Den
28. i denne måned kom en person der navngav sig E. Foch, til mig og
bestilte en pakkasse der skulle være 1 alen 18 tommer lang, 19 tommer
bred og 15 tommer høj, alt indvendigt mål. Den blev forfærdiget af
Vestervigs brædder, godt sammenpløjet med dyvel og glathøvlet overalt.
Dertil medgik 3 brædder a 5 rigsbankdaler tylten, altså kostede træet
mig 1 rigsbankdaler 1 mark 8 skilling, arbejdsløn 1 rigsbankdaler, søm
til bund og dæksel 1 mark, samt 8 skilling for at transportere den til
Hotel du Nord, i alt 2 rigsbankdaler 3 mark.
Da jeg leverede kassen i hotellet og forlangte 2 rigsbankdaler 5 mark for den, altså 2 mark som min fortjeneste, sagde en lejetjener at nævnte herre var på komedie, hvilket jeg naturligvis ikke modtog. Da komedien var til ende, indfandt jeg mig igen og traf herren som var meget tilfreds med kasse. Men da jeg forlangte 17 mark, blev han som et halvt forrykt menneske, sprang omkring i værelset og gjorde stor alarm. To damer som var nærværende og stemte i med, fandt det urimeligt at give 17 mark for en kasse, da de sager som skulle pakkes i samme, kun havde kostet 9 mark, og at det var rigtigst at jeg tog kassen tilbage, så var alt forbi. Da jeg indvendte at jeg ikke kunne være tjent med det, bad man mig om at jeg ville gå lidt udenfor da jeg så skulle få mine penge. Men efter lang rådslagning kom herren ud og bød mig 2 rigsbankdaler som jeg afslog at modtage og forlod ham, i håb om at finde ham i bedre humør dagen efter. Da jeg kom derhen om morgenen, fandt jeg vognen forspændt og folkene i færd med at pakke på samme. Men herren jeg jeg talte med, var meget studs og erklærede at han havde ladet kassen stå og at han ikke ville have den.
Jeg tror at burde offentligt bekendtgøre denne herres handlemåde for at vise et eksempel på hvorledes man tror at kunne behandle en håndværksmand, samt for at råde enhver ikke at fuldføre noget arbejde for ubekendte, uden at have aftalt om betalingen, ja vel endog under lignende omstændigheder at have fået noget af betalingen forud.
J. A. P. Evers
Snedkermester.
(Politivennen nr. 1035, Løverdagen den 31te October 1835, s. 726-728).
Da jeg leverede kassen i hotellet og forlangte 2 rigsbankdaler 5 mark for den, altså 2 mark som min fortjeneste, sagde en lejetjener at nævnte herre var på komedie, hvilket jeg naturligvis ikke modtog. Da komedien var til ende, indfandt jeg mig igen og traf herren som var meget tilfreds med kasse. Men da jeg forlangte 17 mark, blev han som et halvt forrykt menneske, sprang omkring i værelset og gjorde stor alarm. To damer som var nærværende og stemte i med, fandt det urimeligt at give 17 mark for en kasse, da de sager som skulle pakkes i samme, kun havde kostet 9 mark, og at det var rigtigst at jeg tog kassen tilbage, så var alt forbi. Da jeg indvendte at jeg ikke kunne være tjent med det, bad man mig om at jeg ville gå lidt udenfor da jeg så skulle få mine penge. Men efter lang rådslagning kom herren ud og bød mig 2 rigsbankdaler som jeg afslog at modtage og forlod ham, i håb om at finde ham i bedre humør dagen efter. Da jeg kom derhen om morgenen, fandt jeg vognen forspændt og folkene i færd med at pakke på samme. Men herren jeg jeg talte med, var meget studs og erklærede at han havde ladet kassen stå og at han ikke ville have den.
Jeg tror at burde offentligt bekendtgøre denne herres handlemåde for at vise et eksempel på hvorledes man tror at kunne behandle en håndværksmand, samt for at råde enhver ikke at fuldføre noget arbejde for ubekendte, uden at have aftalt om betalingen, ja vel endog under lignende omstændigheder at have fået noget af betalingen forud.
J. A. P. Evers
Snedkermester.
(Politivennen nr. 1035, Løverdagen den 31te October 1835, s. 726-728).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar