En Rettelse til Stykket om Fastelavnsløier i sidste Nr.

Indsenderen af stykket: "Uhældige Følger af Fastelavnsløier" i sidste  nummer af Politivennen har ikke været så ganske nøje underrettet om det passerede når han fortæller at hjulmanden skaffede en landmand til at befordre den tilskadekomne mand til Frederiks Hospital og derfor lod sig betale 5 rigsbankdaler. For sandheden er denne. Hjulmanden selv kørte manden i en vogn hvori der var lagt sengeklæder, først til Jægersborg hvor han blev forbundet af lægen der og befordrede ham derfra siden til staden. For forplejningen, kørsel og bompenge, frem og tilbage, betaltes med fornøjelse 4 rigsbankdaler 3 mark, hvilket vel ikke kan anses for urimeligt eller fortjener at anføres som et eksempel på egennytte eller uhjælpsomhed. 

(Politivennen nr. 1002, Løverdagen den 14de Marts 1835, s. 167-168)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er rettelse til nr. 1001, 7. marts 1835.

Tvende Bemærkninger paa Børssalen.

1) Ved at passere Børssalen i mandag formiddag besværedes anmelderen af en fæl støv og muggen lugt som stammede fra at man for nyligt havde fejet gulvet uden at åbne vinduerne. Men da disse er til at åbne, burde dette ske under rensningen. For ellers flyttes støvet kun fra gulvet og kaster sig i vindueskarme, på bænke og andre steder hvor det forbliver liggende indtil hovedrengøring engang finder sted. Ved at åbne vinduerne ville den mugne lugt tillige forsvinde idet den udefra indtrængende luft ville fordrive samme.

"Anmelderen besværedes af en fæl støv og muggen lugt som stammede fra at man for nyligt havde fejet gulvet uden at åbne vinduerne." (Børssalen. Illustreret Tidende, januar 1860)

2) Da anmelderen samme dag efter børstid passerede salen, blev han vidne til at den gamle halvbarbariske skik med at kaste penge til pøbel og gadedrenge fastelavnsmandag endnu har vedligeholdt sig. Man må vist nok forundre sig når man ser folk der gør krav på oplysning og dannelse, kan finde fornøjelse i at se en flok uopdragne drenge rives og flås for at komme i besiddelse af de skillinger der bliver kastet til dem. Vel var nogle politibetjente til stede for at holde orden. Men de kunne ikke forebygge at en del af drengene gik fra legen med sønderrevne klæder, blodige pander, ja måske med et eller andet der først vil vise sig senere. Det var derfor ønskeligt om de der har evne til at kaste penge bort på denne måde - som vist næppe bliver anvendt til nytte - ville give disse til en eller anden velgørende indretning hvoraf der findes flere her i staden. 

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 157-158)

Anke over Niverød Bommand.

Ved for nogen tid siden tidlig på aftenen - omtrent kl. 7 - at passere Niverød bom, blev indsenderen heraf overbevist om at den anke ikke er urigtig som gentagne gange i dette blad er ført over bomtræernes ukendelighed i mørke og bommændenes ligegyldighed i at have lygte hængende udenfor bomhuset. Bommen var til den tid lukket, intet spor af lygte sås, og indsenderens kusk var ikke fuldkommen kendt med vejen. Indsenderen måtte da altså selv våge over at hestene ikke i den temmelig mørke kørte med vognstangen på bomtræet og da man vel var derved, måtte man et par gange råbe uden at bommanden behagede at komme ud og tage imod sine skillinger. At Niverød bom er den mindst indbringende på Helsingørsvejen, kan gerne være. men forpagtningsafgiften er vel også derefter og i alt fald skal den rejsende ikke lide derunder ved dels at blive opholdt, dels at få skade på vogntøjet. Om natten har indsenderen og flere med ham oftere erfaret at Niverødbommand begiver sig til ro, og man kan derfor kræve at han i det mindste tidligt om aftenen er på sin post. En alvorlig korrektion af de ansvarshavende kunne her være ret ønskelig.

9-4

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 156-157)

Uheldige Følger af Fastelavnsløier.

Fastelavnsmandag kørte en mand der bor her i byen, sammen med 3 andre personer i sin egen vogn til Lyngby for at besøge en familie der bor der. Da de henimod aften ville vende tilbage til staden, mødte de på hovedlandevejen lige før Gentofte et fastelavnstog der med tromme, bjælder og lignende gjorde en sådan støj at hestene blev sky og ikke var til at standse. Det lykkedes de tre personer der var på vognen, at slippe uskadt fra samme. Men vognens ejer som selv kørte, faldt omsider af, fik et ben brækket og blev kørt over brystet. Han blev bragt ind til en hjulmand der boede i nærheden, der plejede ham på det bedste og som skaffede en landmand der boede i nærheden, til mod en betaling af 5 rigsbankdaler at indbringe ham til Frederiks Hospital hvor han nu er taget under lægebehandling. *) 

Så lidt man ønsker at landboen skal blive indskrænket i tilladelige uskyldige fornøjelser, kan man dog ikke i ovenstående anledning undlade at ønske at sådanne optog ikke må foretages på alfarvej hvor de visselig flere gange har afstedkommet uerstattelig skade, men at det må forklares enhver bys indbyggere i sådanne tilfælde at holde sig på deres egne by-og sogneveje.

*) Det røber meget lille humanitet hos vedkommende landmand at have benyttet en så sørgelig lejlighed til at lade sig så dyrt betale en befordring af 1 mils længde.

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 153-154)

 "De mødte på hovedlandevejen lige før Gentofte et fastelavnstog der med tromme, bjælder og lignende gjorde en sådan støj at hestene blev sky og var ikke til at standse." (Erik Pauelsen: Aftenlandskab ved Gentofte, 1764-1790. Statens Museum for Kunst.)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i nr. 1002, 14. marts 1835.

Til Formændene for Frugt-og Vildthandler-Corporationen.

Denne korporations medlemmer har allerede i mange år været vant til at se deres betalte rettigheder krænket på torvene såvel som i gader og stræder. Men at denne handel også drives af uberettigede bosiddende, det har vi dog hidtil været forskånet for. Dette er imidlertid for nærværende tid tilfældet, idet jomfru Ane Pedersen allerede i længere tid fortsætter handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor, for - som det hedder - derved at ernære sine mange små søskende.

Da de herrer formænd efter forlydende nu agter at indkræve det forfaldne kontingent for indeværende halvår hos korporationens medlemmer, anmodes de herved om ved den lejlighed tillige at meddele disse underretningen om årsagen til at de ikke allerede for længst har sørget for at nævnte uberettigede handel er blevet nægtet vedkommende. Og man tillader sig i øvrigt at bemærke at det vist nok var klogere af jomfru Ane Pedersen om hun søgte anden udvej for sine - ikke 6, men 2 små søskende, den yngste 9, og den næstyngste 12 år gammel (de 3 ældste søskende er voksne pigebørn) end ved at fortsætte en handel som hun efter alle kyndiges forsikring dog ikke formår at drive.

For en 22-årig pige der hidtil ikke har kendt andre pligter end de hun skyldte sine forældre, kan det måske synes let at påtage sig den vanskelige forpligtelse til at ernære 5 søskende og desforuden bestyre en handel hvorved der alene til husleje skal tjenes henved 1.000 rigsbankdaler om året, hvor 4 tjenestefolk skal holdes, for ikke at tale om de aldeles uundgåelige tab der er en følge af denne vanskelige næringsvej. Men den mere erfarne erkender vist nok at kun mandens og konens forenede virksomhed formår at skænke et nødtørftigt udkomme, hvilket også godtgøres tilstrækkeligt når man ser hen til at af de 141 interessenter hvoraf korporationen for tiden består, formår kun de 69 at drive en smule handel. Hvorimod de øvrige 72 uden egen skyld er gået bag af dansen. 

(Politivennen nr. 1001, Løverdagen den 7de Marts 1835, s. 149-151)

"Jomfru Ane Pedersen fortsætter allerede i længere tid handlen i butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde efter sin afdøde mor," (Hjørnet 2016. Eget foto.)

Redacteurens Anmærkning

Klageren nåede ikke sit mål. Tværtimod optræder A(ne). B. Petersen i Krak med denne adresse, titel og erhverv mindst til 1870 - interesserede kan søge videre."Fx stod der i Krak 1836:

Petersen, A. B., Jomfrue, har Frugt- og Vildthandel, Hjørnet af Læderstræde og Høibroplads 51.

Efter ændringen af gadenumrene skiftede adressen til Højbro Plads 4, kælderen. Og i 1865 angives foruden hendes forretning, en bopæl i Nørregade 35, mellembygningen 1.sal. Efter voldene blev sløjfet, flyttede hun i 1870 til Nørrevold 22, 2. sal. Hvis hun var 22 i 1835, må hun være født o. 1813. 

Højbro Plads 4 står i BBR-registeret anført som opført i 1836, ombygget i 1994. I dag fremstår bygningen med karnap, hvilket ikke var tilladt i 1835. Så selv om placeringen synes nogenlunde sikker, oven i købet med baggrund i Kraks, synes noget at være galt.