I anledning af det i dette blads nr. 782 indførte stykke med overskriften: "Nogle sandhedsord til seks af Antonigades husejere" blev undertegnede indstævnet af skræddermester Waleurs fraskilte hustru som nedlagde den påstand over mig som efterstående dom udviser, og man vil af dommen behageligst erfare udfaldet.
A. Holmboe.
Udskrift
af
Dom-protokollen
i
Den kongelige Landsoverret
samt
Hof- og Stadsret
i København
År 1831 den 20. juni blev i sagen skræddermester Waleurs fraskilte hustru
kontra
Skræddermester Holmboe
afsagt følgende
Dom
Nærværende sag har citantinden skræddermester Waleurs fraskilte hustru anlagt imod indstævnte skræddermester Holmboe, i anledning af et af ham i bladet Politivennen indført stykke, hvori han ved at påanke adskillige uordener i Antonigade på grund af de samme sted logerende fruentimmer, samt ved at berette at den rige ejerinde af huset nr. 225 i nævnte gade, har såvel dette sit hus som et hende tilhørende hus i Pilestræde lige for Antonigade, opfyldt med offentlige fruentimmer, benævner nævnte ejerinde hvilken det er in confesso at være citantinden som en skamløs kvinde.
Den således om hende brugte udladelse har citantinden idet hun benægter at have udlejet noget lokale til offentlige fruentimmer, eller at være vidende om at sådant er sket af husbeboerne, påstået mortificeret og indstævnte derfor med mulkt anset, samt tilpligtet at betale hende sagens omkostninger, hvorimod indstævnte som mener at have haft føje til hvad han om citantinden har fremført, har påstået sig for hendes tiltale frifundet og hos hende tillagt sagens omkostninger
Ved det af indstævnte erhvervede tingsvidne må anses til fulde godtgjort at nævnte huse har flere år hvori citantinden har ejet dem, og navnlig på den tid den påankede bekendtgørelse fandt sted, været tilholdssted for offentlige fruentimmer som samme sted har drevet deres uvæsen, ligesom det dertil er under tingsvidnet af 2 vidner forklaret at urolige fruentimmer, mens citantinden boede i det ene af husene, har været indlogeret i samme etage som hun selv boede, og af et 3. vidne at opsigten over den lejlighed der var indrømmet nævnte fruentimmer, blev varetaget dels af citantinden selv, og dels af en anden som havde lejet det til samme brug, så er de også i betragtning af den lange tid hvori hendes huse på foranførte måde har været benyttet, og den offentlighed hvormed dette er sket, uantageligt at det for så vidt hun ikke selv måtte have indtaget løsagtige fruentimmer, skulle have været uden hendes vidende og minde at sådant var sket af de hos hende boende lejere.
Men hertil kommer endnu at indstævnte i sit under sagen fremlagte sidste indlæg har observeret at der mellem citantinden og en på første sal i det ene af husene, nu såvel som da den påankede bekendtgørelse fandt sted, boende lejerinde eksisterer en kontrakt ved hvilken citantinden skal have forpligtet sig til ikke så længe nævnte lejerinde bor der og har logerende fruentimmer, at have andre sådanne i huset, hvilken kontrakt han derfor har provokeret hende til at fremlægge uden at hun har efterkommet provokationen eller fremsat nogen speciel benægtelse med hensyn til det angivne indhold af kontrakten.
Der må som følge heraf antages virkelig at eksistere en sådan kontrakt, hvorefter citantinden har bortlejet nævnte salsetage til derpå at holde logerende fruentimmer, hvortil den vedføjede indskrænkning indeholder yderligere bekræftelse ffor hvad som oven bemærket af vidnerne er bevundet om at citantinden også selv befatter sig med at indtage urolige fruentimmer in sine lejligheder.
Da nu et forhold hvorved nogen på en sådan måde som i nærværende sag må anses oplyst, befordrer usædelighed og fører sig samme til fordel må kunne siges at være i sædelig henseende skamløst, og det efter bekendtgørelsens indhold således som in specie også citantinden selv, efter sin procedure, har forstået den, må antages at indstævnte ved at benævne hende for en skamløs kvinde, blot har sigtet til det ommeldte af hende der ikke har modsagt bekendtgørelsens anbringende om at hun er en rig kone, udviste forhold med at indrømme sine huse til brug for offentlige fruentimmer derr på en for gadens anstændige beboere anstødelig og forargelig måde giver sig til pris, så vil hans påstand om at tillægges frifindelse for hendes tiltale være at tage til følge.
For så vidt enhver af parterne har gjort påstand om at tilkendes processens omkostninger, bemærkes at den omstændighed at indstævnte ikke ved sagens sidste foretagelse i forligelseskommissionen har givet personlig møde, ikke kan bevirke at citantindens i nysnævnte henseende fremsatte påstand tages til følge, eftersom citantinden blot har ladet anføre at indstævnte på grund af den ommeldte udeblivelse ikke skulle kunne betale processens omkostninger, men ikke udtrykkeligt opfordret ham til at godtgøre lovligt forfald, hvilket bevis han derfor ikke kan anses at have været pligtig a tilvejebringe. Med hensyn hertil og efter sagens øvrige omstændigheder ville processens omkostninger være at ophæve.
Det til sagen hørende stemplede papir har rigtigt her ved retten været brugt.
Thi kendes for ret.
Indstævnte skræddermester Holmboe bør for citantinden skræddermester Waleurs fraskilte hustrus tiltale i denne sag fri at være.
Processens omkostninger ophæves.
Udskriftens rigtighed bekræfter
Justitskontoret i den kongelige landsover- samt Hof- og Stadsret i København den 22. juni 1831.
Hoff.
(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 482-487)
