Spørgsmaale, der ønskes besvarede igjennem dette Blad.

1. Er det passende at en ung underlærer der for nyligt er ansat ved en offentlig stiftelse, tillader sig at tiltale de voksne studerende der frekventerer stiftelsen, med det andet personlige pronomen, nemlig "Du?"
2. Synes det ikke i høj grad upassende hvis en sådan underlærer endvidere tillod sig at give en voksen studerende en såkaldt "lussing" (ørefigen)?
3. Kunne man rimeligvis kræve at den voksne studerende roligt skal tåle en sådan adfærd og kan det ikke let undskyldes, hvis han på stående fod udøvede jus talionis (gengældelsesretten)?
4. Turde det ikke anses for mest passende at det ene og alene overlades til stiftelsens forstander at diktere enhver korporlig straf hvis de voksne studerende da absolut skal prygles?
5. Har en kandidat med dansk-kirurgisk eksamen noget overordentligt fortrin for en kandidat med veterinæreksamen, og 
6. Burde en dansk-kirurgisk kandidat hvis han tilfældigvis blev kaldt til lærer ved en stiftelse for voksne, til dels dannede studerende, ikke allermindst gøre sig skyldig i et forhold som det omspurgte?

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 230-232)

Strandveien mellem Taarbek og Skovsborg.

Denne vej er i en sådan tilstand at man ved at beføre den snarere skulle tro sig hensat i en afkrog af landets fjerne provinser end 12 km. fra hovedstaden i dens skønneste og mest besøgte egn. - I en række af år har indsenderen af disse linjer befaret denne vej og har således været øjenvidne til hvor uforstyrret den har gået sin ødelæggelse i møde, for at der engang hver andet eller tredje år med sparsom hånd er blevet lagt små klatter grus i store dybe huller, har ikke gjort stort standsning heri, da dagen efter at dette - såkaldte - vejarbejde var foretaget, sporet af dette foretagende allerede var udslettet. Man kan kun med nød opdage at denne vej engang har været indgrøftet, de store sten, buske og træer der endog kunne have hævd på at beholde den plads de nu indtager, opfylder det rum hvor grøften har været. Dette i forening med at vejen er overhængt og skygget af træer, at stenkiste mangler, og at de der forefindes, er forfaldne, har bragt vejen i dens nuværende tilstand. Ingen vanskelighed ved vedligeholdelsen er her at overvinde, tværtimod findes materiale til reparation lige ved hånden, og altså har blot forsømmelse og ligegyldighed bevirket et onde som vise og gode anordninger og lovbestemmelser skulle sikre os for, men som nu er mærkbar for mange.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 229-230)

En Uskik, som begaaes af Hovedstadens Confirmanter.

I adskillige år har anmelderen været vidne til en uskik som begås af konfirmanderne af begge køn her i staden dagen efter og undertiden samme dag at de har været til konfirmation. Den består i at de forsamler sig i snesevis i konditorboden i Rosenborg Have (måske også i andre sådanne boder) hvor de gør sig til gode ikke alene med chokolade, kager osv, men også med snaps, punch osv. Og efter forlydende undertiden endog beruser sig der, hvilket anmelderen dog ikke har været vidne til. Anmelderen har endog hørt det fortælle at adskillige af disse unge mennesker samme dag som de har været til konfirmation, har besøgt danseboder på Vesterbro. 

Dog, man skal ikke tro alt hvad man hører. At det anførte i øvrigt er en dadelværdig uskik kan vel ikke nægtes, og anmelderen har troet at det i anledning af konfirmationen i denne måned ikke var af vejen at gøre de unges forældre og værger opmærksom herpå, og at opfordre dem til  at indskærpe deres børn og formyndere, at det ikke kan tillades dem at besøge sådanne steder før de selv ved arbejde har erhvervet sig noget af det mammon hvorfor man kan tiltuske sig nogle af konditorernes mange slags herligheder.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 228-229)

"De forsamler sig i snesevis i konditorboden i Rosenborg Have hvor de gør sig til gode ikke alene med chokolade, kager osv, men også med snaps, punch osv. Og efter forlydende undertiden endog beruser sig der." (Henrich Christian From: Rosenborg Slot set fra haven, 1838. Statens Museum for Kunst.)

Studiigaarden.

Blandt de mange offentlige og private bygninger der blev lagt i aske ved bombardementet 1807, er også universitetsbygningen eller den såkaldte studiegård.

Imidlertid er i de 23 år som er forløbet siden den tid, de fleste af brandtomterne fra disse rædselsdage atter og til dels smagfuldt bebygget. Af offentlige bygninger er blandt flere Metropolitanskolen for længst og selve Frue Kirke siden et års tid genopført. Kun den stakkels studiegård står endnu som skærende kontrast til disse, mørk og sørgende i sine ruiner.

"Af offentlige bygninger er blandt flere Metropolitanskolen for længst og selve Frue Kirke siden et års tid genopført." (Metropolitanskolen i 2016, 200 år efter opførelsen i 1816. Frue Plads i forgrunden, ruinen af Studiegården lå til venstre, udenfor billedet. Og Frue Kirke ligger udenfor billedet til højre. Eget foto, 2016)

Det kan dog næppe i det hele taget være mangel på de fornødne fonde der kan skyld i det. Den ikke ubetydelige assurance og hvad der ellers i denne række af år har kunnet være henlagt hertil, tør sikkert nu i det mindste anslås til ikke under en tønde guld, og en sådan kapital burde dog vel være mere end nok for enhver bygmester til dermed i det mindste at genopføre fx blot den fløj der danner facaden mod Frue Kirke.

Når man dagligt ser hvor betydelige bygninger private opfører med forholdsvis ubetydelige kapitaler, eller man endog blot ser hen til andre offentlige bygninger der i de seneste år med hurtighed og ikke meget forhøjede udgifter er opført her i byen, så forekommer det vist nok yderst påfaldende for enhver der kan skønne over universitetets midler i dette tilfælde, at der endnu til dato ikke ses at være lagt mindste hånd på denne i så mange år sikkert vidtløftigt diskuterede genopbygning.

Det er iøjnefaldende hvor meget disse ruiner vansirer den ellers så smukke plads ved Frue Kirke, og det er til fulde vist at både universitets lærere og dens tilhørere gensidigt lider føleligt under manglen af ikke blot tilstrækkelige, men man kunne til dels næsten sige, anstændige høresale.

Indsenderen af dette og mange med ham, ønsker derfor offentligt at være underrettet om enten hvorfor man endnu ikke har kunnet lade genopførelsen påbegynde, eller i fald når den endeligt tør ventes iværksat, og om i så tilfælde den fra Sorø Akademibygningers opførelse bekendte stadsbygmester Malling allerede for længst er overdraget også dette arbejde.

Uden tvivl vil den berømmelige direktion for universitetet og de lærde skoler allerbedst fyldestgørende kunne tilfredsstille indsenderens og publikums, i dette tilfælde vist nok undskyldelige og ikke lovstridige nysgerrighed.

Uden imidlertid for denne side derom at skulle henvende sig til den, er det derimod til universitetets konsistoriales man frimodigt og ærbødigt adresserer nærværende opfordring, overbevist om at denne forsamling af universitets hæderlige og hædrede lærere gerne for deres vedkommende ville give den muligste oplysning om dette så interessante anliggende for almenheden.

M. Christensen, cand. juris.

(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 223-226)

Redacteurens Anmærkning

På Politivennens tid var Studiegården betegnelsen på universitetets bygninger på Frue Plads. Som artiklen skriver blev denne bygning ødelagt i 1807, og den blev først i 1836 erstattet af den nuværende hovedbygning. Denne kom dog ikke til at gå under betegnelsen Studiegården. Efter 1. Verdenskrig er Studiegården blevet brugt som betegnelse for det kompleks, der i 1915-16 blev delvis nyopført som hjemsted for auditorier, læsesale, laboratorier og lærerkontorer for alle fakulteter. (Kilde).

Ønske om en stadig Postgang til Bornholm.

I forrige, men især i indeværende års strenge vinter, har vist nok ingen af øerne lidt så meget ved kommunikationens spærring som Bornholm. Det nærmeste land er Simritshamn som ligger omtrent 5½ mil fra øen. Men da isen her sammenskruer sig til uoverstigelige bjerge hvorimellem findes åbninger som om de end fryser, består af det såkaldte kråis der er højst usikker at gå på, så er overfarten forbundet med største livsfare. Imidlertid har dog en djærv mand ved navn Hans Jensen Juul, borger og skipper i Rønne, påtaget sig det vovestykke flere gange i forrige og indeværende år at passere isen, og over Sverige at bringe postsækken og løse breve til og fra København. Hans dåd fortjener så meget mere offentlig ros som han ikke har ladet sig lede af egennytte, skønt hans kår da han har kone og 7 børn vel kunne byde det.

Man ledes herved til at ytre det ønske at en autoriseret indretning kunne indføres for fremtiden for i lignende vintre at holde kommunikationen så vidt muligt åben. At den ville medføre betydelig nytte, er indlysende og ønsket bedes derfor værdiget vedkommendes opmærksomhed.

(Politivennen nr. 744, Løverdagen den 3die April 1830, s. 217-218)