Nyanlagte Møddinger paa store Kjøbmagergades Fortouge.

Det er underligt at folk som af politianordningerne er blevet pålagt at holde fortovene rene og som man om morgenen virkelig også ser bortfejer al urenlighed, endog den nyfaldne, fine hvide sne, at disse folk, siger jeg, kan bilde sig ind at det på nogen måde kan være tilladt på de samme fortove at udbære og henlægge den mest urenlige af al urenlighed, den hvoraf al anden låner sit kraftigste navn - gødning fra kreaturer. Og dog ser man hyppigt på Købmagergade og formodentlig også på mange andre gader at rendestensbrædderne er valgt til møddingesteder. 

I landsbyer (hvor NB en stor mødding er den bedste skat) har møddingen rigtig nok som oftest sin plads ud mod gaden. Men her i staden vil det dog vel næppe tåles. Især er de små møgbunker som ligger tværs over fortovene, meget farlige for fodgængerne der ikke har så megen dansemesterraskhed at de ved et par kunstfærdige bukkespring - som for resten er komiske nok at se på når der ikke sker skade - kan genvinde den balance de har tabt, ved at snuble over det uformodede anstød. Når disse bunker er hvide af sne, kan de ikke ses i tusmørke og ved lygteskinnet, selvom endog temmelig gode øjne ser sig for. Og når det falder i tø, kommer man på sådanne steder til at vade i en møddingepøl.

Man kan vist nok håbe at vores årvågne politi vil sørge for at afskaffe denne uskik.

(Politivennen nr. 731, Løverdagen den 2den Januar 1830, s. 4-5)

Købmagergade. Hvor der åbenbart var mange møddinger. Bemærk udtrykket "dansemesterraskhed", et selvkonstrueret, men også selvinstruerende ord. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Bøn fra Landet.

Det er kendt at landmanden ved sognefogden eller hans bud bliver tilsagt til at køre kongerejse uden at man ser anden ordre end den der siges mundtligt ved buddet. Uagtet man nu ikke bør tvivle om at sådanne kørsler ikke sker oftere end nødvendigt, eller at de jo fordeles retfærdigt, så at der ikke kræves mere af en end af en anden, så ville det dog være ønskeligt om tilsigelsen til sådanne pligtrejser skete ved en trykt seddel der leveredes fra amtstuen til sognefogden som nu forsynet den med den mands navn hvis tur det var til at køre. Når disse sedler blev gemt, kunne der let ved årets slutning holdes en kontrol med amtstuen hvoraf det ville blive klart om enhver havde kørt den tur der tilkom ham, samt om at sognefogden ikke havde forlangt flere ture end han var berettiget til fra amtet. Sådanne sedler ville også forebygge den ubehagelighed for bonden at sognefogden tager vogn på hans regning når bondens dreng eller karl forsømmer at underrette ham om at han var tilsagt til at køre.

(Politivennen nr. 730, Løverdagen den 26de December 1829, s. 836-837)

Redacteurens Anmærkning

Kongerejser eller kongeægter var et begreb der stammede tilbage fra den tid hvor kongerne rejste rundt. Det var bøndernes pligt at transportere konge, følge og rejsegods. På Politivennens tid omfattede denne pligt udover kongen mm også de kongelige embedsmænd. 

I Politivennen er der adskillige artikler som argumenterer imod disse rejser som var en stor byrde for bønderne og som tilsyneladende også blev misbrugt af enevældens omfattende bureaukrati. Mod at blive fritaget for krigstjeneste kunne bønderne foretage sådanne ægtrejser for herremændene og godsejerne, altså en form for hoveri.

Uberettigede Restaurationer paa Peblingesøen.

Blandt de fornøjelser der om vinteren bliver det mandlige køn til del, er unægtelig skøjteløb. Men det er ligeledes at der også her kan finde såvel uorden som andre politiovertrædelser sted. Indsenderen heraf tror således at det må være ham en behagelig pligt at gøre de ansvarlige opmærksomme på at en uskik finder sted på isen, især på Peblingesøen, da mange koner og mænd uden nogen som helst given tilladelse, opsætter dækkede borde med en anretning der absolut må falde såvel ynglingen som manden i øjnene og hvorved den unge uerfarne yngling der er overladt til sig selv, let forledes til drik hvorved ikke alene hans moralske karakter let fordærves, men han bliver også uskikket til i sin tid at fremme menneskeheld på jorden. For ikke at tale om at de traktører og værtshusholdere der bor i nærheden, taber i deres næringsvej, hvorved der gøres skår i deres borgerret, og det derved opnåede borgerbrev som de ved så megen bekostning har erhvervet sig. Det ville være en lav misundelse hvis man klagede over at krøblingen med en kurv på armen søgte sin fortjeneste på denne måde. Men at folk der er aldeles uberettigede til en sådan erhvervsgren søger deres undertiden ikke ubetydeligt fortjeneste på en sådan måde, forekommer indsenderen ikke tilladeligt.

Skulle dette hensigtsmæssige vink vække de ansvarliges opmærksomhed, da ville det glæde indsenderen at have nedskrevet disse linjer.

(Politivennen nr. 729, Løverdagen den 19te December 1829, s. 819-821)

En ny Tyve-Industrie.

Indsenderen af dette passerede for nogle dage siden Østergade om formiddagen og så der en ganske ny måde at drive tyveri på.

To drenge og to piger var forenet om at bestjæle de bønder som passerede med tørv i Østergade på denne måde: De to piger bar hver en pose, og drengene placerede sig hver på sin side af tørvevognen. Så snart bonden nu så til venstre, så stjal drengen til højre flere tørv fra vognen, løb tilbage til pigerne og kastede dem i posen. Og således varierede det med begge parter indtil poserne var fyldt. Da det er at formode at disse børn er tvunget til dette tyveri af forældrene og indsenderen har hørt at det endog drives meget stærkt, så anser han det for pligt at gøre de ansvarlige opmærksom på det.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 805)

Bort med Hønsene

I Nybrogade, Naboløs og Magstræde driver en flok høns dagligt om på gaden der tilhører ejeren af nr. 16 i førstnævnte gade. Man har lagt mærke til at dette uvæsen har fundet sted i flere år og man har forventet at ejeren af disse høns dog endelig engang ville holde dem fra gaden hvor han vel ikke har nogen rettighed, fremfor nævnte gaders øvrige beboere til at lade sin hønseflok gå omkring. Man da det hidtil ikke er sket uanmodet, så bedes han i fremtiden at holde sine høns på sit eller deres eget. I manglende fald vil myndighederne vist alvorligt pålægge ham denne pligt.

(Politivennen nr. 728, Løverdagen den 12te December 1829, s. 809-810)