Til Vedkommende.

Ved den sidst indtrufne stærke tordenregn sidste torsdag hændte sig hvad der ved sådant tilfælde næsten altid her i staden plejer at ske, at en del kælderbeboere led mere eller mindre skade på varer og bohave af det hos dem nedstrømmende vand. Ved sådant uheld der dog til visse er hårdt for hvem det træffer, haves der vel i almindelighed kun en meget ringe trøst ved hånde - hengivenhed i skæbnens tilskikkelser - og der kan vel ikke gives noget stort bedre når oversvømmelsen er en følge af mangler ved brolægningen, ved vandafløbet osv. Men når sådant uheld indtræffer ved andres uforsigtighed, da tror indsenderen at den skadelidte efter vore love tilkommer fuld erstatning af vedkommende.

En sådan oversvømmelse fandt på den nævnte dag sted i Kronprinsensgade hvor kælderen under nr. 38 i en håndevending fyldtes med vand som en følge af det i rendestenene på begge sider af gaden flere steder opstablede brænde. At den betydelige skade beboeren af den kælder øjeblikkelig led og fremdeles må lide, ved måske i flere dage at sættes ud af næringsdrift, erstattes ham af de pågældende, bør vel være uden for al tvivl. Også ved indsenderen at en vandmester ved hvis forseelse et lignende uheld for få år siden blev afstedkommet, villigt fandt sig i at erstatte det derved forårsagede tab. Men man bør heraf lære hvor nødvendigt det er at politiets distriktsbetjente pålægges at våge over at intet foretages hvorved vandafløbet på nogen måde kan stoppes hvad altid må ske når brænde i favnevis opstables i og over rendestenene, hvilket man hyppigt ser her i staden.

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 566-567)  

Kronprinsensgade nr. 6. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Redacteurens Anmærkning.

Kronprinsensgade 38 er nutidens nr. (4-)6. Nr 6 er opført 1791 for assessor Frederik Horn, ombygget 1830 og 1897.

En Fortælling om krigeriske Aspekter, som endes med en Fredsslutning, samt et Spørgsmaal og en Begæring til S. T. Herr' Proprietair Lange til Frederiksholm.

Den 31. juli 1834 var vi Sengeløse bymænd til stede på hr. proprietær Langes mark på Frederiksholm. Ikke i den hensigt at tilføje hr. Lange mindste skade, men for at fjerne en dæmning som han havde sat ned i en vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejleå. Da vi ankom til stedet, så vi straks hr. Lange med dragen sabel i spidsen for 10 mand som alle var bevæbnet med forskellige våben, såsom skagler, kosteskafte, skovlskafte og spader, komme os i møde. Vi Sengeløse mænd var ganske ubevæbnede når undtages en medbragt spade og skovl, som var nødvendige til dæmningens opgravning og blev altså ikke så lidt forbløffet ved et sådant møde med bevæbnede. Men vi måtte afvente udfaldet. Hr. Langes første ord lød: "Er i stratenrøvere, eller hvad vil I?". Vi svarede da: "Vores ærinde er blot at fjerne denne dæmning som hr. Lange vist har nedsat uden tilladelse". Herefter fulgte på begge sider nogen ordstrid som endte med at hr. Lange befalede nogle af sit mandskab at nedlægge sablerne og fjerne dæmningen, hvilket da skete.

Efter det således passerede, turde vi vel være så frie at spørge hr. Lange om han har fået nogen tilladelse af øvrigheden til enten for stedse eller på visse af årets tider at sætte dæmning på ovennævnte sted? Og må vi i fald dette skulle være tilfældet - som vi ingenlunde kunne tro da vores mange udgifter og vores megen ulejlighed i 2 år for at få vandløbet oprenset, ja så var spildt - bede hr. proprietæren om at meddele os en afskrift af denne tilladelse eller lade os vide hvor vi selv kan skaffe os afskriften.

København den 1.august 1834

Hans Larsen
På egne og øvrige
Sengeløse Bymænds vegne. 

(Politivennen nr. 971, Løverdagen den 9de August 1834, s. 562-564)  

"En vejgrøft gennem hvilken vandet fra Sengeløse Tørvemose efter vores papirer til alle årets tider skal have frit afløb til Store Vejle Å." (Typisk nutidigt landskab ved Store Vejleå. I dag afvander Hakkemosegrøften Sengeløse Mose. Men det er uvist om det er den da den ikke har forbindelse til Store Vejleå. Højspændingsmasterne var der med garanti ikke. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Frederiksholm lå indtil 2011 på Frederiksholmsvej 2 nord for Sengeløse hvor bokseren Mikkel Kessler købte den da 217 år gamle ejendom og nedrev den.

Anmodning til Politiet.

Nogle drenge fra almueklassen har i sommer ofte til badested valgt kanalen mellem Overgaden oven og neden Vandet på Christianshavn og især den del af samme som ligger lige overfor 2. jyske Regiments Kaserne. Da dette afgiver et højst ubehageligt skue for de familier der bor på begge sider af kanalen, og man er af den mening at der i København findes afsides beliggende steder nok hvor disse drenge kan foretage den dem vist nok gavnlige renselse uden at behøve at gøre det for alle folks øjne, er man herved så fri at anmode Københavns virksomme politi om snarest muligt at hæmme dette formentlige uvæsen. For at undgå at skylden skal falde på uskyldige, undlader man ikke at bemærke at drengene fra kasernen aldrig bader sig i kanalen.

(Politivennen nr. 967, Løverdagen den 12te Juli 1834, s. 551)  

Uteerlighed i Nyhavn.

En skammelig uorden har i den seneste tid indsneget sig i Nyhavn, idet matroserne fra de skibe der ligger der, såvel som også andre, tillader sig uden mindste følelse af anstændighed at bade i kanalen, lige udenfor vinduerne af de familier som bor i havnen. Da sådan baden i kanalerne er forbudt og der er fastsat straf for det, udbeder man sig at lovbuddet i denne henseende for fremtiden må blive strengt overholdt. Hvad enten det måtte være politiets eller havneembedsmændenes pligt at påse sådant. Ovennævnte utilgivelige uorden finder især sted hver lørdag aften. 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 550-551) 

Notitsen fortæller ikke noget om hvor i Nyhavn der blev badet. Men her er både et skib og havnen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Noget til Overveielse for Forstanderne ved den jødiske Synagoge i Kjøbenhavn.

Efter den tid at det højkongelige danske Kancelli ved resolution har tilkendegivet at det "for dets vedkommende" intet har at erindre mod at den af hr. dr. Wolff udarbejdede agenda, benyttes ved gudstjenesten "i" den nye synagoge, eftersom det må antages at være efter den største del af menighedens ønske, har man ikke alene benyttet dens forskrifter "udenfor samme", men tillige af egen drift formentlig uberettiget suppleret den og ligeledes bragt dette supplement i anvendelse uden for samme.

Hvad det iværksatte supplement uden for samme angår, anføres her kun at to synagogeforstandere samt graveren ved den mosaiske kirkegård indfinder sig ved begravelser og befatter sig med der temmelig ivrigt at påse agendes forskrifter overholdt. I særdeleshed i denne anledning tillader man sig at gøre de ærede synagogeforstandere opmærksomme på at - med mindre man aldeles skulle misforstå agenden; og samme end skulle antages at kunne anvendes udenfor synagogen, hvilket er underkastet tvivl - ingen § i samme bestemmer at de ovennævnte forstandere skal overtage sig inspektionen ved de jødiske begravelser, hvilken formentlig kun tilkommer begravelsesselskabernes forstandere der i det 4. afsnits § 47 under 3 c udtrykkeligt nævnes at skulle følge liget mens synagogeforstandere aldeles ikke omtales. Endsige at gravere der skal opholde sig på kirkegården ved begravelserne, skal fremtræde i funktion som bedemand da begravelsesselskaberne har deres egne bedemænd der muligvis herved lider skår i deres indtægter.

Til slut bemærkes til overflod at agendens anden afdelings femte afsnit § 50 kun omhandler tilsynet med ligkistens og gravens forfærdigelse - men ikke med ligets transport og at tilsynet med disses forfærdigelse end ikke deri udtrykkeligt bestemmes at skulle ske af "synagogeforstandere."

Dette er fremsat til overvejelse for forstanderne for den jødiske synagoge i København, og man håber at komme til at erkende deres liberalitet ved at se det forandret der kan antages at være her med grund gjort opmærksom på.

L. Baruch 

(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 547-549) 

Redacteurens Anmærkning

L. Baruch optrådte flere gange i Politivennen. Han er muligvis identisk med L. David Baruch som også skrev i Kjøbenhavnsposten. I Adresseavisen 3. juli 1856 findes en annonce for kosher birkes (causcher):

Om det er den samme, kan ikke verificeres. Matriklen Østergade 61 er nedlagt. I 1856 blev den til Østergade 36.