Barberen paa Sandkisten.

Flere gange og sidst søndag den 1. marts har anmelderen set en barber udøve sit håndværk på sandkisten ligefor hjørnet af Gammelstrand, idet personen forsynet med alle behørige rekvisitter barberede en mand som havde taget sæde på en bærebør der stod mit på kisten. I London og Paris ville sådant vel ikke være påfaldende. Men her er vi endnu ikke vant til sådanne forretninger foretages på offentlig gade og under åben himmel. Dog ikke nyheden af dette skue bevæger anmelderen til at omtale det. Men det sker kun for at gøre oldermanden for det kirurgiske amt opmærksom på det for at han kan undersøge om denne person muligvis gør sig en bifortjeneste på sin principals eller principalindes bekostning eller om han er aldeles uberettiget til at drive denne næringsvej og altså gør indgreb i andres rettigheder.

(Politivennen nr. 951, Løverdagen den 22de Marts 1834, s. 204-205) 

Nybrogade, Gammelstrand. Thorvaldsens Museum (færdigt 1848). Busch, Johan Frederik (1825-1883), så billedet må være fra før 1883. Det Kongelige Bibliotek.

Opfordring til Synagogeforstanderskabet.

Fremgangsmåden at bortvise eller true med at kaste et menighedsmedlem ud fra synagogen når det under gudstjenesten benyttede en ledig stol eller plads der ikke tilhører den pågældende, som dennes direkte ejendom syntes at være sat i bero af vedkommende, og det uden tvivl indtil udfaldet af den proces der i anledning af det er indledt mod forstanderne, er endt og kundgjort.

Imidlertid viser det sig at man har taget fejl i sin mening herom, idet man atter finder for godt at gøre brug af en formentlig rettighed hvortil man vist nok bør vide at man hverken har haft eller har endog den allermindste hjemmel!!

Indsenderen kan derfor ikke undlade at gøre de pågældende opmærksomme på at ingen som helst her i landet har ret til at foretage sig hvad der strider mod lovene og borgernes ejendomsret. Men tilføjer endnu at han oprigtigt vil råde forstanderne ikke at foretage sig nogen videre kraftanvendelse i forberørte anledning, men derimod roligt og i al ærbødighed afvente den forventede kongelige landsoverrets dom der snart vil oplyse dem angående et anliggende hvori det forekommer os at De enten er eller ønsker at antages for at være aldeles fremmede.

Eibeschütz

(Politivennen nr. 951, Løverdagen den 22de Marts 1834, s. 198-200) 

Ønske om Indskrænkning i Vægtenes høie Natraab.

Skønt det sikkert må anses for en uskik at kællinger og sjovere om dagen støder folks ører med deres til væmmelse ækle skrigen på gaden, vil indsenderen dog lade dette være upåtalt, da det har en grund. Nemlig den at gøre folk opmærksomme på varer til salg. Men at vægterne (som et fortrinligt eksempel kan nævnes vægteren i Vognmagergade) skulle have en slags privilegium på at forstyrre folks ro om natten ved deres undertiden lige så hæslige råben idet de ofte synes at anstrenge sig for at overråbe hinanden, er et uvæsen af den natur at det må forundre enhver at samme ikke for længe siden er standset, da det ikke alene er hensigtsløst, en endog skadeligt.

Den eneste tænkelige hensigt skulle vel være denne at vægterne ved sin råben skulle tilkendegive sin årvågenhed. Men det ubegrundede heri indses let når man betænker at man derved på en måde gør alle byens indbyggere til opsynsmænd over vægterne, og således ligefrem modarbejdet hovedhensigten af vægtervæsnet, der sikkert er den at flertallet betrygget ved enkeltes årvågenhed, kan nyde en uafbrudt hvile.

At denne skrigen på den anden side endog er skadelig, vil lige så let indses, når man betænker hvor ofte en syg derved forstyrres i den ham styrkende søvn eller hvor ofte den arbejdende mand derved kan blive afbrudt i sin hvile og således næste dag følge sig mindre skikket til sit arbejde.

(Politivennen nr. 944, Løverdagen den 1ste Februar 1834, s. 67-69) 

Til Vertshuusholder Knud - , udenfor Vesterport.

Min kære Knud! Du erindrer vel det besøg du og din kammerat fra Fuglestangen nede ved vandet gjorde hos mig torsdag den 2. i denne måned og mindes da vel også at I begge to da jeg ville sige jer min mening om den opførsel I viste, kom så hurtigt afsted at jeg ikke kunne få lejlighed til det, hvorfor jeg nu vil sige dig det i dette blad.

Når 2 borgermænd der er kommet til skels år og alder, kommer tumlende ind på et sted, den ene hængende på ryggen af den anden, og gør en hob abekattestreger der kun kan passe for en bajads i en fjælebod, derefter flere gange slukker lysene, kaster dem med tilbehør under borde og bænke, samt forsøger på at gøre skade og virkelig gør den, så synes mig at de viser en opførsel som man endog ikke kunne tilgive uopdragne, kåde, halvdrukne gadedrenge.

Efter således ganske kort at have sagt dig min mening om din og din kammerats opførsel, vil jeg endnu gøre dig opmærksom på at der gives skrappe love mod forstyrrere af folks husfred, og at jeg helt sikkert ikke skal undlade at tage min tilflugt til dem hvis det oftere skulle falde dig eller andre ind at gæste mit hus på sådan pøbelagtig måde. Ville du ikke gøre det samme, Knud! hvis nogen øvede vold i dit hus?

København den 7. januar 1834
Andersen

(Politivennen nr. 941, Løverdagen den 11te Januar 1834, s. 28-29) 

Anmodning til Eieren af Sukkerraffinaderiet i Admiralgaden.

I sukkerraffinaderiet i Admiralgade stampes det ler som bruges ved raffineringen, i den øverste loftsetage. Dette arbejde på et sådant sted forårsager en yderst ubehagelig og gennemtrængende lyd der overmåde meget besværer alle i nærheden boende, især syge, så meget mere som arbejdet foretages om natten. De syge og svagere i nabolaget ville derfor være ejeren særdeles tak skyldig hvis han ville flytte dette arbejde til et andet sted i gården hvor det lyder mindre, og især om han ville lade det foretages om dagen i stedet for om natten.

(Politivennen nr. 941, Løverdagen den 11te Januar 1834, s. 24-25)