Til Formændene for Frugt-og Vildthandler-Corporationen.

Denne korporations medlemmer har allerede i mange år været vant til at se deres betalte rettigheder krænket på torvene såvel som i gader og stræder. Men at denne handel også drives af uberettigede bosiddende, det har vi dog hidtil været forskånet for. Dette er imidlertid for nærværende tid tilfældet, idet jomfru Ane Pedersen allerede i længere tid fortsætter handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor, for - som det hedder - derved at ernære sine mange små søskende.

Da de herrer formænd efter forlydende nu agter at indkræve det forfaldne kontingent for indeværende halvår hos korporationens medlemmer, anmodes de herved om ved den lejlighed tillige at meddele disse underretningen om årsagen til at de ikke allerede for længst har sørget for at nævnte uberettigede handel er blevet nægtet vedkommende. Og man tillader sig i øvrigt at bemærke at det vist nok var klogere af jomfru Ane Pedersen om hun søgte anden udvej for sine - ikke 6, men 2 små søskende, den yngste 9, og den næstyngste 12 år gammel (de 3 ældste søskende er voksne pigebørn) end ved at fortsætte en handel som hun efter alle kyndiges forsikring dog ikke formår at drive.

For en 22-årig pige der hidtil ikke har kendt andre pligter end de hun skyldte sine forældre, kan det måske synes let at påtage sig den vanskelige forpligtelse til at ernære 5 søskende og desforuden bestyre en handel hvorved der alene til husleje skal tjenes henved 1.000 rigsbankdaler om året, hvor 4 tjenestefolk skal holdes, for ikke at tale om de aldeles uundgåelige tab der er en følge af denne vanskelige næringsvej. Men den mere erfarne erkender vist nok at kun mandens og konens forenede virksomhed formår at skænke et nødtørftigt udkomme, hvilket også godtgøres tilstrækkeligt når man ser hen til at af de 141 interessenter hvoraf korporationen for tiden består, formår kun de 69 at drive en smule handel. Hvorimod de øvrige 72 uden egen skyld er gået bag af dansen. 

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 149-151)

"Jomfru Ane Pedersen fortsætter allerede i længere tid handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor," (Hjørnet 2016. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

Klageren nåede ikke sit mål. Tværtimod optræder A(ne). B. Petersen i Krak med denne adresse, titel og erhverv mindst til 1870 - interesserede kan søge videre."Fx stod der i Krak 1836:

Petersen, A. B., Jomfrue, har Frugt- og Vildthandel, Hjørnet af Læderstræde og Høibroplads 51.

Efter ændringen af gadenumrene skiftede adressen til Højbro Plads 4, kælderen. Og i 1865 angives foruden hendes forretning, en bopæl i Nørregade 35, mellembygningen 1.sal. Efter voldene blev sløjfet, flyttede hun i 1870 til Nørrevold 22, 2. sal. Hvis hun var 22 i 1835, må hun være født o. 1813. 

Højbro Plads 4 står i BBR-registeret anført som opført i 1836, ombygget i 1994. I dag fremstår bygningen med karnap, hvilket ikke var tilladt i 1835. Så selv om placeringen synes nogenlunde sikker, oven i købet med baggrund i Kraks, synes noget at være galt.

Uskik paa Kultorvet, i Frederiksborg- og Rosenborggaden.

Det er en slem uskik at bøndervognene på hele Kultorvet, Frederiksborg-, Rosenborggaden og på flere steder køres således sammen på torvedagene at man ofte må gå en lang omvej for at komme ind i et hus og at løse heste bindes ved korte og døre så at end ikke fortovet er frit. Det ville derfor vist være godt om en torvevægter fra den tid bønderne begynder at komme til torvs, var flittigt til stede allevegne og anviste ved hvert andet eller tredje hus så megen plads at et menneske i det mindste kan komme derigennem ind på fortovet.

(Politivennen nr. 1000, Løverdagen den 28de Februar 1835, s. 135-136)

Maler C. K.: Frederiksborggade og Kultorvet set gennem Nørreport. 1837. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Gadepatrol.

1) Ved det gamle bindingsværkshus på hjørnet af Farver- og Gåsegade står en afviser på fortovet i sidstnævnte gade. Da fortovet her er meget smalt, og afviseren er til ingen nytte, men tværtimod kan bevirke mange farlige fald på mørke aftener, ønskes den borttaget.

2) Det skilderhus som er placeret på hjørnet af gennemgangen i Domhusbygningen (før kaldet Slutterigade) og Kattesundet, findes næsten dagligt at være besudlet med ækle ekskrementer og vil snart oprådne da det synes som om mængden har valgt den krog hvori det står, til urinsted. Skildvagten som har sin post inde i gangen, kan i regnvejr ikke søge ly i skilderhuset hvor det nu står, da han ikke derfra kan have tilbørlig opsyn med arrestvinduerne. Det synes derfor mere rigtigt om det flyttedes ind i gangen selv, hvorved de her nævnte ulemper ville forebygges.

3) Så vidt vides er det befalet at de handlende eller andre som vil have at vægteren skal vække dem tidligt om morgenen, skulle anskaffe sig en klokke i deres værelse for at vægteren ikke ved støjende banken skal forstyrre syge eller andre der bor i nærheden, og som ikke behøver at være så tidligt på færde, i deres morgensøvn. Er dette sådan, da overtrædes denne befaling af nogle handlende i Adelgade neden for Dronningens Tværgade hvor vægteren ved stærk banken på vinduesskodder og kælderdøre om morgenen kl. 5 vækker mange som på den tid ønskede at sove.

4) Landkadetakademiet der i det hele taget trænger til afpudsning, mangler påmalingen af begge gadernes navne. En sådan mangel burde mindst finde sted ved en offentlig bygning.

5) I den senere tid har natvognskuskene behaget at holde med deres skidne vogne straks indenfor Amagerport indtil kl. 6 om morgenen mens de efter endt nattefart, tager sig frokost i en kælder der findes der. Dette synes ikke at burde tillades, da disse vogne afgiver en væmmelig stank, hvormed Christianshavns indbyggere desuden plages fra mere end en side.

6) De skure som er anbragt over lærredsbutikkerne ved Helligåndskirken, er i en sådan tilstand at de skæmmer kirken og mispryder gaden. De som er halvt oprådnede, burde fjernes og nye, smagfuldere anskaffes, hvis sådant findes nødvendigt. Man mener butikkerne afgiver så meget i leje at dette nok kunne ske uden videre udgift for den i andre henseender ret godt doterede kirke.

(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 124-126)

Redacteurens Anmærkning.

Skilderhuset blev borttaget og et nyt placeret samme sted ifølge en bekendtgørelse i Politivennen nr. 1000, 28. februar 1835, s. 143.

Advarsel.

Når handlende sætter varer i vinduerne, tror man at det sker for at de skal beskues af eventuelle købere, og at enhver forbigående derfor har tilladelse til at tage samme i øjesyn. Men at dette ikke overalt er tilfældet, har en kagebager i Møntergade i forrige uge givet et eksempel på. En fattig dreng stod nemlig udenfor hans bopæl og betragtede de i vinduerne hensatte kager og lækkerier. Men med et springer manden ud, river den studsende dreng kasketten af hovedet og kaster den langt hen på gaden, og ved at give ham nogle slag, spilder drengen i rendestenen den mad han havde hentet fra den velgørende bespisningsanstalt i Gothersgade. For nu at lignende ikke skal hænde andre, fremsættes dette til advarsel hvortil man må føje det ønske at nævnte mand og andre ligetænkende ville sætte et varsko ved deres varer, omtrent lydende sådan: "Ingen må se på disse sager".

(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 123)

Redacteurens Anmærkning.

Episoden blev rettet til at have fundet sted i Møntergade udenfor kælderen i nr. 134, ikke nr. 43 i Politivennen nr. 1000, 28. februar 1835, s. 143-144. Adressen er i dag Møntergade 14. Huset er opført mellem 1730 og 1736 for murersvend Niels Hansen Juul, og ombygget i 1763. På fotoet er det huset med bevoksningen omkring vinduet midt i billedet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Landmand Koch er høilig utilfreds over de Uordener, som følge af de Militaires saakaldte Øvelser i Feldttjensten.

Sidste mandag trak en afdeling af andet Jydske Infanteriregiment under anførsel af en løjtnant gennem gården hos anmelderen. Tilfældigvis stod min kone i gården således at soldaterne marcherede tæt forbi hende. Adskillige af de bageste fandt da for godt at knalde med munden, fløjte og gebærde sig upassende mod hende, og tamburen skred endog til en uanstændig håndgribelighed på hende. Jeg som stod på den anden side af soldaterne råbte: "hvor tør i karle gøre uorden her?" Straks lød det fra flere af dem: "Vil du holde kæft, ellers får du prygl." Sergenten vendte sig vel om og talte hårdt til dem med følgende ord: "Ingen bondestreger! husk på, karle, I er soldater her!" 

Mere ville han formodentlig have sagt dem. Men alt gik over hals og hoved afsted efter kommandoen ud gennem haven, hvor jeg til afsked som en følge af en sådan tætsluttet trops hastige fremrykning i en  lille plantage anlagt i år fik nedtrådt 1/3 af de vækster som kom for de fremdragendes fødder. Hos naboen tæt ved mig blev gjort holdt et øjeblik, og jeg bad da hos en tilstedeværende korporal oplyst om årsagen til at nogle af de militære som var på øvelse, når de kom til haven hos mig - for jeg er så uheldig at ligge på Strøget som man siger - altid drejede af og trak udenom og andre ikke, og spurgte om de ikke havde nogen instruks desangående. Han svarede at han vidste intet om det, men mente at de måtte gå frem overalt, men dog ikke afstedkomme skade. Det vil sige forsætlig. 

Anmelderen kender kun lidt til militærvæsenet. Men mener dog at soldaten kan være dygtig selvom det var ham forbudt at betræde nogen have under øvelser i fredstid. Der ved fik han desuden mere begreb om det der forelæses ham om hans vigtige og store prydelse: god mandstugt.

Koch
Landmand. 

(Politivennen nr. 999, Løverdagen den 21de Februar 1835, s. 115-116)