Det er bekendt at Københavns Assistenskirkegård udenfor Nørreport er berømt, endog i udlandet, og vel næppe har sin mage. Denne ros udspringer vist nok af dens mangfoldighed på skønne gravminder og af den smag, hvormed den blev anlagt for nogle og tyve år siden, hvorved blev taget hensyn til en regelmæssig inddeling af begravelsespladser for de forskellige sogne, samt også til at kirkegården kunne blive en behagelig promenade for Københavns og dens omegns beboere, som for enhver der ville besøge sine afdøde venners grave som hvilede der. Brede spadseregange blev nemlig anlagt. Langs med disse hist og her plantet træer, tæt ved gangene afgivet jord til regelmæssige inddelte familiegravsteder. Dette jordsmon adskilt fra de ordinære begravelsespladser ved en hæk af ypern, med et desforuden 2 til 3 alen bredt rum langs denne hæk, hvori hist og her plantedes træer og buske, især sådanne som ved deres blomstren og vellugt forhøjede nydelsen for de spadserende. Også antages det at hækkens bestemmelse var foruden den at afdele sognenes kirkegårde, at danne et hegn langs gangene og at skjule for de spadserendes øjne, de ordinære begravelsespladser som var indenfor.
Om anmelderen ikke tager fejl, tror han at hele anlægget skete efter afdøde slotsforvalter Voigts plan, og at træerne blev udtaget fra Frederiksberg Slotshave, især de skønne blomstrende buskvækster. Ikke uden betydelig bekostning for kirkerne har dette anlæg kunnet ske. Anmelderen som ofte besøger denne kirkegård, har med glæde set dets opkomst og flor. I de senere år tror han derimod at have gjort den erfaring at en del af anlægget til dels den væsentligste, er forfalden og tilintetgjort. Han har lagt mærke til hvorledes de ovennævnte skønne buskvækster er fra tid til anden rent ud sagt forsvundet, så at næppe en eneste er tilbage. Årsagen til at de er udgået og henvisnede menes at kunne tilskrives det at såvel disse vækster selv, som de i hækken stående popler, ikke i tide og behørigt er holdt under kniven. Endvidere har anmelderen lagt mærke til at ypernhækken årligt berøves sine unge skud eller grene lige ind til stammen, i stedet for at den efter hans mening, burde have været holdt under ak. Dens udseende er nu derfor sørgelig. Ingen unge kviste, hvorpå blade kan udfolde sig. Åben til gennemgang hvor som helst i stedet for at den burde hegne. og i stedet for at skjule som oven for nævnt, giver den den frieste udsigt.
Hvad der endvidere kvæler denne hæks flor er de mangfoldige rodskud til siderne, som den har givet, og sok ikke i tide er borttaget, men hvoraf nogle endog er blevet store træer Måtte disse linjer optages med velvilje og anmelderens vink om han ikke fejler i sine anskuelser, blive benyttet til at opretholde Assistenskirkegårdens skønhed i dens beplantning, da er det tilsigtede mål opnået, og han skal derfor yde vedkommende sin tak.
(Politivennen nr. 751, Løverdagen den 22de Mai 1830, s. 319-322)
Om anmelderen ikke tager fejl, tror han at hele anlægget skete efter afdøde slotsforvalter Voigts plan, og at træerne blev udtaget fra Frederiksberg Slotshave, især de skønne blomstrende buskvækster. Ikke uden betydelig bekostning for kirkerne har dette anlæg kunnet ske. Anmelderen som ofte besøger denne kirkegård, har med glæde set dets opkomst og flor. I de senere år tror han derimod at have gjort den erfaring at en del af anlægget til dels den væsentligste, er forfalden og tilintetgjort. Han har lagt mærke til hvorledes de ovennævnte skønne buskvækster er fra tid til anden rent ud sagt forsvundet, så at næppe en eneste er tilbage. Årsagen til at de er udgået og henvisnede menes at kunne tilskrives det at såvel disse vækster selv, som de i hækken stående popler, ikke i tide og behørigt er holdt under kniven. Endvidere har anmelderen lagt mærke til at ypernhækken årligt berøves sine unge skud eller grene lige ind til stammen, i stedet for at den efter hans mening, burde have været holdt under ak. Dens udseende er nu derfor sørgelig. Ingen unge kviste, hvorpå blade kan udfolde sig. Åben til gennemgang hvor som helst i stedet for at den burde hegne. og i stedet for at skjule som oven for nævnt, giver den den frieste udsigt.
Hvad der endvidere kvæler denne hæks flor er de mangfoldige rodskud til siderne, som den har givet, og sok ikke i tide er borttaget, men hvoraf nogle endog er blevet store træer Måtte disse linjer optages med velvilje og anmelderens vink om han ikke fejler i sine anskuelser, blive benyttet til at opretholde Assistenskirkegårdens skønhed i dens beplantning, da er det tilsigtede mål opnået, og han skal derfor yde vedkommende sin tak.
(Politivennen nr. 751, Løverdagen den 22de Mai 1830, s. 319-322)
