni gjorde indsenderen opmærksom på den uskik at voksne og halvvoksne drenge ved højlys dag i slæbestedet op mod laboratoriet i Overgaden Nedenvandet på Christianshavn afklæder sig for at svømme omkring i kanalen. Denne uskik har siden den tid adskillige gange fundet sted, og sidst den 16. dennes, eftermiddag kl. 7 da en af drengene endog afklædte sig på gaden selv og derfra gik ned af slæbestedet i vandet. Da dette uvæsen således uforstyrret vedvarer, må man beklage at enten evne eller vilje mangler til at forbyde en handling der vist nok strider imod al velanstændighed såvel på Christianshavn som andre steder, og her anvende ordsproget: O tempora, o mores!

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 540)

Et Ord til Eieren af Grundene Nr. 236 og 237 paa Nørregade.

Anmelderen vil blot herved gøre den ærede ejer opmærksom på den uorden som finder sted på ovennævnte grunde der nu er de eneste på Nørregade som helt mangler hegn.

At disse tomter henstår hegnsløse er ikke alene til største mispryd i en sådan gade der i de sidste år dels ved den fortrinlige brolægning, dels ved opførelsen af smukke bygninger er forskønnet meget, og nu efter Frue Kirkes indvielse passeres betydeligt, men forårsager tillige at visse personer benytter disse steder til aftrædelse i påkommende tilfælde til væmmelse for alle omkringboende. For ikke at tale om at de rødstenskoner som har fået stader sammesteds lige ude ved fortovet er her meget dårligt anbragt. For foruden de uskønne scener disse matroner giver anledning til, kan også forbigående især i blæst let få øjnene fyldt med grus derfra. Betænker man nu endelig hvor bekvemt sådanne åbne grunde i mørke aftner og nætter kan tjene mistænkelige personer til opholdssted og skjul, så tør man vist med føje vente at den ærede ejer snarest muligt vil vise almenheden den opmærksomhed at afhjælpe dette onde ved opførelsen af fornødent hegn om nævnte grunde.

(Politivennen nr. 712, Løverdagen den 22de August 1829, s. 536-538)

På den omtalte tomt blev der i 1842 opført et hus, Nørregade 24 hvor nu Sømods Bolsjer har udsalg (fabrikken ligger i gården længere ned af Nørregade). Det er bygningen lidt til venstre for midten med de høje vinduer i stueetagen mellem det røde og det blå hus. Eget foto, 2016.

Redacteurens Anmærkning

Tomten forblev tomt. Nørregade 236 og 237 har en ret omskiftelig historie: I 1840 blev de sammenlagt, men i 1844 igen delt i 237 A og 236 & 237 B. Siden 1859 har adressen heddet Nørregade 24. Huset er et af Københavns historiske huse, opført 1842 af murermester Peter L. Blom og huser bl.a. Sømods Bolsjer. Men altså først 13 år efter artiklens tilblivelse.

Levende Bagerskildter.

Når man i en port eller dør ser en klynge grinende og pludrende, skidne halvnøgne væsener, behøver man ikke at se efter kringlen på huset for at få vished om hvem der bor indenfor. Synet af disse personer er i flere end en henseende ubehageligt, men det er højst væmmeligt når man ser dem med nøgne arme grave omkring på deres dunstende legeme og tænker sig at man skal spise (og dyrt betale) det brød sådanne naller ælter sammen. 

Der er i den senere tid talt så meget om slagternes ikke renlige behandling af kød, hvilket vist nok er velbegrundet, men det vaskes dog før det tillaves, og således er man mindre udsat for at få snavs i kød end i brød. De herrer bagermestre vil gøre almenheden en stor tjeneste hvis de pålagde deres folk at vaske sig, samt klæde sig lidt på når de på ovennævnte måde efter deres vis diverterer sig i mesterens gadedør.

(Politivennen nr. 711, Løverdagen den 15de August 1829, s. 528-529)