Gjenmæle til den unævnte Forfatter af det, i Nr. 751 indrykkede, "Varsko."

Når De, min hr. Anonymus! i Deres lige så usande som unyttige "varsko" anfører at jeg hyppigt stopper passagen for fodgængere ved de læs fejeskarn der henligger på fodstien og den alfare vej flere dage ad gangen, da må jeg berigtige dette lige så usande som fornærmende foregivende idet jeg vil henlede Deres opmærksomhed på at der ingen indkørsel er til det af mig lejede sted, og at jeg følgelig må være lige så berettiget til at henlægge alt hvad der modtages, det være sig bygningsmaterialer, jord eller gødning på fodstien indtil det kan bæres ind i haven, som det er en husejer i staden uforment at aflæsse sand, kul, brænde, brædder etc. på gaden, indtil disse ting kan blive transporteret ind i huset, når dette forresten sker så hurtigt som kun muligt. Men når De ikke undser Dem ved at forebringe den usandhed at flere læs fejeskarn har henligget flere dage ad gangen, da kan jeg næsten fristes til at tilråbe Dem med 2 ord af hr. litteratus Blok Tøxens berømte digt: Skomageren og skrædderen. Aldrig har hvad jeg har modtaget, henligget over 24 timer og som oftest er alt blevet båret ind på selve modtagelsesdagen.

Når De endvidere anker over at der i hele forrige vinter henlå et bjerg af snavs foran min have, da må jeg bede Dem se bedre efter en anden gang, eller også anskaffe Dme briller der kunne komme Deres kortsynethed til hjælp. For det omhandlede bjerg som har givet Dem anledning til klage, bestod ene og alene af sne og is, og ingenlunde af snavs, jeg havde ladet aflosses om efteråret. I håb om at have tilfredsstillet Dem, er jeg Deres særdeles forbundne.

Amagerbro den 1. juni 1839.
Lejeren af den første have på venstre hånd udenfor Amagerport.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 19de Juni 1830, s. 381-382)

Kaade Drenge i Philosophgangen.

Blandt de mange uordner som øves i Filosofgangen såvel vinter som sommer af pøbelagtige både store og små drenge, skete en af de skammeligste på bededag den 7. maj. Ved middagstid da en del spadserende befandt sig i Filosofgangen, havde nogle ryggesløse drenge sammenslynget sig, dels på en bænk, dels løbende ved gardernes ridebane. På den øverste bastion gik 4 velklædte personer, 2 mandfolk og 2 fruentimmer roligt spadserende (efter udseende var de af den mosaiske nation.) Til disse råbte nævnte drenge: ingen jøder må gå deroppe! Ned med jøderne! Kast jøderne ned! Disse udtryk blev ledsaget med mange skammelige, truende skældsord. 

Førnævnte 4 personer som spadserede på bastionen og som bemærkede at udtrykkene gjaldt dem, ilede med stærke skridt ned til ridebanen og fortsatte vejen mod Vesterport, forfulgt af en lang række af disse drenge, dog uden at tage til genmæle. Under optrinnet passerede afløsningspatruljen Filosofgangen, og drenge råbte til denne: Vi har jaget jøderne ned af volden! Patruljen kunne intet foretage sig heri, men fortsatte sin march til vagten. Beklageligt er det af personer af den mosaiske nation, som landets vise og retfærdige regering beskytter, når disse opfører sig anstændigt skal offentligt på en spadseregang forundt alle stadens indbyggere, blive beskæmmet af nogle ryggesløse, uopdragne drenge, der ikke endnu har lært at kende deres pligter mod mennesker som i stilling og alder er langt over dem. Ja, disse drenges forvovenhed går endog så vidt at de på nævnte spadseregang og i flere gader, overfalder gående og spadserende af begge køn såvel med skælden som snebolde og stenkast.

Det var ønskeligt at de autoriteter som så omhyggeligt sørger for den almindelig ro, vil finde midler til at tæmme sådan overhåndtagende drengekådhed, hvilket vel bedst bevirkes ved hyppige såvel militære som civile patruljer (mest i Filosofgangen og ved volden, især helligdagene og lørdagene), der var beordret til uden mange formaliteter at straffe sådanne drenge med ris eller stokkeprygl. Dette tror man er det bedste middel til at betrygge stadens sædelige indbyggere såvel mosaist som kristen for overfald og beskæmmelse af drenge.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 12te Juni 1830, s. 376-378)

Redacteurens Anmærkning

Politivennen Live Blogging har tidligere bragt et foto af hvor Filosofgangen lå. Til sammenligning har Berlingske Tidende et foto fra Før og Nu i denne artikel. Fotoet er fra 1870, altså på den tid da volden var ved at blive sløjfet.

Bemærk at ordet "nation" er brugt i samtidens forståelse af ordet, ikke som vi mest forstår det i dag. Vores nutidige forståelse af ordet nation blev omtrentligt dengang kaldt "folk", dvs. det politiske fællesskab under Frederik 6. og hans regering, en regent eller regering. "Folket" bestod så af flere "nationer", fx den norske nation (før 1814), samerne, den holstenske nation og altså den jødiske nation. Defineret som nogen med fælles sprog, afstamning og ide om en national identitet.

Dette er en af de første artikler i Politivennen hvor man igen anvender ordet "jøde" efter at det var blevet forbudt i 1814 som værende nedsættende. Fra 1830 og frem gled "mosaist" mere og mere ud igen.

Modbydeligt Svineri paa Christianshavns Torv.

Ruinerne af det for flere år siden afbrændte Tugt-, Rasp- og Forbedringshus har længe afgivet et så misprydende skue på Christianshavns Torv, at denne ellers temmelig skønne plads er aldeles skamskændet ved det. Og det turde vist nok ikke bare af denne grund være ønskeligt at man ikke lod det forblive ved de for flere år siden affattede tegninger, men snarest muligt skred til genopførelse. Hvilket vel endog med tiden ville medføre besparelse for straffeanstaltens kasse da samme derved ville kunne undgå udredelsen af en ikke ubetydelig sum for for de på Søkvæthuset lejede lokaler.

Hvad der imidlertid endnu mere bidrager til at støde øjet såvel som lugteorganerne er det svineri der finder sted ved den midterste dør på den afbrændte facade der vender mod torvet. I nogenlunde god vejr er selve døren altid opfyldt med en slump lappede usselhedskandidater af begge køn der her har deres samlingssted, og som i fuld måde benytter begge kroge på hver side af samme til at skille sig såvel ved deres faste som flydende ekskremener. Dette sidste frembyder vel til enhver tid et ubehageligt og væmmeligt syn, men dog på nærværende årstid dobbelt besværlig.

Da man nu har lagt mærke til at gadefejningen besørges af fangerne, så tillader man sig herved at ytre ønske om at disse måtte tilholdes at udskylle disse væmmelige urinkroge i det mindste hver fejedag hvis det ikke kan ske hver dag, hvorimod der dog vel ikke kan indvendes meget grundigt  da straffeanstalten desværre ikke har mangel på sådanne ulykkelige som måske endog ville finde en behagelig afveksling i at pelje dette arbejde, og indsenderen anbefaler således dette, vist nok lige så beskedne som rimelige ønske til den kongelige direktions bevågne foranstaltning.

(Politivennen nr. 754, Løverdagen den 12te Juni 1830, s. 367-369)

Uorden.

På vejen til Vordrupsgård lige for smedeboligen har i lang tid ligget og ligger endnu, en stor bunke gødning. Da den på varme sommerdage udbreder en ubehagelig lugt såvel for de omkringboede som for de forbikørende og dens nære naboskab med søen heller ikke er ønskværdig, håber man at ejeren snart lader den borkøres.

(Politivennen nr. 753, Løverdagen den 5te Juni 1830, s. 366)

Spørgsmaale.

Er det tilladeligt at en kirke der før har været benyttet og brugt til gudeligt brug og som findes i en meget beklagelsesværdig tilstand, 6 mil fra København på en af Sjællands vigtigste fæstninger, bruges af de derværende soldater til øvelse i gymnastik og at deri findes kavalleriheste, udstoppet og med fuld oppakning, eller synes det endogså ikke at være lovstridigt?

(Politivennen nr. 753, Løverdagen den 5te Juni 1830, s. 363)

Redacteurens Anmærkning

En mil var ca. 7,5 km. Fæstningsbyen lå altså 45 km fra København. Der er formentlig tale om Helsingør.