En Reisendes Bemærkninger om Slagelse.

Købstaden Slagelse er som en af de største også en af de smukkeste købstæder på Sjælland. Den største del af dens gårde og huse er opført af grundmur og godt vedligeholdt, så at staden for den rejsende har et renligt og venligt udseende. Man finder ikke her som i de fleste andre sjællandske købstæder stråtage. For disse er forsvundet efter den ildebrand som overgik byen for et par årtier siden. Og de huse som siden blev bygget er ifølge anordningerne belagt med tegltag. Da rejseruten går herigennem til Fyn, Jylland og Holsten, bliver byen besøgt af mange rejsende der klager meget over gadernes dårlige brolægning og vist nok ikke uden grund. For disse er i en meget mådelig tilstand, med undtagelse af en eneste som kaldes Natmandsstræde. Denne mangel må i sandhed mest føles af byens indbyggere. Men er også til besvær for den rejsende der under sit ophold der har forretninger som nøder ham til at bevandre gaderne. Eller der ked af at opholde sig i byens eneste herberg hvor der ikke findes synderlig adspredelse, ønsker at fordrive tiden med at bese byen. Især synes Bredgade der går midt gennem byen og er den mest befærdede , først at burde komme i betragtning når man vil begynde på brolægningens forbedring. Man må med fornøjelse tilstå at der imidlertid bæres en priselig omhu for gadernes renholdelse og at intet henlægges som kan være til hinder for passagen så at byen i den henseende ikke står tilbage for hovedstaden.

En anden mangel som også finder sted, er gadernes navne ikke findes på hjørnehusene. Er dette savn måske ikke føleligt for byens indbyggere, så er det dog for rejsende der har ærinde til en eller anden og nu må vandre fra hus til hus for at spørge sig frem. Denne mangel kunne dog let og uden synderlig bekostning afhjælpes når byens øvrighed ville opmuntre til det, heller ikke finder den sted i byer der er af mindre omfang og betydning end Slagelse.

Sankt Michaels Kirke er i dens nuværende tilstand ikke nogen pryd for byen, da den i allerhøjeste grad trænger til oppudsning. Men dens kirkegård er en sand skandale. Altid åben tjener den ikke alene til gennemgang for de der vil gå fra en gade til en anden, men de tilstødende huses og gårdes beboere benytter den endog som baggård idet man der snart ser vaskekoner sysle med deres dont og ophænge vasketøj til tørre næppe to skridt fra gravene. Snart udføres et og andet arbejde som ikke burde foretages på en kirkegård. En del af stedet er brolagt, og hist og her ser man en nedtrådt grav eller ituslået ligsten så at det ser ud som om man havde begravet lig på en gade. Da byen nu har fået en assistenskirkegård, var det vist nok rigtigst at lade den omhandlede sløjfes og brolægges, så at kirken kom til at ligge frit, hvilket i flere henseender var ønskeligt.

På hjørnet af Skovsøgade og Natmandsstræde er en anden begravelsesplads som man næppe skulle antage for at være en sådan, hvis ikke et beskadiget gravmonument *) og en ligsten over en ung pige vidnede om at her ligger mennesker begravet. For gravene er helt nedtrådt og skjult af nælder, torne og tidsler som næsten af mandshøjde udbreder sig over hele pladsen. At denne begravelsesplads og Sankt Michaels kirkegård er i så yderst slet tilstand, mens Sankt Peders Kirke og kirkegård i byens vestre ende er så fortræffeligt vedligeholdt at de tjener til pryd for byen, er ligeså påfaldende som det er umuligt at gætte årsagen til det.

Efter før at have bemærket at den største del af byens borgere bidrager til dens forskønnelse ved deres ejendommes vedligeholdelse, tillader anmelderen sig at anføre et par eksempler på, at nogle også ved at forene det behagelige med det nyttige. Således har en urmager Holst på sit hus i enden af Bredgade ladet opsætte et med transparent skive forsynet ur, hvilket han holder i regelmæssig gang og lader oplyse om aftenen. Herved har denne mand gjort sig fortjent såvel af byens indbyggere som af rejsende, hvilke sidste på grund af købstadsurenes mindre nøjagtige gang, ofte kan forsinkes i deres forehavende rejse. Ligeledes har assessor pharmaciæ og apoteker Knudsen i forening med flere borgere begyndt på at anlægge en spadserevej der efter planen skal føres rundt om hele byen. Skønt dette foretagende er gået i stå, på grund af nogle ejendomsbesidderes vægring ved dertil at overlade noget af deres jord, fortjener hr. assessoren dog indbyggernes tak for det offer han har gjort af sin egen jord og det skønne han har ladet udføre på det. Denne smukke med blomster-kvarterer prydede promenade besøges meget hyppigt, og påskønnes med megen taknemmelighed, da Slagelse indbyggere før ikke havde andre forlystelsessteder end det længere fraliggende Antvorskov.

Må anmelderen når han på sin næste rejse kommer til Slagelse, finde nogle af de her fremsatte mangler afhjulpet, og nye forbedringer udført, ville det gælde ham meget, og han vil da ikke fortryde at have anvendt et par timer til at fremsætte disse bemærkninger.

*) På monumentet står følgende indskrift:
Her hviler
Justitsraad Sören Munk
forhen
Secretair i Geneneralpostamtet.
Födt d. 16 Januar 1733.
Död d. 1. July 1801
Viis han sig itide drog tilbage
Efter möiefulde Embeds-Dage,
I din blive Favn, Natur! til Roe,
Ach! Han nöd den ikkun kort herneden,
Nu Han nyder den i Evigheden,
Did Han gik, ved Livets Aften froe 

(Politivennen nr. 1036, Løverdagen den 7de November 1835, s. 731-737).

En Historie, som kan tjene Haandverkere til Advarsel.

Den 28. i denne måned kom en person der navngav sig E. Foch, til mig og bestilte en pakkasse der skulle være 1 alen 18 tommer lang, 19 tommer bred og 15 tommer høj, alt indvendigt mål. Den blev forfærdiget af Vestervigs brædder, godt sammenpløjet med dyvel og glathøvlet overalt. Dertil medgik 3 brædder a 5 rigsbankdaler tylten, altså kostede træet mig 1 rigsbankdaler 1 mark 8 skilling, arbejdsløn 1 rigsbankdaler, søm til bund og dæksel 1 mark, samt 8 skilling for at transportere den til Hotel du Nord, i alt 2 rigsbankdaler 3 mark. 

Da jeg leverede kassen i hotellet og forlangte 2 rigsbankdaler 5 mark for den, altså 2 mark som min fortjeneste, sagde en lejetjener at nævnte herre var på komedie, hvilket jeg naturligvis ikke modtog. Da komedien var til ende, indfandt jeg mig igen og traf herren som var meget tilfreds med kasse. Men da jeg forlangte 17 mark, blev han som et halvt forrykt menneske, sprang omkring i værelset og gjorde stor alarm. To damer som var nærværende og stemte i med, fandt det urimeligt at give 17 mark for en kasse, da de sager som skulle pakkes i samme, kun havde kostet 9 mark, og at det var rigtigst at jeg tog kassen tilbage, så var alt forbi. Da jeg indvendte at jeg ikke kunne være tjent med det, bad man mig om at jeg ville gå lidt udenfor da jeg så skulle få mine penge. Men efter lang rådslagning kom herren ud og bød mig 2 rigsbankdaler som jeg afslog at modtage og forlod ham, i håb om at finde ham i bedre humør dagen efter. Da jeg kom derhen om morgenen, fandt jeg vognen forspændt og folkene i færd med at pakke på samme. Men herren jeg jeg talte med, var meget studs og erklærede at han havde ladet kassen stå og at han ikke ville have den.

Jeg tror at burde offentligt bekendtgøre denne herres handlemåde for at vise et eksempel på hvorledes man tror at kunne behandle en håndværksmand, samt for at råde enhver ikke at fuldføre noget arbejde for ubekendte, uden at have aftalt om betalingen, ja vel endog under lignende omstændigheder at have fået noget af betalingen forud.

J. A. P. Evers
Snedkermester. 

(Politivennen nr. 1035, Løverdagen den 31te October 1835, s. 726-728).

Redacteurens Anmærkning

I Krak 1836 findes snedkermester Joh. Ewers, Store Brøndstræde 94. Denne gade lå indtil 1909 i det berygtede Brøndstræde-kvarter, hvor kriminalitet, prostitution og fattigdom var dominerende. Den forløb parallelt med Møntergade fra Gothersgade til Vognmandsstræde.