En ny Tyve-Industrie.

Indsenderen af dette passerede for nogle dage siden Østergade om formiddagen og så der en ganske ny måde at drive tyveri på.

To drenge og to piger var forenet om at bestjæle de bønder som passerede med tørv i Østergade på denne måde: De to piger bar hver en pose, og drengene placerede sig hver på sin side af tørvevognen. Så snart bonden nu så til venstre, så stjal drengen til højre flere tørv fra vognen, løb tilbage til pigerne og kastede dem i posen. Og således varierede det med begge parter indtil poserne var fyldt. Da det er at formode at disse børn er tvunget til dette tyveri af forældrene og indsenderen har hørt at det endog drives meget stærkt, så anser han det for pligt at gøre de ansvarlige opmærksom på det.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 805)

Bort med Hønsene

I Nybrogade, Naboløs og Magstræde driver en flok høns dagligt om på gaden der tilhører ejeren af nr. 16 i førstnævnte gade. Man har lagt mærke til at dette uvæsen har fundet sted i flere år og man har forventet at ejeren af disse høns dog endelig engang ville holde dem fra gaden hvor han vel ikke har nogen rettighed, fremfor nævnte gaders øvrige beboere til at lade sin hønseflok gå omkring. Man da det hidtil ikke er sket uanmodet, så bedes han i fremtiden at holde sine høns på sit eller deres eget. I manglende fald vil myndighederne vist alvorligt pålægge ham denne pligt.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 809-810)

Uorden paa Droschernes Holdepladse.

På de holdepladser der er anvist droskerne, finder en uorden sted som man håber kun behøver at påpeges for at fjernes af de ansvarlige. Ved disse vogne hensættes nemlig sædvanligvis en krybbe af omtrent en mands halve højde for deraf at fodre hestene hvilket måske kan være fordelagtigere end brugen af sædvanlige muleposer. Men for at opnå en sådan fordel, bør vel næppe forgængernes lemmer og muligvis liv udsættes for fare. Og dog er dette virkelig tilfældet. For når nævnte vogne forlader holdepladsen for at køre en tur, bliver krybberne stående og er da meget farlige for enhver fodgænger der ikke er skarpsynet nok til at blive opmærksom på dem på mørke aftner som er den tid på hvilken droskerne især i dårligt vejr, hyppigst benyttes og krybberne altså står alene tilbage.

Anmelderen har således flere aftner når aldeles ingen vogn var på stedet, fundet en sådan ḱrybbe hen sat ved fortovet udenfor forrige Raus gård på Kongens Nytorv. Han var den første gang nær ved at gøre et farligt fald over denne kasse som da stod oprejst. En anden gang slap han med at snuble over den da den lå på jorden, med fødderne i vejret. På dette sted hvor så mange, barn, mand olding har vandret uden at træffe på sådanne snarer, er det højst uventet at finde dem nu da København med hensyn til orden står langt over de fleste hovedstæder.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 803-805)

Atter Klage over Damhuset.

Tirsdag den 1. december kom anmelderen på en rejse fra landet kl. mellem 8 og 9 om aftenen til Damhuset. Da han og bonden der kørte for ham, var meget forfrosne, ønskede de at nyde nogen forfriskning i nævnte kro, men de fik til svar på deres forlangende at de selv var i seng og de kunne derfor intet få. Det er ikke første gang sådant er hændt i samme kro, for for ikke længe siden kunne en rejsende der ønskede at overnatte der, ikke få en seng, men måtte køre videre. Det formodes at det er kroholderens pligt at skaffe rejsende forfriskninger og nattely, og derfor meldes denne uorden til vedkommendes efterretning.

(Politivennen nr. 727, Løverdagen den 5te December 1829, s. 802)

Bemærkninger i Trinitatis Kirke.

Trinitatis Kirke er vist nok en af de smukkeste af hovedstadens kirker i henseende til dens indre. Og da dens små mangler let kunne afhjælpes, så tror man at burde gøre dens værger eller foresatte opmærksomme på samme:

1) Kirken kunne skaffes mere lys når de gamle vinduer forsynedes med nyt og bedre glas således som allerede er sket med de 3 øverste fag ud mod Landemærket, hvori rudernes antal i hver kvadrat kun er 20, mens det i de gamle er 30.

2) De gamle gardiner for vinduerne på kirkens søndre side burde afløses af nye, da de ikke formår at skærme for solen, på grund af deres mange huller.

3) Den lysekrone der ligner en ballon og som hænger i koret, burde hænges nederst i kirken hvorimod de 2 glaslysekroner som plejer at hænge der, ved højtidelige lejligheder kunne placeres på begge sider af koret, således at hele alteret kunne ses  af kirkebesøgerne. Nu derimod betager denne lysekrone aldeles skuet af alteret.

4) Siden Frue Kirkes menighed holdt gudstjeneste i denne kirke, blev den såkaldte klokkertavle ombåret såvel til højmesse som til aftensang. Herimod kan intet indvendes, eftersom hver menighed kun holdt en gudstjeneste om søndagen. Nu da Frue menighed har sin egen kirke, indses ikke hvorfor denne tavle endnu ombæres såvel til højmesse som til aftensang, da sådant før Frue Kirkes brand ikke var tilfældet. Mange tavler trætter kirkegængernes velgørenhed, så at de lægger noget i de første, men lader de sidste gå forbi. Herved går det som det plejer, ud over de fattige hvis tavler er de sidste.

5) Endelig kunne man også ønske at alterlysene måtte ligesom i andre af hovedstadens kirker, tændes for tjenestens begyndelse. Nu sker det først når præsten holder bøn fra prædikestolen, og at se en graver sysle med denne forretning som ofte kan medføre en lille klapren eller raslen, kan næppe bidrage til at vække tilhørernes andagt. Den smule voks der ved den attråede forandring ville medgå, kunne vist betales med 1 rigsbankdaler om året. Et offer som selv den mest påholdne klokker ikke ville vægre sig for at yde.

Observatøren.

(Politivennen nr. 725, Løverdagen den 21de November 1829, s. 759-762)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen 767, 11 september 1803 bekendtgjordes at de gamle vinduesruder ud til Landemærket nu var afløst af nye og større.