Slet Passage ved Holmens-Interimsbro.

Indsenderens daglige passage fra Christianshavn over Holmens Interimsbro har gjort ham opmærksom på en for alle passerende ved sidst nævnte bro særdeles ubehagelig omstændighed, at indgang til broen fra slotspladsen er så omspærret med urenlighed at man kun med stor møje og ikke uden at blive særdeles snavset formår at passere dette sted. At dette ikke er anderledes, et meget naturligt, da al passage og færdsel fra og til Christianshavn i almindelighed går forbi her, og den for nogle år siden begyndte brolægning af slotspladsen (det er just ikke så let at indse hvorfor), kun nåede til denne bro. Dersom ærede vedkommende ville godhedsfuldt tage i betragtning at en plads som Christiansborg Slots burde fremfor andre steder i København være i proper stand - da den i modsat fald står i ubehagelig disharmoni med det prægtige slot - så ville det vist findes hensigtssvarende om en makadamisering eller endog blot opfyldning kunne finde sted her indtil den egentlige bro blev færdig da derved både passagen såvel som pladsen ville vinde i renlighed.

x x .....

(Politivennen nr. 934, Løverdagen, den 23de November, 1833. Side 787-788)  

Mangel paa Smør i Ousted Kro.

I disse dage har en rejsende som ved midnatstid kom til Osted Kro, været så uheldig ikke kan kunne få nogen slags varm drik som dog i den rå årstid er så nødvendig og gavnlig for sundheden, især når man har rejst hele aftenen og halvdelen af natten, og som det uden tvivl påligger gæstgiverne at skaffe de rejsende til hvilken som helst tid af dagen det forlanges. Ikke engang en kop te var at få, uagtet gentagne anmodninger til en af tjenestepigerne som først satte kedlen over ilden da man havde ventet en halv time og ikke længere kunne vente med at stige på vognen. Dog ikke nok med det. Husets uformuenhed var så stor at man ikke var i stand til at få et par stykker smørrebrød, fordi pigen ikke var i besiddelse af så meget smør som behøvedes til det. Man måtte altså tage til takke med tørt brød. 

Lignende uregelmæssigheder som findes i andre kroer ved Roskildevejen, anbefales også til vedkommende autoritets opmærksomhed, fx mangel på nogenlunde rigtige ure der ofte afviger et kvarter, ja en halv time fra hovedstadens. I Krebshuset var klokken onsdag middag næppe kvart i tolv i gæstestuen, mens den allerede var halv et i gæstestuen, hvilket sidste var det rette. På offentlige steder især hvor kvarterer eller halve timer fra eller til ofte er af største vigtighed for en rejsende, er det højst nødvendigt at urene viser nogenlunde nøjagtigt, for når de laver aprilsnar med folk i november måned er det bedre at de er helt væk. 

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 774-776)  

Bøn om en Muur for endeeel af Assistencekirkegaarden.

Derfra hvor muren slipper ved Falkoner Alle er hegnet rundt om op til den nye frijordskirkegård så åbent de fleste steder at både mennesker og kreaturer med lethed kan komme derover, og indsenderen har flere gange set både børn og hunde fra alleen løbe igennem disse åbninger ind på kirkegården. Det var derfor at ønske at en mur snarest muligt måtte komme til at afløse dette mådelige hegn som i grunden aldrig kan være noget værn om en kirkegård. Så vidt indsenderen ved, er der for Helligånds og Trinitatis sogn af magistraten købt et stykke jord ovenfor den gamle frijordskirkegård til familiebegravelser. Dette burde også indhegnes med en mur, for mange familier køber vist nok hellere en familiegravsted ved en sådan mur end ved en grøft, hvorpå et så mådeligt hegn befindes. Da vedkommende kirkepatroner sikkert må betale en høj pris for sådanne jordstykker, som udlægges til kirkegård, og familierne ligeledes betaler deres gravsteder dyr, so synes det i overensstemmelse med ret og rimelighed at de vedkommende sørgede for en murs opførelse. 

Der klages også med grund over den mængde vand som altid samler sig på kirkegården så at man ikke sjældent ser en nylig opkastet grav halv fuld af vand. Da nu mange ikke ønsker at se deres venner eller pårørende druknes efter døden, men hellere så dem have det på det tørre, tillader man sig at spørge om det ikke var muligt ved grøfter at aflede vandet fra kirkegården. Da vore landmænd og bønder får belønning af det kongelige landhusholdningsselskab for at aflede skadeligt vand fra deres jorder, mener man ikke dette er umuligt.

(Politivennen nr. 933, Løverdagen, den 16de November, 1833. Side 772-774)  

Anmodning til Eieren af Stedet Nr. 32 paa Hjørnet af Compagni- og Hyskenstræde.

Hr. vært! Da den mængde sjovere og gamle kællinger der næsten daglig plejer sin magelighed i Deres gadedør, dels ved at spise frokost, dels ved at tage en middagslur osv. snart forulemper de ind- og udgående, ville De meget forbinde Dem Deres lejere ved i fremtiden at formå disse, sikkert ubudne gæster til at opsøge sig et mere belejligt sted for sådanne forretninger.

(Politivennen nr. 931, Løverdagen, den 2den November, 1833. Side 745-746)  

Hyskenstræde set mod Naboløs. Kompagnistræde krydser ved det bleggule hus (ved stopforbudsskiltet. Læderstræde (uden for billedet) krydser mod venstre. Eget foto, 2016
 

Redacteurens Anmærkning

Måske tager skribenten fejl? Nr. 32 var på Politivennens tid hjørnet af Læderstræde og Hyskenstræde. 1845 blev den delt i 32 A (Læderstræde 36, opført 1799) og 32 B (Hyskenstræde 9, opført 1834). 

Knald og Skræk paa Kjøbmagergade.

Da det 2. livregiment onsdag aften marcherede ind fra præsentationen på Fælleden, hørte man et geværskud på Købmagergade og et ditto i Løvstræde, hvorved mange i nærheden blev forskrækket. Så vidt vides har det altid været skik og brug hos de militære at afskyde ladningen af deres våben på øvelsespladsen og ikke bringe disse ladte ind i staden, hvorved der let kan afstedkomme skade. At denne gode gamle skik blev opretholdt ville vist nok være ønskeligt, om end endog ikke hidrørte fra nogen parolebefaling, hvorom anmelderen er uvidende. 

Men at skikken er gammel, tror han at finde et bevis på i følgende anekdote. "Ved slutningen af en manøvre og før indmarchen fandtes i batterierne nogle ladte kanoner som ikke kunne affyres under manøvren. Den kommanderende kaptajn henvendte sig derfor til den øverstbefalende med spørgsmålet om han måtte lade de ladte kanoner blive affyret. Men svaret blev Nej! Kaptajnen tav, men da han efter et øjebliks ophold gentog sin anmodning og tilføjede at det altid havde været skik at de ladte, men under manøvren ikke affyrede kanoner før indmarchen blev afskudt, fordi ladningens udtagelse siden forårsagede mere ulejlighed end krudtet der af fugtighed og slam var ødelagt, turde være værd, svarede befalingsmanden: "Ja, so machen Sie es, nur aber so leise als möglich!"

(Politivennen nr. 927, Løverdagen, den 5te October, 1833. Side 677-678)