Om Fiskemæglernes Uvæsen paa Fisketorvet.

Så vidt mindes udkom der for flere år siden en forordning hvor det blev pålagt de bønder som fra landet indfører fisk på vogne eller de fiskere som til søs kommer med dette fødemiddel, selv at sælge deres varer og ikke betjene sig af sjovere som skal agere mæglere for gennem dem des lettere at kunne afsætte deres varer. Det ville være hensigtsmæssigt om denne forordning der egentlig sigtede til at hæmme de uordener og det uvæsen som disse lazaronklædte fiskemæglere afstedkom, på ny blev bragt i kraft. For ingen ordentlig klædt kone eller mand kan uden med væmmelse og frygt om morgenen nærme sig til en vogn på Fisketorvet for at handle sig til nogle fisk. For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb, hvilket mæglerne som formodentlig også fra denne side har hemmelige indtrader, sædvanligvis tilstår dem. Hvem der nu ikke er godt bekendt med disse karle (hvilket Gud i nåde bevare os for!) og ikke har lyst at blive udskældt eller at betale fiskene meget dyrt, må da enten gå hjem med tomme hænder eller købe hos fiskekonerne, betale dem i dyre domme og undertiden få flere dage gamle fisk.

(Politivennen nr. 823, Løverdagen den 8de October 1831, s. 701-702)

"For vognene er omringet af lurvet klædte karle som med hujen og skrigen byder fiskene til salg, slås og bander om kap med deres gode veninder, fiskematronerne der når vognene ankommer, flokker sig om disse for at få et godt køb." (Gammelstrand, Højbro, eller fisketorvet 1860. Fra Før og Nu 1915.)

Voldsomt Overfald mod et Fruentimmer i Kristalgaden.

Tirsdag aften den 4. oktober kl omtrent kvart over ni da jeg gik hjem til min bopæl, blev jeg forfulgt fra Amagertorv til enden af Krystalgade op mod Nørregade af et ubekendt mandfolk der så vidt jeg skønnede, var iklædt en mørk kjole, stive ridestøvler, lyseblå benklæder og kasket på hovedet og af statur temmelig høj og før. Da denne grove tølper bemærkede at han ikke kunne opnå sin nedrige hensigt med at forfølge mig, hvilket jeg så vidt muligt afparerede, slog denne røverknægt mig med knyttet næve i ansigtet således at en af mine fortænder knækkede tværs over og jeg styrtede bevidstløs mod stenbroen. Ved mit anskrig kom ikke nogen vægter til syne, men derimod kom ved Sankt Petri Kirke 3 herrer og to damer mig i møde som havde hørt mig skrige, og viste mig den godhed at følge mig til min bopæl i Sankt Peders Stræde da jeg af angst og skræk næppe kunne flytte mine fødder. 

Idet jeg herved offentligt fortæller denne skændige tildragelse med den bemærkning at ikke en eneste vægter var til syne, imens jeg passerede gennem Krystalgade eller kom til stede da jeg gjorde anskrig, aflægger jeg herved min inderligste taksigelse til de ubekendte ærede herrer og damer der ledsagede mig til min bopæl efter at jeg var blevet umennesket kvit der på en morderisk måde havde forfulgt og overfaldet mig.

(Politivennen nr. 823, Løverdagen den 8de October 1831, s. 699-701)

"Jeg blev forfulgt fra Amagertorv til enden af Krystalgade op mod Nørregade af et ubekendt mandfolk." (Krystalgade 2015, stykket fra Købmagergade til Fiolstræde som i det store hele så sådan ud på Politivennens tid. Herfra til Nørregade er intet bevaret. Eget foto.)

Dampskibet Dania.

Dampskibet Dania har atter ikke kunnet fuldende den den 26. september bestemte rejse til Jylland og Fyn, og har været nødt til at vende tilbage til København, efter at det brøstfældige maskineri gik i stykker, lykkeligvis allerede efter nogle timers fart. De mange passagerer hvis rejse for det først er således standset, er at beklage såvelsom deres venner og kendte som med angst forgæves ser deres ankomst i møde. Ifald et sådant uheld som ikke hændes nogen af vore andre dampbåde, var indtruffet for første gang, ville man finde det tilgiveligt, men at man vedbliver at tilbyde publikum passage med et skib hvorved sådant jævnligt sker, kan ikke billiges. Efter forlydende skal maskineriet atter sættes i stand for næste sommer igen at benyttes. Men man skulle betænke at det med et sådant dampmaskineri ikke er som med en kjole der uden skade for vedkommende kan slides til det yderste, og at man har begrundet årsag at befrygte at en skrækkelig ulykke vil indtræffe med dette skib ifald det således som hidtil, skal vedblive at passere Kattegat. Publikums altid tiltagende mistillid burde tjene til advarsel mod et sådant foretagende. En stor mængde rejsende er i sommer gået over land til Fyn og Jylland, og tilbage ad samme vej for ikke at vove livet på dampskibet Dania.

Derimod var det i højeste grad at ønske at et godt forsvarligt dampskib omtrent som det norske Prinds Carl, blev anskaffet for at gå næste sommer mellem København, Jylland og Fyn.

Det er el uden tvivl at en sådan entreprise ville være meget indbringende når de rejsende var sikre på ikke at blive skuffet i deres forventninger, og tillidsfuldt turde betro deres liv til skibet.

Ved denne anledning kan indsenderen ikke undlade at bemærke at ved de fleste af vore dampskibe er bespisningen højst mådelig, priserne derimod uhyre høje, i almindelighed 250 procent, i forhold til hvad der betales i byens restaurationer, og opvartningen slet. Da dampskibenes hovedformål er passagerer, så burde der tages mere hensyn end nu sker, så at sikre dem en god og jævn behandling.

Endvidere tillader man sig at spørge om det ikke var muligt hvad i dette blad allerede før er foreslået, nemlig at dampskibenes redere viste den høflighed mod publikum at underrette det om når deres dampskibe, efter at være set fra Nikolaj Tårn, kunne ventes at indtræffe ved Toldboden.

Hvor der gives lejlighed at vise publikum nogen opmærksomhed, burde den ikke forsømmes, især når den koster vedkommende så lidt som den omtale.

(Politivennen nr. 823, Løverdagen den 8de October 1831, s. 687-690)

Redacteurens Anmærkning

Hjuldamperen Dania (1823-1841) var bygget i England. Det sejlede mellem København og forskellige havne i Jylland. I "Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere", anden række, tredie bind, i artiklen "Reise i Provindsen", 1832, s. 55-57, stod at læse:

Reisen med Dampskibet var meget heldig og begunstigedes ogsaa af Veiret. Da, som bekjendt, dette Dampskib flere Gange har været uheldigt, var det et naturligt Spørgsmaal til mig, som man tiltroede flere Erfaringer om de danske Dampbaade, om Dampskibet Dania var i en saadan Tilstand, at man trygt kunde gaae med samme. Et bestemt Svar var det vanskeligt her at give; thi jeg kjender ikke dette Dampskib i en saadan Grad, at jeg tør udsige noget om samme. Det første Aar, det kom her i Fart, gjorde jeg en Reise med det fra Kjøbenhavn til Aarhuus, og en anden atter tilbage fra Aarhuus til Kjøbenhavn. Begge Reiser, som foretoges i gunstigt Veir i Julii og August Maaned, frembød intet Mærkeligt, hvoraf kunde sluttes noget for eller imod Fartøiet; dog forekom det i det Hele at være et Fartøi, som ingenlunde kunde ansees som slet Søskib, ei heller at have en Hestekraft, der stod i et altfor ringe Forhold til Skibets Størrelse; men jeg maa paa den anden Side tilstaae, at der vare gandske andre Grunde, der maatte bringe Publicum til da at antage, hvad Erfaring ogsaa vist, at Dampskibet Dania ikke vilde tilfredsstille selv dets billige Fordringer. Den Bestemmelse, som da fandt Sted, at Dampbaaden skulde to Gange ugentligen gaae fra Kjøbenhavn til een af de jydske Kjøbstæder, Aarhus, Aalborg eller Fredericia, havde den mærkeligste Følge paa Skibets hele Betjening. Den Reenlighed, der kræves paa ethvert Skib, især hvis det er Passager-Fartøi, og som bliver dobbelt nødvendig i et Dampfartøi, fattedes; Folkene, som næsten stedse vare i Virksomhed, savnede den fornødne Tid til Ro og fristedes let til at anvende deres faa Fritimer snarere til Sviir end til Søvn; disse syntes endogsaa at strække sig videre; thi den iøvrigt ret duelige engelske Maskinist, der da var ombord og forestod Maskineriet, forlod Aarhuus den Gang jeg reiste med det, som det syntes, i en saadan Tilstand, at det var temmeligen rimeligt, at han havde været sysselsat med gandske andre Forretninger, end at reengjøre og smøre sin Maskine; og dette er bestandigen nødvendigt paa ethvert Dampskib; vi ville ikke her tale om de større Ulykker, at Kjedlen springer, som kun er Resultat af den største Skjødesløshed og Letsindighed; men blot henpege paa, at flere Dele af den saa mangfoldigen sammensatte Maskine kræve jævnligen mindre Reparationer, Pakning o. desl. og at, naar dette ikke før Reisen er foretaget, udsættes man ideligen for, at Maskinens Gang under samme afbrydes, og at den slides selv paa en saadan Maade, at den inden føie Tid bliver ubrugbar, eller i det Mindste maa underkastes kostbare Reparationer. Dobbelt vigtigt er et saadant Tilsyn ved Danias Maskineri, der er opstillet paa en saadan Maade, at man ikke, under Reisen, kan komme til flere af Maskinens Dele, som ved den sædvanlige Opstillingsmaade ligge frit. Hvorvidt en saadan Mangel paa behørigt Tilsyn har fremdeles været Aarsag i de flere Uheld, der ere indtrufne senere for dette Dampskib, skjøndt man i de følgende Aar ikke savnede Leilighed til at holde Maskine og Skib i god Orden, og om de Uheld, som maae gaae paa Skibets, ikke paa Maskinens Regning, f. Ex. et Par Strandinger første Aar, ogsaa kunne tilskrives lignende Grunde, vil jeg, da jeg tilfældigviis kun kjender lidet til Dania, ikke kunne afgjøre; men saameget bør stedse erindres, at Dania har et særdeles vanskeligt Farvand at beseile, og at det Skib der i Østersøen og mellem Øerne vilde have viist sig aldeles tilstrækkeligt, let i Kattegatet kunde vise sig utilfredsstillende. 

Herefter fortsætter artiklen med forslag til hvad der burde gøres. I 1830 sejlede H. C. Andersen med dampskibet fra København og til Aarhus. Andersen var da 25 år gammel. I "Levnedsbogen" skrev han om rejsen:

Jeg havde Feber, men vovede mig dog sidst i April på dampskibet Dania og ilede uden at vide det eller drømme derom, en Katastrofe i mit Liv i Møde, der mere end noget andet, ganske forandrede mit Hele åndelige Jeg, mit Væsen som Digter, mine Anskuelser af det hele Liv. Det var et smukt Vejr da vi gik ombord, en sand Lysttur lige til Helsingør, men nu begyndte det at blæse op til en halv Storm og således vare vi næsten 2 Nætter og Dage i Kattegat, hvor Søen slog op over Skibet og jeg hvert Øjeblik troede at nu var det Hele forbi.

Om Vise-Udraabersker

Anmelderen havde troet at det var forbudt disse kvindelige trubadurer at udråbe visernes titler på gader og stræder. Men da hans ører adskillige gange har overbevist ham om at sådan udråben stadig finder sted (i den seneste tid 3 gange, 1 gang i juli og 2 gange i august), må han formode at dette forbud igen er hævet. Skal hensigten med denne vist nok højst gavnlige udråben af smagfulde, vel simple, men dog poetisk skønne almueviser opnås, vil det imidlertid være nødvendigt at der til udråbersker vælges kvinder som ikke på grund af tandløshed eller af andre årsager har et utydeligt foredrag (på ynde eller udtryksfuldhed i foredrag eller egentlig deklamation ville det naturligvis være urimeligt at gøre fordring i vores tidsalder).

Anmelderen har adskillige gange været vidne til de ubehagelige følger af sådant et utydeligt foredrag. Og lørdag den 18. juli om aftenen mellem kl. 6 og 7 gav en tandløs viseudråberskes ytringer i Pilestræde anledning til en heftig strid mellem to damer og en herre om det var et mord på en eremit eller en israelit trubaduren udråbte. Lykkeligt var det at denne strid ingen ubehagelige følger havde. og det uagtet ingen af parterne fik klarhed i sagen. Man ønsker at vedkommende snarest muligt vil råde bod på ovennævnte mangel.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 682-684)

Nogle ikkelutherske Gjæs i Klosterstrædet.

Søndag den 18. september forleden blev et betydeligt antal levende gæs af en israelit  opsat på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at blive opfedet. Da dette naturligvis forårsager en betydelig ulempe for beboerne nedenunder, så er sagen anmeldt for vedkommende, og man formoder at manden er forpligtet til at borttage gæssene. Dette er imidlertid endnu ikke sket, og den urenlighed som nedflyder fra dyrene, hvoraf der endog er henlagt et oplag af et halvt vognmandslæs, er yderst ubehagelig for de øvrige husfolk,  især i en med hensyn til sundheden så vanskelig tid. Man vover derfor at anmode det årvågne politi som altid med så megen opmærksomhed påser orden og renlighed, om alvorligt at pålægge mosaisten at holde sig de for andre gældende love efterrettelig.

(Politivennen nr. 822, Løverdagen den 1ste October 1831, s. 681-682)

"En israelit opsatte et betydeligt antal levende gæs på et loftskammer i huset nr. 89 i Klosterstræde for at fedes." (Huset med gadenavneskiltet kan lige skimtes på hjørnet til Gråbrødrestræde i højre side af fotoet. Eget foto, 2015.)

Redacteurens Anmærkning

Klosterstræde 89 er vore dages Gråbrødrestræde 23, Gråbrødretorv 19-21, Klosterstræde 20. Huset er fra 1813 og eksisterer endnu.

I Politivennen nr. 823, 8.oktober 1831, s. 702 bekendtgjordes at gæssene allerede var bortskaffet før artiklen blev indsendt til Politivennen. Angiveren havde betjent sig at en anden mands navn for at få sin anke indført.