23 november 2016

Dobbelt Salg af Loger i det nye Theater paa Vesterbro.

Til den forestilling som den 27. dennes skulle gives af det slesvig-holstenske hofteaterselskab på det nye teater udenfor Vesterport, havde anmelderen samme dags formiddag hos hr. Capozzi købt en hel loge. Og i tillid til at han således havde sikret sig og sin familie en god plads, kom han med denne til teatret kort før forestillingens begyndelse, men blev ubehageligt overrasket ved at træffe sin loge aldeles opfyldt af andre tilskuere. Hverken kontrollørerne eller to personer som anmelderen blev henvist til, da han forlangt at tale med skuespillerselskabets direktører, kunne eller vile skaffe ham sin loge eller passende pladser i stedet for samme, og han måtte følgelig med sin familie forlade teatret før forestillingen.

Det bekendtgøres for om muligt at forebygge at andre ved de følgende forestillinger skal blive bedraget ved dobbelt salg af logerne.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 604-605).

Mangel paa Transport for Tilskadekomne.

Lørdag den 2. dennes indtraf den ulykke at en håndværkersvend faldt ned fra den under bygning værende gård nr. 349 i Gothersgade, og forslog sig således at han måtte føres til hospitalet. De tilstedeværende søgte da hos hyrekuskene Kymmel og Lorck i samme gade at få en vogn til den forulykkedes transport. Men begge steder nægtedes man en vogn til dette brug - der var nemlig ingen hjemme!

Over for 30 år siden har man i dette blad klaget over at det ved sådanne ulykkestilfælde var vanskeligt at få en vogn. Men endnu er det som før! Med de forrettigheder hyrekuskene her i staden har, synes det som om det rimeligvis kunne pålægges dem altid at have en vogn hjemme til sådant brug. Heste skal de altid have i tilfælde af ildebrand, og disse kunne vel gerne bruges for et øjeblik i et ulykkeligt tilfælde af en anden natur. Sørgeligt skulle det være om et menneskes og som det her var tilfældet, en familiefaders liv skulle sættes på spil fordi man midt i hovedstaden ikke kan få ham bragt tids nok hen hvor hjælp var at finde.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 602-603).

Uorden i lille Brønstræde.

Så vidt indsenderen heraf erindrer er det ved politianordning forbudt at lade høns eller ænder gå på gaden da de ødelægger stenbroen. Alligevel ses sådanne daglig i nævnte gade.

Brætter mangler over udløbsrenderne fra nr. 105-108. Anmelderen heraf havde for nogle dage siden nærved forvredet sin fod udenfor sidst nævnte nummer. Det var derfor at ønske at opsigtsbetjenten ville erindre vedkommende ejere om deres pligt som han dog ellers plejer at gøre.

(Politivennen nr. 973. Løverdagen den 23de August 1834, s. 599-600).

Støi og Uorden om Aftenen i Esplanaden.

Indtil andre foranstaltninger bliver truffet, er det ikke tilrådeligt om aftenen i mørke, især med damer, at passere Esplanaden, der på den tid vælges som tilholdssted af løsagtige fruentimmer og anden pøbel som ved deres skrig og larm forskrækker, og ved deres adfærd fornærmer, de rolige spadserende, og som beskyttet af mørket og sikre på ikke at blive opdaget eller forstyrret kan frygtes at være i stand til at udøve enhver ulovlig handling. Det er i sandhed forargeligt at man, kommende træt til byen om aftenen, ved sådanne pøbelagtige personer forhindres i at benytte en offentlig spadseregang og bliver nødt til at gå på stenbroen langs reberbanen.

Indsenderen med flere håber at når ovenstående offentliggøres gennem dette blad, vil vores virksomme politi snares træffe forholdsregler for at få denne uorden afhjulpet. Vel står Esplanaden under kommandantskabet i Kastellet. Men det synes at der fra dets side ikke bliver gjort noget for at standse dette uvæsen som allerede har fundet sted mange somre upåtalt og ustraffet. 

Det var ellers meget rimeligt at den nærliggende Østerportsvagt udsendte hyppige patruljer for at arrestere de omtalte fredsforstyrrere. Det var også ønskeligt og ville tilvejebringe endnu mere sikkerhed ifald runderne og øvrige patruljer fik befaling til på deres vej fra Toldboden til Østerport at passere gennem Esplanaden, i stedt for at gå langs Reberbanen hvor de ikke har noget at bestille.

(Politivennen nr. 973. Løverdagen den 23de August 1834, s. 586-587).

Esplanaden hentydede på Politivennens tid til arealet fra voldgraven til daværende Tolbodvejen (nu gaden Esplanaden). Altså det viste areal. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2019.

Et Par Ord til nærmere Underretning angaaende Badeanstalten i Helsingør.

I nr. 970 i dette blad findes indført et stykke med titlen "Et Par Ord om Helsingørs Strømbade", hvis forfatter har anset sig beføjet til at føre anke over forskellige formentlige mangler ved de til den herværende badeanstalt hørende svømmebade. - Undertegnede nuværende bestyrelse af denne indretning, tror i anledning heraf at burde meddele nogle oplysninger hvoraf det kan skønnes hvorvidt det er nogen rimelig føje for disse besværinger eller ikke.

Helsingør havde indtil året 1819 aldeles ingen indretning til bekvemmelighed for dem der ville bruge havbade - et savn der såvel med hensyn til disses erkendte nytte for sundheden som i andre henseender blev meget beklaget. I nævnte år blev af et sammentrådt interessentselskab anskaffet 2 badevogne, således som de bruges ved Dobberan, og adgang åbnet til for betaling at benytte disse. Man havde gjort sig den forventning at søgningen af badene skulle i det mindste dække omkostningerne med rekvisitternes anskaffelse, tilsynet og vedligeholdelsen. Men erfaringen viste flere påfølgende år kun et stadig modsat resultat. I den tanke at en indretning som tillige skaffede lejlighed til at bruge de varme bade mv. der så ofte foreskrives som lægemiddel, bedre skulle kunne svare regning, eller at have erhvervet privilegium, den nuværende badeanstalt, hvortil en ejendom blev købt og en ny bygning opført, indrettet og forsynet for dens bestemmelse. I denne findes 2 badeværelser for herrer, 2 større ditto og et venteværelse for damer, 2 ditto til svovlbade, 1 beværtningsværelse og 3 lejligheder for logerende da man antog at de fortrin, stedet i flere henseender forbinder for dem der bruger havbade for sundheden, ville gøre indretningen søgt også af udenbys boende. Til badning i havet haves 5 kamre for herrer, hvoraf 3 for svømmende og de to under markise, og 5 ditto for damer. Tillige hører til anstalten et lille haveanlæg. Således har anstalten været færdig og i brug fra 1827 incl. Uagtet der ved dens anlæg i det hele blev taget ethvert passende hensyn til at gøre den så lidt kostbar som mulig, har den dog siden - med undtagelse af det første år - bestandig medført større eller mindre tab. Interessentselskabet fandt det som følge heraf nødvendigt at beslutte sig til igen at ophæve anstalten. Da dette blev bekendt, bevirkede det almindelige ønske for dens vedligeholdelse at en del af byens og omegnens beboere efter en ifølge opfordring udstedt indbydelse, tiltrådte som medejere ved aktier. Det således stiftede nye interessentsselskab har overtaget anstalten fra 1. januar 1833. Det sidst forløbne år har med hensyn til indretningens økonomiske forfatning ikke været heldigere end de foregående. Det er imidlertid meningen ved forened kræfter om muligt at se en gavnlig og behagelig indretning vedligeholdt. På denne måde er det den indretning består over hvilken den oven nævnte indrykkelse går ud på for en del at udtale offentlig dadel.

Hvad selve indholdet af denne angår, da må vi derved bemærke følgende: Strømbadene er - med undtagelse af de for svømmende, hvilke har noget knappere plads - indrettede på samme fod som de badevogne det tidligere interessentskab havde anskaffet, hvilke da dette ved den nye badeanstalts oprettelse ophævede sig, blev købt til dennes brug. Det er aldeles ubegrundet at disse har betalt sig bedre end den øvrige badeindretning. Vel har inventariet til denne hvor en net og bekvemmelig forsyning hører til nødvendighederne, medens strømbadene efter sagens natur kræver langt mindre, oprindelig været ulige bekosteligere. Men da indretningerne til disse hvert år må sættes op og tages ned, og næsten alt hvad dertil hører hele tiden lider meget, koster vedligeholdelsen her så meget at de i den opstillede sammenligning, har i gennemsnit snarere svaret dårligere end bedre regning. Om noget overskud vil det let skønnes at der ikke kan være tale.

Således som badene hidtil er forsynet og indrettet, vides det ikke at nogen før har anset sig beføjet at klage over dem. Når nogen der har fundet noget at ønske eller erindre, derom har henvendt sig til vedkommende, har man altid stræbt at tilfredsstille ethvert rimeligt ønske hvor det lod sig gøre. At badene i den stand de er, meget godt kunne bruges og i alt væsentligt svarer til deres bestemmelse, vil vist nok almindeligvis indrømmes. Ligesom man vel også vil antage at ingen hellere ville se det end interessentselskabet selv når det var muligt at give indretningen enhver ønskelig forbedring. Men så længe denne består ved opofrelse, bør man vist nok også kunne gøre regning på at det publikum der tillige nyder godt af den - hvis stemme vi for resten heller ikke har nogen grund at anse nævnte indrykning som en genlyd af - vil, ligesom hidtil, erkende at der ikke med rimelighed kan gøres nogen fordring der går videre end til det egentlig nødvendige, hvori bestyrelsen aldrig har forsømt øjeblikkeligt at afhjælpe enhver mangel der er kommet til dens kundskab.

Helsingør den 11. august 1834.
H. C: Sneedorff, J. O. Møller, C. B. Rogert. N. Klem. D. C. Dan.

(Politivennen nr. 972, Løverdagen den 16de August 1834, s. 573-578)

Redacteurens Anmærkning.

Den oprindelige artikels forfatter svarede på bestyrelsen i Politivennen nr. 973, 23. august s. 588-590. Her gentager han sine spørgsmål idet han mener at bestyrelsen ikke har besvaret hans spørgsmål.