Spørgsmaal.

Har det førhen været skik og brug at organisten for en kirke eller bælgetræderen har ladet konfirmandernes forældre afkræve et salær i anledning af konfirmationen, eller er det et nyt tysk påfund?

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 317)

Redacteurens Anmærkning

Se Redacteurens tidligere Anmærkning om konfirmation.  

Aprilsløben i Hestemøllestræde.

Nogle dage efter sidste flyttedag gik anmelderen hen for at besøge en god ven som for nyligt var indflyttet i Hestemøllestræde nr. 77. Han forhørte sig på første sal om sådan en person ikke var indflyttet. Men han fik til svar at ingen person af det navn boede i huset. Desuagtet da anmelderen var overbevist om at omtalte var indflyttet i denne gade og dette hus, gennemsøgte han huset, men uden videre resultat. Endelig fik han at vide at dette hus har to indgange, hvilke slet ikke står i forbindelse med hinanden. Da disse har ens husnumre, kan dette give anledning til megen aprilsløben, hvorfor man anmoder den humane ejer at han vil lade påmale den ene indgang af sit hus: Nr. 77, Litr. A, og på den anden: Nr. 77 Litr. B.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 315-316)

Redacteurens Anmærkning.

Hestemøllestræde 77 er nutidens nr. 6. Det omtalte hus er nedrevet, mens det nuværende er fra 1908.

Hjælp snart!

Hr. Udgiver!

Mandag den 3. maj om formiddagen bestilte jeg på renovationskontoret 3 læs skarn udført fra mit hus i Brogade på Christianshavn. Men endnu i dag, den 12. maj har ingen indfundet sig for at skille os ved vor overflødighed. Mine husbeboere klager over den stank som den samlede mængde forårsager, og truer mig med at ville føre mig den snustobak de nødes til at bruge, til regning. De har vel imidlertid taget til takke med at Knippelsbro er i nærheden og at deres trængsel der kan lindres. Men da det ikke altid er belejligt at gå ud i sådant ærinde, og nogle er af den mening at det lange ophold af den nødvendige udkørsel stammer fra mig som dog er aldeles uskyldig deri, beder jeg hr. udgiver at De vil anmode renovationskontoret at se i nåde til os, og lindre vore kvaler.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 312-313)

Ønsker, Vesterport angaaende.

En meget lille stad i Grækenland var forsynet med overmåde store porte. Dette gav en filosof anledning til at sige: "I borgere! Luk jeres porte, for at byen ikke skal løbe ud." Levede denne gode mand i vores tid og så væres små stadsporte, ville han sikkert fremkomme med en anden vittig ytring aldeles modsat denne. Vores porte er virkelig for lave og for smalle i forhold til den store færdsel der er igennem samme. Dette er især tilfældet med Vesterport der kan anses som en hovedindgang til staden. Her sker bestandig ophold hvad enten man vil ud eller ind af samme, og det ikke alene på søn- og torvedagene, men næsten altid. De arme fodgængere er især ilde farne, når de i porten måder svære høstlæs eller firspændte, hurtigtkørende vogne, da pladsen er så smal at de næppe kan retirere. - Ønskeligt var det derfor at denne port nu skal under reparation at den måtte forstørres og forskønnes således at den hos de mange fremmede rejsende som kommer derigennem, måtte opvække et fordelagtigt begreb om vores smag og sans for det skønne. Men hvis dette ikke skulle kunne lade sig gøre, indskrænker man sig til den bøn at porten måtte udvides blot et par alen, og forsynes med et trottoir til bekvemmelighed og sikkerhed for fodgængere. At porten i nuværende beskaffenhed er for lav, har man for nogle år siden haft eksempel på da dennes brolægning måtte opgraves forinden den kongelige ligvogn kunne passere derigennem. Vel ved dette ønskes fremsætter at det er en regel i den gamle fortifikationsmåde at fæstningsportene skulle være små, men København er dog egentlig ingen regulær fæstning og såvel erfaring som den nyere tids krigsbrug har vist at kunne bastionernes og udenværkernes krydsende ild eller de til udfald bestemte tropper ikke afholde fjenden fra at trænge frem til porten, så vil han sikkert ikke om denne er et par alen mindre eller større i bredden og højden derved forbydes at bane sig indgang gennem samme.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 309-311)

Luk for Hullerne!

Det er befalet at når der graves huller på offentlig vej, det være enten for at undersøge vandrender eller i anden hensigt, må arbejderne ikke forlade stedet uden at opstille et varsko eller på anden måde sikre stedet for passerende så de ikke kommer til skade på live og lemmer. Men denne lov synes i den seneste tid ikke fuldkomment at blive efterkommet, hvorpå man vil fremsætte et par eksempler.

For 3 uger siden skulle et gammelt plankeværk afløses af et nyt på Hauser Plads. Der blev af den grund gravet nogle huller for at de nedrammede pæle kunne optages. Men en aften forlod arbejderne deres værk uden at tilkaste hullerne eller at udsætte et varsko, og det hændte sg at et ungt menneske der ville gå til sit hjem på Kultorvet, faldt i et af hullerne og fik derved sit ben således beskadiget at han endnu længe må ligge under lægens behandling.

For nogen tid siden i Gothersgade ved hjørnet af Store Kongensgade blev gravet to dybe huller i fortovet for at efterspore en formentlig fejl ved den derværende vandkiste. Disse huller blev straks tildækket med lemme hvorover man passerede i al tryghed. Men mandag den 3. skulle et af hullerne tilkastes, og straks efter at der var begyndt på det, forlod arbejderne stedet uden at hullet var fyldt eller tildækket med overlag. Dette havde til følge at en middelaldrende svag mand der desuden er noget kortsynet, faldt i hullet, forslog hovedet således at blodet flød ned og tilsølede hans klæder så at han måtte ty til en kælder i nabolaget for at afvaskes før han kunne komme til sit hjem, hvilket han i flere dage ikke kunne forlade.

Anmelderen har ved at bekendtgøre dette, det håb at de ansvarlige for at bydeover folk som ansættes til sådant offentligt arbejde, vil formane disse til at efterkomme de forskrifter der er givet for at sikre medborgeres liv og lemmer.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 305-307)