Noget om Veiene paa Bornholm.

I den senere tid er derfra det offentliges side truffet de bedste foranstaltninger til de rejsendes bekvemmelighed, og da denne nærmest beror på gode vejanlæg, har man ved chausseer, macadamisering etc. gjort det muligt at de rejsende på diligencer og dagvogne kan komme hurtigt bekvemt og sikkert afsted. Selvom sådanne kostbare vejanlæg finder og nødvendigvis mest må finde sted nærmest hovedstaden og i landets mest besøgte egne, hvor den betydeligere færdsel og konflux af rejsende kræver det, synes det dog i lige grad rimeligt, som nyttigt og nødvendigt, at det offentlige i de mindre besøgte rigets provinser drager omsorg for at vejene holdes i forholdsvis god og brugbar stand at de modtager sådanne forbedringer som tiden har medført og således bedre svarer til hensigten, og især synes man at kunne fordre dette når talen er om en hovedlandevej mellem to ikke ubetydelige handelsstæder. Men hvem der par cusiosité ønsker at gøre sig bekendt med dårlige gader og veje, besøger bornholm, især øens hovedstad Rønne, og det til samme hørende herred. For der findes så elendige gader med dertil hørende små moradser, vandpytter osv. at man let i mørke kan risikere at brække arme og ben, og hovedvejen fra Rønne til Nexø er på flere steder så under al kritik at man snarere må tænke på at det var en simpel bivej der holdtes vedlige af privatmand uden tilsyn af det offentlige. Bornholm er den egn i Danmark der sikkert har det til vejanlæg fortrinligste materiale som overalt ligger nær ved hånden. Det er vist af Nexøs forhenværende byfoged, justitsråd, birkedommer Knudsen og af samme eftermand at gode veje kan bringes i stand. Hvorfor mon da gaderne og vejene i kancelliråd Pingels distrikt er så dårlige? På den omtalte hovedvej rejser man enkelte steder over udmark, og her har man aldeles ingen landevej, men ser mangfoldige krumninger og mange småklipper som det ikke er tilrådeligt at møde, og som der hører et formeligt studium og megen praksis til at undgå.

Det er ikke underkastet nogen tvivl at jo både øvrigheden og overøvrigheden må have bemærket disse mangler, og på deres rejser følt ubehagelighederne deraf, dobbelt forunderligt at man ikke har søgt at afhjælpe dem. - Disse bemærkninger ville man have indrykket i Bornholms Avertissmentstidende såfremt ikke kancelliråd Pingel var bladets censor. Man benytter derfor et blad man tror holdes på Bornholm, og skal man med det første i samme indrykke flere ankeposter med hensyn til Rønne bys kommune- og fattigvæsen, politi etc. samt nogle notitser angående øens forsvarsvæsen.

En bornholmer.

(Politivennen nr. 976. Løverdagen den 13de September 1834, s. 636-639).

Bernstoffs Støtte.

For frihedens, oplysningens og bondestandens ven og velgører, Johan Hartvig Ernst, greve af Bernstorff, rejste de taknemmelige frigivne bønder en mindestøtte den 28. august 1783 for at efterslægten ved at skue dette nær den alfare vej oprejste hædersminde, skulle levende erindre sig ham og hans velgerninger, uberegnelige for datid og nutid. Men i sandhed! Næppe vil man nu når man rejser der forbi, falde på at dette er Bernstorffs støtte, men snarere tro at det er en almindelig milepæl. Tidens tand må vel nødvendigvis have bidraget til at stenens ydre ikke nu svarer til dens oprindelige bestemmelse, men det var vel ikke for meget at ønske at man ville drage omsorg for at trægitteret så lidt pynteligt ud, og at de tidsler, nælder og andet ukrudt der skygger højst op på støtten, blev ryddet af vejen. Var det en skændselsstøtte, faldt sikkert ingen på at ønske den oppudset og restaureret, hellere måtte tiden ødelægge den. Men en hædersstøtte rejst for Bernstorff, fortjener vist nok mere omsorg fra det offentliges side.

(Politivennen nr. 975. Løverdagen den 7de September 1834, s. 631-632).

Kjøbenhavns Gjæstgiversteder.

Den som har haft lejlighed til at besøge forskellige af Københavns gæstgiversteder, har vist også gjort den erfaring at flere af dem er alt andet end fuldkomne. Den rejsendes rimelige fordringer, god opvartning og bekvemmelighed, synes de fleste værter og værtinder ikke at ville kende. "Det er jo nok at man holder tjener eller pige til de rejsende. Man kan ikke bestandig være fine folk i hælene og efterse dem i sømmene - når de rejsende ikke er for knebne med drikkepenge, så får de nok god opvartning - ". Således synes mage at ræsonnere. Sjældent vises den rejsende opmærksomhed endsige forekommenhed. Man skal for det meste underhandle med opvarterne, og behøver den rejsende fx disses hjælp tidligt om morgenen, så er det på mange steder så galt faren at den samme som da skal opvarte, har til sent på natten måttet vente på andre gæster og nu ikke kan overvinde søvnen.

Hvad bekvemmelighed angår, da tror mange gæstgivere at den blot består i en vel opredt seng og at den rejsende ikke bryder sig om andet. Derfor savnes adskillige steder så simpelt et møbel som en servante, ja endog en knagerække til klæder. Man må nu ofte tage til takke med et par usle søm som let falder ud af murene, og med bitte små borde hvor man ikke kan lægge noget synderligt fra sig.

Der hører i vore tider ikke meget til at anskaffe nogle simple møbler, og vedkommende gæstgivere tror næppe hvor meget de vinder de rejsendes tilfredshed ved små bekvemmeligheder, og endnu mere ved god og hurtig opvartning.

Vi har med forsæt ikke villet udpege nogen, da vi antager at enhver selv bedst vil føle sin brøst og søge at afhjælpe samme.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 608-609).

En Skrivelse fra Buddinge.

Som et uomstødeligt bevis på sløvhed og mangel på enighed tjener følgende: Det er nu næsten to måneder siden at man begyndte på at rense Buddinge gadekær som især i tilfælde af ildløs er så uundgåelig nødvendig. Til arbejdet har denne sommers tørke givet god lejlighed. Men endnu er det næppe halvt færdigt, uagtet høsten har været forbi i næsten 14 dage, og uagtet der knapt behøves to dage til at fuldende det når enhver især rakte hjælpsom hånd. Man håber og antager at S. T. hr. brandinspektør v. Ditten m. fl. denne sag kan antages at have særlig interesse for, vil drage fornøden omsorg for at dette arbejde fuldføres inden en stærk faldende regn gør det meget mere besværligt.

Buddinge den 24. august 1834.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 607-608).

Dobbelt Salg af Loger i det nye Theater paa Vesterbro.

Til den forestilling som den 27. dennes skulle gives af det slesvig-holstenske hofteaterselskab på det nye teater udenfor Vesterport, havde anmelderen samme dags formiddag hos hr. Capozzi købt en hel loge. Og i tillid til at han således havde sikret sig og sin familie en god plads, kom han med denne til teatret kort før forestillingens begyndelse, men blev ubehageligt overrasket ved at træffe sin loge aldeles opfyldt af andre tilskuere. Hverken kontrollørerne eller to personer som anmelderen blev henvist til, da han forlangt at tale med skuespillerselskabets direktører, kunne eller vile skaffe ham sin loge eller passende pladser i stedet for samme, og han måtte følgelig med sin familie forlade teatret før forestillingen.

Det bekendtgøres for om muligt at forebygge at andre ved de følgende forestillinger skal blive bedraget ved dobbelt salg af logerne.

(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 604-605).