Smilende Haab du glippede!

For nogle uger siden glædede Sofiegades beboere sig ved et begyndt brolæggerarbejde som desværre ikke strakte sig længere end til den ene rendesten fra Overgaden til Dronningensgade. Selve gaden er så fuld af huller at man altid må frygte et fald og deraf følgende ulempe. Men rendestenene er især i en dårlig forfatning, hvilket forårsager det stillestående og rådne vand som næsten forbyder at åbne vinduerne for stank så man vel tør håbe at såvel gaden som rendestenene måtte blive udbedrede med det første, så meget mere som de senere bekendtgørelser om en frygtet sygdom som alle anbefaler renlighed og sund luft, især hvor så mange simple og fattige familier bor.

(Politivennen nr. 812, Løverdagen den 23de Juli 1831, s. 519)

Anmodning til Vedkommende.

På nuværende tid hvor der tages så kraftige forholdsregler for at konservere renlighed og god luft, som et værnemiddel mod den truende kolera, må man højligt forundre sig over at de ansvarlige for at rense Sortedamssøen udenfor stadens østre port, lader det af søen i stor mængde optagne søgræs henføre og oplægges på dosseringen langs blegdammene. Mens dette søgræs ligger der og forrådner, udbreder det en forpestende lugt og luft som med sydlige vinde udbreder sig til Blegdamsvej og kan foruden den store plage man døjer med at indånde denne fordærvede luft, let medføre sygdomme. Den simpleste måde at forebygge dette onde på ville være at medgive de personer der opmudrer, en stor pram hvori det omtalte græs kunne kastes, og som når det var tilladt, førtes til en af broerne og lossedes der, hvorefter det optagne straks burde med vogne føres til den nærmeste losseplads.

(Politivennen nr. 812, Løverdagen den 23de Juli 1831, s. 518-519)

Uordener.

1) Højbro Plads har næppe nogensinde været bestemt til grønttorv. Smågadernes afskaffelse var vel nærmest at skaffe friskere luft i denne, den tykkere del af staden og smukkere udsigt til og fra slottet. Øjemedet opnås imidlertid ikke da pladsen nu er en samlingsplads for alskens uhumskheder der selv i aftenstunden meget generer beboerne og dem som passerer pladsen, idet torvet om dagen er besat af alle mulige grønthandlere, sælgerkoner og lignende der om de ikke strikt efterlader sig urenlighed, så dog forlader pladsen i en tilstand at den gennemtrængt af hestenes urenlighed, af grøntsager og det vand hvormed urterne er befugtede, forårsager en uddampning der forstærkes ved solheden og vist nok er skadelig for sundheden

Da sådant formentlig ikke bør finde sted i staden i nærheden af kongeborgen og hvor der er så megen færdsel, og denne plads lige såvel som Kongens Nytorv bør være fri, henstilles til vedkommende at denne torvehandel flyttes til det egentlige grønttorv: Vandkunsten og til Hauser Plads som næppe rigtigt nu i 24 år henligger uden brolægning som en ørken.

(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 491-492)

Bøn til Brolægningsvæsenet.

Ved at passere over brolægningsvæsnets oplagssted på Sankt Annæ Plads har anmelderen bemærket den uorden som lige meget strider mod politianordningerne og den offentlige velanstændighed. Arbejderne samme sted forretter deres nødtørft snart mellem stenbunkerne, snart i og ved en stor kedel der ligger ved korntørringsmagasinerne. Da denne vej især om sommeren benyttes af mange spadserende, så tør man vel håbet at det snarest muligt bliver gjort ende på dette ublu svineri ved at lade indrettes et lokum på pladsen. Det behøver vel ikke at tilføjes at såvel årstiden som de for tiden på andre steder grasserende sygdomme bør tilskynde enhver nu at bruge den største forsigtighed.

(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 489-490)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 814, 6. august 1831, side 562-563 bekendtgjordes at arbejdsfolkenes uterlighed nu var endt, men frygtede at for fremtiden ville naturen gå over optugtelsen.

Carl Emil Baagøe (1829-1902): Sankt Annæ Plads set fra havnen med dampskib. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Garver-Tyrannie i Borgergaden.

Allerede for et par år siden blev i dette blad fremsat en venlig bøn til ejeren af garveriet i Borgergade 193 om at lade sit vand udløbe efter kl. 10 om aftenen. I lang tid var det også temmelig godt. Men i den senere tid har denne udladen af råddent, stinkende vand på en rædsom måde tiltaget, stundom flere gange dagligt og sædvanligt på den varmeste tid af dagen da beboerne har deres vinduer åbne for at få lidt frisk luft. Den utålelige stank der næsten er i stand til at kvæle folk, især nervesvage, opfylder værelserne og forsvinder først ganske efter  temmelig lang tids forløb. Betænker man at alle nyere garverier med hensyn til sundheden, anlægges udenfor portene, betænker man at vi lever i en tid da sundhedskollegiet anbefaler ren, frisk luft som præservativ for den frygtelige cholera morbus, så synes det virkelig ikke af vejen at påpege for en borger det urigtige i hans handlemåde der muligvis kan have skadelige følger.

Man håber derfor at ejeren af nævnte garveri vil som før er sket, atter lade vandet udløbe efter kl. 10 om aftenen, når vinduerne er lukket og der er mindre færdsel i gaden.

(Politivennen nr. 810, Løverdagen den 9de Juli 1831, s. 487-488)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 815, 13. august 1831, s. 580 bekendtgjordes at vandudløbet nu ikke længere besværede beboerne.