09 juli 2016

Kjøbenhavns Assistence-Kirkegaard.

Det er bekendt at Københavns Assistenskirkegård udenfor Nørreport er berømt, endog i udlandet, og vel næppe har sin  mage. Denne ros udspringer vist nok af dens mangfoldighed på skønne gravminder og af den smag, hvormed den blev anlagt for nogle og tyve år siden, hvorved blev taget hensyn til en regelmæssig inddeling af begravelsespladser for de forskellige sogne, samt også til at kirkegården kunne blive en behagelig promenade for Københavns og dens omegns beboere, som for enhver der ville besøge sine afdøde venners grave som hvilede der. Brede spadseregange blev nemlig anlagt. Langs med disse hist og her plantet træer, tæt ved gangene afgivet jord til regelmæssige inddelte familiegravsteder. Dette jordsmon adskilt fra de ordinære begravelsespladser ved en hæk af ypern, med et desforuden 2 til 3 alen bredt rum langs denne hæk, hvori hist og her plantedes træer og buske, især sådanne som ved deres blomstren og vellugt forhøjede nydelsen for de spadserende. Også antages det at hækkens bestemmelse var foruden den at afdele sognenes kirkegårde, at danne et hegn langs gangene og at skjule for de spadserendes øjne, de ordinære begravelsespladser som var indenfor. 

Om anmelderen ikke tager fejl, tror han at hele anlægget skete efter afdøde slotsforvalter Voigts plan, og at træerne blev udtaget fra Frederiksberg Slotshave, især de skønne blomstrende buskvækster. Ikke uden betydelig bekostning for kirkerne har dette anlæg kunnet ske. Anmelderen som ofte besøger denne kirkegård, har med glæde set dets opkomst og flor. I de senere år tror han derimod at have gjort den erfaring at en del af anlægget til dels den væsentligste, er forfalden og tilintetgjort. Han har lagt mærke til hvorledes de ovennævnte skønne buskvækster er fra tid til anden rent ud sagt forsvundet, så at næppe en eneste er tilbage. Årsagen til at de er udgået og henvisnede menes at kunne tilskrives det at såvel disse vækster selv, som de i hækken stående popler, ikke i tide og behørigt er holdt under kniven. Endvidere har anmelderen lagt mærke til at ypernhækken årligt berøves sine unge skud eller grene lige ind til stammen, i stedet for at den efter hans mening, burde have været holdt under ak. Dens udseende er nu derfor sørgelig. Ingen unge kviste, hvorpå blade kan udfolde sig. Åben til gennemgang hvor som helst i stedet for at den burde hegne. og i stedet for at skjule som oven for nævnt, giver den den frieste udsigt. 

Hvad der endvidere kvæler denne hæks flor er de mangfoldige rodskud til siderne, som den har givet, og sok ikke i tide er borttaget, men hvoraf nogle endog er blevet store træer Måtte disse linjer optages med velvilje og anmelderens vink om han ikke fejler i sine anskuelser, blive benyttet til at opretholde Assistenskirkegårdens skønhed i dens beplantning, da er det tilsigtede mål opnået, og han skal derfor yde vedkommende sin tak.

(Politivennen nr. 751, Løverdagen den 22de Mai 1830, s. 319-322)

Spørgsmaal.

Har det førhen været skik og brug at organisten for en kirke eller bælgetræderen har ladet konfirmandernes forældre afkræve et salær i anledning af konfirmationen, eller er det et nyt tysk påfund?

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 317)

Redacteurens Anmærkning

Se Redacteurens tidligere Anmærkning om konfirmation.  

Aprilsløben i Hestemøllestræde.

Nogle dage efter sidste flyttedag gik anmelderen hen for at besøge en god ven som for nyligt var indflyttet i Hestemøllestræde nr. 77. Han forhørte sig på første sal om sådan en person ikke var indflyttet. Men han fik til svar at ingen person af det navn boede i huset. Desuagtet da anmelderen var overbevist om at omtalte var indflyttet i denne gade og dette hus, gennemsøgte han huset, men uden videre resultat. Endelig fik han at vide at dette hus har to indgange, hvilke slet ikke står i forbindelse med hinanden. Da disse har ens husnumre, kan dette give anledning til megen aprilsløben, hvorfor man anmoder den humane ejer at han vil lade påmale den ene indgang af sit hus: Nr. 77, Litr. A, og på den anden: Nr. 77 Litr. B.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 315-316)

Redacteurens Anmærkning.

Hestemøllestræde 77 er nutidens nr. 6. Det omtalte hus er nedrevet, mens det nuværende er fra 1908.

Hjælp snart!

Hr. Udgiver!

Mandag den 3. maj om formiddagen bestilte jeg på renovationskontoret 3 læs skarn udført fra mit hus i Brogade på Christianshavn. Men endnu i dag, den 12. maj har ingen indfundet sig for at skille os ved vor overflødighed. Mine husbeboere klager over den stank som den samlede mængde forårsager, og truer mig med at ville føre mig den snustobak de nødes til at bruge, til regning. De har vel imidlertid taget til takke med at Knippelsbro er i nærheden og at deres trængsel der kan lindres. Men da det ikke altid er belejligt at gå ud i sådant ærinde, og nogle er af den mening at det lange ophold af den nødvendige udkørsel stammer fra mig som dog er aldeles uskyldig deri, beder jeg hr. udgiver at De vil anmode renovationskontoret at se i nåde til os, og lindre vore kvaler.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 312-313)

Ønsker, Vesterport angaaende.

En meget lille stad i Grækenland var forsynet med overmåde store porte. Dette gav en filosof anledning til at sige: "I borgere! Luk jeres porte, for at byen ikke skal løbe ud." Levede denne gode mand i vores tid og så væres små stadsporte, ville han sikkert fremkomme med en anden vittig ytring aldeles modsat denne. Vores porte er virkelig for lave og for smalle i forhold til den store færdsel der er igennem samme. Dette er især tilfældet med Vesterport der kan anses som en hovedindgang til staden. Her sker bestandig ophold hvad enten man vil ud eller ind af samme, og det ikke alene på søn- og torvedagene, men næsten altid. De arme fodgængere er især ilde farne, når de i porten måder svære høstlæs eller firspændte, hurtigtkørende vogne, da pladsen er så smal at de næppe kan retirere. - Ønskeligt var det derfor at denne port nu skal under reparation at den måtte forstørres og forskønnes således at den hos de mange fremmede rejsende som kommer derigennem, måtte opvække et fordelagtigt begreb om vores smag og sans for det skønne. Men hvis dette ikke skulle kunne lade sig gøre, indskrænker man sig til den bøn at porten måtte udvides blot et par alen, og forsynes med et trottoir til bekvemmelighed og sikkerhed for fodgængere. At porten i nuværende beskaffenhed er for lav, har man for nogle år siden haft eksempel på da dennes brolægning måtte opgraves forinden den kongelige ligvogn kunne passere derigennem. Vel ved dette ønskes fremsætter at det er en regel i den gamle fortifikationsmåde at fæstningsportene skulle være små, men København er dog egentlig ingen regulær fæstning og såvel erfaring som den nyere tids krigsbrug har vist at kunne bastionernes og udenværkernes krydsende ild eller de til udfald bestemte tropper ikke afholde fjenden fra at trænge frem til porten, så vil han sikkert ikke om denne er et par alen mindre eller større i bredden og højden derved forbydes at bane sig indgang gennem samme.

(Politivennen nr. 750, Løverdagen den 15de Mai 1830, s. 309-311)