Uorden i Kirsebærgangen.

I den senere tid har det været tilladt enhver der besøger den del af Kirsebærgangen der går fra Vesteport til badehuset, idet den der posterede soldat formodentlig efter ordre, åbner porten for enhver der vil ind, uden at der spørges om adgangstegn. Men som ethvert gode misbruges, så også dette. Anmelderen gik nemlig sidste eftermiddag ind i Kirsebærgangen og fandt der en stor del fruentimmere og børn samlede hvoraf nogle bad ham om de måtte følge med ham gennem gangen da de ikke vovede at gå uden mandlig ledsagelse, eftersom fire velklædte, men dårligt opdragne mandspersoner havde lagt sig midt i gangen og insulterede ethvert fruentimmer på håndgribelig måde. Ved at passere vejen, så anmelderen disse fire personer virkelig lå der og hørte deres spotterier over den mængde fruentimmere der gik under en eneste persons konvoj. Dersom altså det høje kommandantskab finder for godt at passagen skal være fri for enhver, ville det være ønskeligt om en af vagtmandskabet måtte patruljere gangen på en tid da den er mest besøgt, for at befri fruentimmere fra insulter.

(Politivennen nr. 910, Løverdagen, den 8de Juni, 1833. Side 405-406) 

Et stygt Uvæsen i Sorgenfri Skov.

Det er bekendt at hans kongelige højhed prins Christian har ladet anlægge en meget behagelig gangsti fra Sorgenfri til Frederiksdal, til bekvemmelighed for spadserende som i sommermånederne vil besøge disse yndige egne. Men dette gode kan som oftest ikke benyttes da en del drenge, ja vel endog karle, finder for godt på en tid da vejen er mest besøgt, at bade i den tæt ved vejen værende sø. Dette var tilfældet søndag eftermiddag den 2 juni så at anmelderen i selskab med nogle damer, der ville gå ad denne vej, måtte vende tilbage for at undgå skuet af henved en snes nøgne kroppe der drev deres kåde spøg i søen og just ikke vist sig alt for blufærdige. Man vover at mene at hvis badning i nævnte sø er tilladt, den dog burde indskrænkes til en tid på dagen da stedet ikke hyppigt besøges, og at sådant forbud offentligt bekendtgjordes, ligesom det ikke ville være af vejen om en af politiets betjente i begyndelsen indfandt sig der indtil forbuddet blev almindeligt bekendt. I kildetiden er der jo betjente i Dyrehaven for samme sted at se orden overholdt.

(Politivennen nr. 910, Løverdagen, den 8de Juni, 1833. Side 404-405) 

Søndermarken.

Forleden dag havde anmelderen lejlighed til at besøge Søndermarken - denne så yndige lystskov ved vor kongefamilies sommerresidens. - Han fandt alt i god orden og vel vedligeholdt, med undtagelse af at der i en del af gangene var nogle dybe huller der lignede indgangen til en rævehule. Ligeledes fandtes den derværende stengrotte i en meget forfalden tilstand, da fliserne i gulvet dels lå løse, dels var bottaget og gulvet fyldt op med den del fra loftet nedfaldne sten. Bassinet til den i grotten værende kilde var fuld af urenligheder og kildens løb stoppet. Man tillader sig at anmelde disse mangler for at de kan blive afhjulpet før vores elskede kongefamilie tager sit ophold på Frederiksberg Slot.

(Politivennen nr. 910, Løverdagen, den 8de Juni, 1833. Side 396-397) 

Varsko.

Enhver som har rene klæder kær, advares for at passere hjørnet af Vognmagergade og Pilestræde hvor adskillige drenge finder glæde i at overstænke såvel forbigående som forbikørende med rendestensskarn som de med særdeles færdighed og øvelse kaster så højt at selv de forbikørendes hatte bliver besudlede deraf. Anmelderen hvis klæder og nybetrukne offenbachervogn på denne måde bleev ødelagt for nogle aftner siden, anser det som pligt mod sine medborgere at fremføre denne advarsel.

(Politivennen nr. 909, Løverdagen, den 1ste Juni, 1833. Side 389-390) 

Bøn om mindre Støi ved Tavlernes Ombæring i Garnisonskirken.

Indsenderen der ofte besøger gudstjenesten i Garnisonskirken, kan ikke andet end beklage den støj der forårsages når tavlerne ombæres i kirken, hvilket især var tilfældet til højmesse anden pinsedag, idet kordrengene trampede dygtigt i gulvet med deres velbeslåede skohæle. Foruden det at det altid forårsager uro i kirken når tavlerne ombæres, og derved andagten for øjeblikket tabes, forøges denne uro i en højere grad når de der ombærer tavlerne, ikke går sagte, hvilket sjældent er tilfældet med kordrengene i nævnte kirke. Man beder derfor de ansvarlige så vidt muligt at råde bod på samme, hvilket nok lettest kunne ske derved at kordrengene fik lettere sko på i den tid de ombærer tavlerne (for at de ellers for varigheds skyld må være vel beslåede med jern, indser indsenderen meget godt), eller at de blev befalede at gå så sagte som muligt på deres nu havende sko Da man endog pålandet ser bønderne tage deres træsko af når de går i kirke og derrimod sko eller støvler på for ikke at forårsage for megen støj, så tror man at der især i hovedstadens kirker burde holdes så meget som muligt over at ingen støj forårsages, og da udgifterne til sko for de drenge der ombærer tavlerne, vist ville ubetydelige, og således megen støj afværges, så beder man de ansvarlige at tage dette i nøjere overvejelse.

(Politivennen nr. 909, Løverdagen, den 1ste Juni, 1833. Side 388-389)