Mens vandreren på ovennævnte kirkegård med glæde betragter de velvedligeholdte g prydede grave der både minder ham om den hensovedes værd som menneske, og tillige tjener som et bevis på de efterladtes taknemmelighed, hvad enten den afdøde var rig eller fattig, falder han i forundring ved at støde på et gravsted som nr. 23 ved muren der er omgivet og tilgroet af tidsler og ukrudt. Næppe formoder han at her gemmes støvet af agent Hansen som efter sigende efterlod en eneste arving 80.000 rigsbankdaler. En simpel indskrift og hans grav årligt oplagt fortjente dog vel en mand der ved sin vindskibelighed har erhvervet og efterladt en sådan formue. Det er en taknemmelig erindring hvilken den uformuende der kun arver fattigdom og armod, næppe undlader at vise. Dog er det ikke den eneste af rige og anset mænd hvis grave således henligger. Man kunne nævne flere der støder øjer der hvor man ellers overalt ser beviser på efterlevendes skønsomhed.
(Politivennen nr. 769, Løverdagen den 25de September 1830, s. 618-619)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar