Bøn til høie Vedkommende fra Pladsen ved Nicolai Taarn.

Da denne plads der i så lang tid er belemret med væmmelige hytter, fortjente en bedre skæbne, ville det være en sand velgerning om de ansvarshavende forbarmede sig over den og forbedre dens udseende, ikke alene med hensyn til Københavns indbyggere, men også for de mange tilrejsende der ugentlig besøger staden om sommeren. For ikke at forstyrre slagterne på engang kunne der jo begyndes med en afdeling ad gangen. Da der desuden er så lidt for den arbejdende klasse at tjene, ville det lige såvel være en velgerning for denne som for staden.

(Politivennen nr. 802, Løverdagen den 14de Mai 1831, s. 341)

Uordener paa Fortouget i Kronprindsessegaden.

På det fortov i Kronprinsessegade der løber langs med Kongens Havestakit har den uorden i den senere tid fundet sted at fortovet hver helligdag hele dagen og de søgnedage bestemt hver eftermiddag indtil aften er spærret med forskellige grupper af drenge, fra 10 til 30 stykker som samles fra de omliggende gader og der øver deres lege under hujen og slagsmål. Ofte sker det at de kryber over stakittet ind i haven, ligeledes at de kaster deri al den urenlighed de kan finde på gaden, fornærmer de forbigående, især fruentimmer, når de på mindste måde tror sig forstyrrede i deres spil, og ofte endog uden denne årsag.

For nogle dage siden overfaldt hele selskabet, et hundrede i tallet, en jysk soldat med at kaste alle muligt urenligheder efter ham, udskælde ham og forfølge ham med piben og hurraråb uden anden årsag end at han uforvarende havde stødt med sin fod til en af deres terninger.

Da denne uorden drives så stadigt og for alles øjne er det meget at undres over at den ikke af gadekommissæren anmeldes for de ansvarlige så den kan blive hævet. Da stakittet med pillerne om haven i denne tid er under reparation, og formodentlig skal males, var det ønskeligt at denne drengeforsamling snart måtte hæves, da maling og pudsning ellers igen spoleres. Ligeledes burde det forbydes at hænge gulvtæpper på stakittet for at soles eller bankes, for derved lider stakittet og de forbigående ulejliges når de passerer dette ellers så gode fortov.

(Politivennen nr. 802, Løverdagen den 14de Mai 1831, s. 339-341)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 814, 6. august 1831, side 562 bekendtgjordes at den muntre ungdom nu ikke længere drev sit spil med forbigående. Gitteret blev malet under bevogtning af to med stokke bevæbnede mænd.

Uorden paa gammel Kongevei.

Ved at passere Gammel Kongevej har indsenderen heraf adskillige gange været øjenvidne til en uorden som hersker hos en på samme vej boende smed på hjørnet af Gammel Kongevej og det lille stræde som løber til Vesterbro. Han udstiller nemlig på vejen en del såvel nye som gamle vogne, og spærrer ikke alene derved en del af vejen, men tillige er der ved den megen støjen, hamren og filen på disse vogne, flere såvel ridende som kørende der har haft megen ulejlighed med at få deres heste fordi, ja endog familier har været i stor angst for at komme til skade som også meget let kan ske. Da nu nævnte smed skal have en temmelig stor gårdsplads, og man ikke tror det er ham så lidt som nogen anden tilladt at spærre vejen, så var det at ønske at dette ved høje ansvarshavendes medvirken måtte blive forandret, såvel som også at den store port hos samme smed ikke måtte stå så vidt åben da der fra hans værksted kommer mange ildgnister der ligeledes kunne forårsage flere ubehageligheder.

(Politivennen nr. 801, Løverdagen den 7de Mai 1831, s. 323-324)

Avisskryderi.

I tillægget til Kjøbenhavns Adresseavis nr. 94 af 23. april 1831 har en urtekræmmer i Lavendelstræde anmeldt god rensmagende kaffe til 20 sk. pr. U. Uagtet indsenderen havde haft flere prøver pålignende avisskryderi der kun går løs på den kære profit, bestemte han sig dog til som et forsøg at lade hente en lille kvantitet af nævnte kaffe. Men må tilstå ikke i lang tid at være så godt holdt for nar. Af prøven fandtes nemlig omtrent 2/3 sorte bønner, 1/6 af en art store svampede bønner der lige så lidt kunne regnes til en god art, og endelig henimod 1/6gode varer. For ikke at tale om et ikke ubetydeligt antal sten. Da prisen, 20 sk. pr. U., der vistnok må synes rimelig på en tid da kaffen er steget ikke så lidt, i virkeligheden derimod er meget drøj for varer af en sådan beskaffenhed, har man ment det rigtigt gennem dette blad at advare publikum for denne of flere lignende skrydende avisbekendtgørelser, ligesom man tillige ikke kan afholde sig fra det ønske at de folk der gør sig en fornøjelse og en fordel af at narre publikum, måtte bo midt i byen, da man dog i alt fald sparede den længere vej til en af byens udkanter. Da indsenderen af nærværende på ingen måde har tl hensigt at skade vedkommende med denne annonce, men tværtimod har det ønske at fremme hansindustri, tror han ikke at kunne give ham et bedre råd end at lade sådanne bønner brændes, hvorved samtlige kunne blive sorte, en operation hvorved der sikkert kunne være lejlighed til endnu større vinding for hans spekulationer.

(Politivennen nr. 801, Løverdagen den 7de Mai 1831, s. 321-323)

Den omtalte annonce fra Adresseavisen. Lavendelstræde 93 er nutidens Lavendelstræde 6. Eller Lavendelstræde 4-6. Nr. 4 er opført 1799,mens nr. 6 er opført 1799. På adressen findes i dag en restaurant. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ufornødent og fortrædeligt Ophold i Rudkjøbing, paa en Reise over Langeland.

På en forretningsrejse i provinserne kom anmelderen som er borger og brygger her i staden, til Rudkøbing hvorfra han ville rejse den 19. i forrige måned for over Fyn at vende tilbage til sit hjem. Postfartøjet hvormed overfarten sker fra nævnte by til Tåsinge, skulle afgå klokken halv tre, og ved i mit logi at spørge om hvornår man bekvemmest kunne lade sit pas som befalet er, påtegnet af øvrigheden på stedet, fik jeg det svar at kl. 2 var den bedste tid. 

Klokken lidt efter 2 indfandt jeg mig altså ved hr. byfogdens kontor som jeg fandt lukket. En simpelt klædt person der stod udenfor, sagde at han allerede flere gange havde banket på døren uden at blive indladt. Nødvendigvis skulle jeg have mit pas påtegnet for at kunne fortsætte min rejse, og bankede derfor også gentagen gange på indtil omsider en brølende stemme indenfor råbte: Hvem der! Svaret blev naturligvis at det var en rejsende som ønskede sit pas påtegnet. Men til min store forundring forkyndte den usynliges vrede tordenstemme mig at det har skammeligt at han ikke kunne få ro til at sove *). At dersom han havde en nøgle til at lukke op med, ville han komme ud og kaste enhver der opholdt sig udenfor, ned af trapperne. Og at man på en anden tør nedenfor kunne læse at kontoret først åbnedes kl. 3. 

Forbavset over denne tiltale stod jeg endnu nogle øjeblikke udenfor kontoret da en person fra gaden kom til, lukkede døren op med en nøgle og gik ind. I betragtning af nødvendigheden af at få mit ærinde røgtet, og i den mening at det måtte være en fejltagelse når det hed at man først kl. 3 ville påtegne pas for de rejsende som skulle med den post der afgik kl. halv tre, ville også jeg træde ind i stuen. Men den førhen usynlige kom nu frem, greb mig glubsk i brystet og truede mig atter under mange skældsord med at blive kastet ned af trapperne dersom jeg ikke øjeblikkelig gik bort, hvorefter han lod mig vide at jeg ikke måtte understå mig at komme igen før kl. 3. 

Ikke uden harme, men stiltiende adlydende, forlod jeg nu denne retfærdighedens brutalt hidsige tjener og gik til mit logi hvor en person atter sagde mig at passet skulle påtegnes kl. 2 og tilbød at skaffe mig den flere gange nævnte påtegning. Han tog mit pas, gik og bragte det påtegnet tilbage efter omtrent et kvarters forløb. Jeg ilede nu til skibsbroen, men postfartøjet var afsejlet.

Da jeg nu var nødt til et længere for mig meget fortrædeligt tids- og pengespildende ophold på stedet, og jeg havde erfaret at det ikke var byfogden selv der havde udøvet en så uværdig behandling mod mig, besluttede jeg at lade denne mand komme til kundskab om hans underordnedes opførsel. Og da jeg derfor søgte at få hr. byfogden i tale, fandt jeg den mest artige mand der lige så meget misbilligede sin betjents adfærd som beklagede det ophold og tab jeg derved var blevet udsat for. Og jeg fik derved en bekræftelse på den erfaringssætning at de ubetydeligste personer i offentlige kontorer, inklusive skriverdrengene ofte tillader sig at være uhøflige mod folk, endog i en meget betydelig grad, mens deres foresatte næsten uden undtagelse besidder al den humanitet man er berettiget til at vente hos den dannede mand, hvem staten overdrager sine embeder.

At anmelderen efter et ikke ubetydeligt ophold i Rudkøbing for egen regning på to forskellige færgesteder måtte leje en jolle til overfart for sig alene, at han dels til fods, dels til vogns først efter et betydeligt tidsspilde nåede sin nærmeste bestemmelse på Fyn, behøver vel ikke at tilføjes. Hans nærmeste hensigt med at offentliggøre det passerede er at advare de rejsende der måtte komme til Rudkøbing **) om at være betænkte på i tide at skaffe sig den befalede påtegning på deres pas da det ofte kan være af de mest betydelige følger for forretningsmanden hvis han således skulle forsinkes som jeg blev det. Dernæst at bringe til deres kundskab som muligt samme steds måtte komme i lignende tilfælde at de i hr. byfogden vil træffe en ligeså human mand som hans skriver eller fuldmægtig er inhuman. Og endelig har han det håb at dette måske vil tjene til en lille advarsel for den pågældende såvel som konsorter der gjorde vel i at betænke at de er til for at tjene og gavne borgeren der lønner dem, og at de handler aldeles imod statens og regerings interesse når de uden nødvendighed fortrædige nogen som helst.

*) I København sover politiet aldrig.

**) Denne by skal engang i fynske aviser ved en lejlighed der lignede den her påankede, være sammenlignet med en musefælde som det var let at komme ind i, men vanskeligt at komme ud af.

(Politivennen nr. 801, Løverdagen den 7de Mai 1831, s. 315-320)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 803, 21. maj 1831, s. 366-367 besvares artiklen af en J. H. Pape, der protesterer mod formuleringen "at kontorpersonale gjorde vel i at betænke at de er til for borgernes skyld der lønner dem", og advare om "ikke at udstille sine ytringer mod en hel stand hvor han kun kan være fornærmet af en person i samme. Ligesom hans antagne mening om at kontorfolk blot skulle være til for at tjene borgerne vist nok er helt forkert."

Herefter fortsætter polemikken i artiklerne "Svar paa nogen Pape- eller Poppe-Snak i sidste Politieven." i Politivennen nr. 804, lørdag den 18. maj 1831, s.  376-380 og "Fem Spørgsmaale til Herr' Pape" Politivennen nr. 804, lørdag den 18. maj 1831, s.  380-381.