Taknemmelig Erindring paa Assistence-Kirkegaarden.

Mens vandreren på ovennævnte kirkegård med glæde betragter de velvedligeholdte g prydede grave der både minder ham om den hensovedes værd som menneske, og tillige tjener som et bevis på de efterladtes taknemmelighed, hvad enten den afdøde var rig eller fattig, falder han i forundring ved at støde på et gravsted som nr. 23 ved muren der er omgivet og tilgroet af tidsler og ukrudt. Næppe formoder han at her gemmes støvet af agent Hansen som efter sigende efterlod en eneste arving 80.000 rigsbankdaler. En simpel indskrift og hans grav årligt oplagt fortjente dog vel en mand der ved sin vindskibelighed har erhvervet og efterladt en sådan formue. Det er en taknemmelig erindring hvilken den uformuende der kun arver fattigdom og armod, næppe undlader at vise. Dog er det ikke den eneste af rige og anset mænd hvis grave således henligger. Man kunne nævne flere der støder øjer der hvor man ellers overalt ser beviser på efterlevendes skønsomhed.

(Politivennen nr. 769, Løverdagen den 25de September 1830, s. 618-619)

Kjærlinge-Skraal i Lavendelstrædet.

Søndag den 5. september om morgenen mellem kl. 5 og 6 blev en del af beboerne i Lavendelstræde på en særdeles ubehagelig måde forstyrrede i deres morgensøvn derved at en tysk gadekælling der bor i gaden, med navnet Schmidt med en skraldende gammelstrands-stemme udøste de groveste og mest pøbelagtige skældsord som det sagdes, mod en af hendes kreditorer der bor i nævnte gade, hvem hun rimeligvis ville skille sig ved på denne splinterny måde. En støjende uorden endog nogle gange forinden skal have fundet sted. Det bemærkes at der fra nævnte kreditors side ikke forefaldt det ringeste der i nogen som helst henseende kunne foranledige en sådan adfærd. Ved at offentliggøre ovenstående tillader man sig at anmode nævnte kælling om enten at dæmpe sin så ubehagelige tenorstemme når hun absolut skal afstedkomme uordener tidligt om morgenen, eller også at affinde sig med sine kreditorer på en måde der er hjemlet ved lovgivningen.

(Politivennen nr. 769, Løverdagen den 25de September 1830, s. 617-618)

Styrtebad paa Østergade.

Motto: "Fy for en ulykke, det lugter hverken af vin eller vand". Holberg komedie.

Onsdag aften den 1. september kl. 11 passerede et selskab af damer og herrer forbi huset nr. 77 på Østergade. Idet man gik forbi nævnte hus, blev man opvartet med et bad af det ubehageligste slags, som blev nedsendt direkte over hovederne på flere af selskabet. En følge heraf var at en dame fik sjal og indsenderen en klædning aldeles ødelagt og plettet til. Da naturligvis ingen kan være tjent med på denne måde at komme i berøring med udkasteren, så har man valgt den vej gennem dette blad at anmode ham om i fremtiden at udkaste sådanne våde sager andre steder end netop over hovedet på forbigående, da om endogså denne uforsvarlige og lovstridige fremgangsmåde er den mindst ulejligende for udkasteren, man dog kan forsikre ham om at den ingenlunde er det for den som et sådant overflødighedsshorn bliver udgydt over.

(Politivennen nr. 767, Løverdagen den 11te September 1830, s. 583)

Det er ikke lykkedes mig at lokalisere Østergade 77, så her bare et billede fra Østergade. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2018.

Anmodning til Toldinspectionen.

Indsenderen der ofte for at rekreere sig, foretager en spadseretur til fods ad den såkaldte Langelinje, har ofte haft lejlighed til at bemærke at der intet lokum er anbragt ved det såkaldte "Norvegens Comptoir" udenfor Norgesporten i Kastellet. Man har derfor fra den af den galante verden så stærkt befærdede Langelinje ofte, ja næsten dagligt, lejlighed til at beskue hvorledes de på dette sted posterede toldofficerer - der er NB ikke flere end en på post ad gangen - er sat i den nødvendighed at måtte offentligt forrette det som ingen lov kan forbyde, og som man dog ugerne foretager i fleres påsyn.

Den ærede toldinspektion der vist nok ikke i et og alt hylder denne kyniske regel: naturalia non sunt turpis, eller for danske ører: ved det der er naturligt, behøver man ikke skamme sig, og som desuden ved flere havnekontorers bedre og mere hensigtsrigtige indretning, har vist at dens undergivnes vel og bekvemmelighed også har været genstand for dens opmærksom, anmodes derfor om behageligt at træffe sådanne foranstaltninger at enhver, det være sig dame eller chapeau, kan befærde Langelinje uden at øjet stødes ved det man plejer at kalde non decorum.

(Politivennen nr. 766, Løverdagen den 4de September 1830, s. 578-580)

Varsko.

Ejeren af en stor hvid puddelhund der formodentlig har hjemme hos porcelænshandleren i Store Kongensgade nr. 30, og som sædvanlig følger med tjenestepigen når hun går sine byærinder, anmodes om enten at lade tænderne trækkes ud på hunden da den overfalder enhver som går hurtigt og bider dem i klæder eller krop, eller også hvis han finder forslaget for grusomt, da at holde den bundet. Skal den derimod vedblive at være pigens chapeau, så bør han pålægge denne glubske hund en mundkurv. Han udsætter sig ellers for at en halv snes personer vil afkræve ham betaling for iturevne benklæder, forklæder og skørter, for ikke at tale om hvilket ansvar han vil pådrage sig hvis hunden som let kan ske, overfalder børn eller gravide kvinder.

(Politivennen nr. 766, Løverdagen den 4de September 1830, s. 568-569)