Slemt Ophold paa Reiser ved Nattetid.

Idet jeg onsdag den 3. juni passerede vejen gennem Roskilde til Ringsted for at deltage i væddeløbene ved Slagelse, blev jeg ved indkørslen til Ringsted ved den bom som ligger ved konsumtionskontoret opholdt i omtrent tre karter, nemlig fra kl. kvart i tolv til halv et midnat, uagtet jeg gentagne gange vækkede den meget søvnige og uefterrettelige bompasser og mindede ham om at gøre sin pligt. Da min hest som var blevet meget varm efter 7 miles rejse, og derpå pludselig blev kold, og således udsat for forkølelse, hvormed man ikke vel kunne være tjent, anser jeg det med grund for min pligt at bringe dette til offentlig kundskab for at en så ubehagelig mangel og uefterrettelighed må blive afhjulpet.
M. L. Kyhl
Gårdmand i Ballerup.

(Politivennen nr. 1018, Løverdagen den 4de Juli 1835, s. 439-440).

Til Forstanderne for den mosaiske Synagoge, og formeentligen for sammes Kirkegaard!

Anmelderen der for nogle dage siden fandt for godt at besøge en kær afdøds hvilested på jødekirkegården, indtraf netop da man jordede urtekræmmer Salomonsens konge, men blev forhindret i at gå ind på kirkegården, da det hed: "Her gives ikke adgang for nogen der ikke er sortkædt, så længe liget og ligtalen ikke er besørget." Skønt ligtalen holdes på den rummelige åbne plads, og det aldeles ikke var indsenderens mening at deltage i det nævnte optog, måtte han dog se sig krænket i sin formentlig lovlige ret, og opholde sig en rum tid udenfor kirkegården.

Uden tvivl er forstanderne aldeles uberettigede til at give en ordre der forbyder et medlem af samfundet hvad enten han er klædt i sort eller brun kjole, at besøge den fælles kirkegård, uanset hvad tid dette finder sted, især når den pågældende ikke ledsager den afdøde som muligvis stedes til jorden.

Det er derfor højst påfaldende at nogen som helst anden tiltager sig denne som det synes, uhjemlede ret, der således kun kan kaldes anmasselse al den stund det strider imod den skik der finder sted hos kristeligte trosbekendere. - Måtte dig snart den tid komme da jøder bliver lig de kristne i den efterlignelsesværdige dyd - humanitet og broderlig kærlighed, der er grunden til al religion.

"En Mosait"

(Politivennen nr. 1017, Løverdagen den 13de Juni 1835, s. 413-415)

En slem Skik af nogle Amager Bønder.

I nogen tid har en del amagere haft for skik i stedet for straks at køre den gødning de har købt fra renovationskuskene hjem på deres lod at lægge den på det jordstykke der støder til kulerne mellem glaciset og vejen til Strickers Batteri. Disse oplag afgiver ikke alene et højst ubehageligt skue for dem der passerer den vej der løber forbi der, men de formerer i meget høj grad den stank hvormed Christianshavns indbyggere nok så meget er plaget fra de egentlige renovationskuler. 

Når disse bunker gødning køres væk efter at have ligget i noget tid og dunstet, tager ejerne gerne en del af den jord som er befugtet med gødningen med, og herved opstår de store huller som man i regnvejr ser opfyldt med vand der ikke sjældent flyder ud i vejgrøfterne. Dette jordstykke synes at kunne anvendes til noget bedre og sådant oplag ikke tåles der. For det menes at stadens renovationskuler er tilstrækkelige og så hensigtsmæssigt indrettet at enhver bruger af dens gødning har fordel nok af at kunne hente direkte fra kulerne efter ordre. 

(Politivennen nr. 1015, Løverdagen den 13de Juni 1835, s. 391-392)

Bøn for Jydlands Handel.

Det ville vist nok være sand fordel og nytte for landet hvis der kunne findes kraftige midler for at forebygge eller forhindre to fordærvelige uskikke der går i svang i Jylland, især på Vestkysten, nemlig:

1) Den ulovlige brændevinsbrænden i landsbyerne der er fordærvelig såvel for kongen som for landet. Landmanden selv forsømmer derved ofte sine nødvendige forretninger, og gives ikke sjældent anledning til svir og deraf følgende dårligheder. Der siges af mange landmænd at de uden at brænde brændevin ikke ser sig i stand til at svare de påbudte skatter og afgifter. Men denne påstand mener man at være ubegrundet. For på andre steder i Danmark hvor sådan ulovlig brænden ikke finder sted, ser man dog at landmanden slår sig hel vel igennem og kan svare det han bør. Vel er det sandt at Jyllands årvågne toldvæsen og øvrighed har stræbt at hæmme denne uskik. Men endnu har det vist nok langt fra lykkedes dem at afskaffe den da den har fæstet så dybe rødder som det vil være vanskeligt at udrydde, hvis ikke dertil anvendes en endnu større kraft.

2) Den så almindelige og næsten overalt drevne landprang og ulovlig kræmmerhandel, hvormed næsten hele Jylland er opfyldt. Mange borgerlige og lovlige handlende i købstæderne underkues og nedtrykkes for sådanne kræmmere og landprangere der endog drager ind i købstæderne og sælger deres varer, omrejser og handler i hele landet, ja vil måske i tiden danne sig til en fri korporation. Det vil vist nok være vanskeligt ganske for forebygge sådan ulovlig handel der allerede har fået stærk fremgang og har så mange deltager og beskyttere, dog vil den venteligt ved ufortrøden opmærksomhed for en stor del kunne standses og derved var dog meget vundet, hvor iblandt at mange som nu hengiver sig til leddiggang, ville nødes til arbejde og passe det kald hvortil de engang var bestemt, og overlade handlen til de borgere der har opofret deres ungdomsår på at lære den, og som nu derved skal ernære sig selv og familie. Måtte disse par bemærkninger vække højere vedkommendes opmærksomhed for at der kan findes midler til at forebygge ovennævte  uskikke, ville det glæde enhver rettænkende landmand, men især indsenderen.

En jysk handelsbetjent.

(Politivennen nr. 1015, Løverdagen den 13de Juni 1835, s. 388-390)

Et Par Mangler i Kongens Have.

I nogle år efter at gangene i de engelske anlæg i Kongens Have var anlagte, gik man endog straks efter en stærk regn, tørskoet på disse. Men nu da det pålagte grus er bortvejret og bortskyllet, er de længe efter den mindste regn fugtige og ofte fulde af store vandpytter. Efter den jævnlige regn vi har haft i forrige måned, er de i en tilstand at ingen som ikke vil bekvemme sig til at bære træsko, skal ønske at profitere af en spadseretur i haven. Anmelderen som i mandags blot gik en halv gang igennem, mærkede straks fugtighed om fødderne, skønt han ikke bar tynde sommerstøvler. Et par læs strandgrus i enhver af havens gange, ville afhjælpe denne mangel.

Endvidere er den største del af det rækværk der er på begge sider af gangene, formodentlig af mangel på betimelig maling. På nogle steder mangler lægter eller stykker af samme, og snart vil det øvrige ved drengekådhed rent blive ødelagt. For det er en sandhed der grunder sig på erfaring, at når offentlige anlæg begynder at forfalde, anser ondskab og kådhed dem givne til pris, hvorimod de respekteres og skånes når det bemærkes at de af vedkommende fredes og plejes alvorligt og med omhu.

Mange syge som ikke orker at komme udenfor stadens porte og mange embedsmænd hvis forretninger ikke tillader dem at fjerne sig for langt fra deres hjem, fryder sig ved i denne have at kunne nyde en for deres helbred meget nødvendig og gavnlig bevægelse, og erkender med taknemmelighed vore kongers godhed der har tilladt adgangen til samme. Men de må føle sig meget krænkede når de som anmelderen i mandags, uden at turde gøre modsigelse, må høre de fremmede rejsende der beser haven, opholde sig over de her nævnte mangler og erklære at sådanne end ikke findes hos privatmænd i deres hjem. En grund altså mere til at disse mangler afhjælpes.

Vel slutter man sig til at havens vedligeholdelse og forbedring må medføre en ikke ubetydelig årlig udgift uden at der vides om den yder nogen indtægt der på nogen måde kan dække det. Men i alt fald bør der efter anmelderens mening ikke ses så nøje på en forøget udgift, for at haven kan blive sit navn og sin høje ejer værdig. Ved årligt i rette tid at foretage fornødne reparationer, ville man spare større udgifter. For når rækværket og bænkene hvert år blev efterset og malet, ville disse holde sig længere, og ikke så hurtigt fordre afløsning, hvilket vist nok er kostbar.

At der skønt skildvagter er posterede ved begge indgange, ikke sjældent indfinder sig lurvet klædte drenge og personer der efter de opslåede plakaters indhold ikke kan gøre påstand på adgang til haven, men som må forstå at skuffe posternes årvågenhed, er uvist. Hvorfor det ville være godt om et par af gartnerens folk nogle gange om eftermiddagen, især om søndagen, gennemvandrede haven, og udviste dem der begik uorden eller havde skaffet sig uberettiget adgang.

(Politivennen nr. 1014, Løverdagen den 6te Juni 1835, s. 363-366)

F. C. Lund (1826-1901): Mennesker siddende på en bænk i Kongens Have. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.