Advarsel mod en Platslagerske.

For henved 4 uger siden da jeg gik i Store Kongensgade, blev jeg indhentet af et ungt fruentimmer som idet hun vedblev med at gå ved visen af mig, stillede mig spørgsmålet "hvorledes befinder De Dem?" Da jeg noget forundret så på hende, spurgte hun: "kender De mig ikke?" Og på svaret at hun var mig aldeles fremmed, sagde hun at hun nok ville sige mig hvem hun var, når jeg ikke ville blive vred. For at slippe dette følgeskab foregav jeg at have et ærinde i et hus i nærheden. Men da vi vær kommet dertil, gik hun med mig ind i forstuen, hvor hun da udlod sig med at jeg havde kendt hende meget godt da hun var lille, at hendes mor der var enke efter en Grandjean, foruden hende havde 4 små børn, og var nu i den beklageligste forfatning da hun ikke havde brød i huset. Denne fortælling blev ledsaget af en rigelig tårestrøm, hvorfor jeg gik ind i huset, vekslede 1 rigsbankseddel og lod hende bringe en lille gave.

Imidlertid har jeg siden erfaret at dette fruentimmer på denne måde daglig anholder folk på gaden for at tilvende sig penge. Således anholdt hun for nogle dage sige i Store Kongensgade en søofficer der for at skille sig af med hende, straks greb i lommen og gav hende penge. Når hun ser 2 personer stå i samtale, udvælger hun den ene af dem til sit bytte, nærmer sig ham og forlanger en samtale. Det nytter ikke at han vægrer sig, for hun er meget påtrængende, og hvis han forlader stedet, følger hun ham under idelige beklagelser over moderens fattigdom ledsaget af en rigelig tårestrøm der altid står hende til tjeneste. For at undgå sådant følgeskab der kunne synes mistænkeligt, griber man da i lommen og hun opnår sin hensigt. 

Men ikke alene på gaden anholder hun folk. Hun går også ind i husene og da indretter hun sine historier efter de folks metier som hun vil bevæge til medlidenhed. Således har hun på Østergade været hos en af mine bekendte der er handelsmand, hvor hun ligeledes har kaldt moderen enke efter en Grandjean. Men hos en handskemager foregav hun at hendes far havde været handskemager her i byen ved navn Møller, og hos en urtekræmmer sagde hun at faderen havde deres samme næringsvej. Da det af foran nævnte eksempler er klart at dette fruentimmer driver en skammelig håndtering og tilvender sig gaver der visselig hellere burde komme værdige, uforskyldt trængende til gode, har jeg troet at burde gøre mine medborgere opmærksom på hende. Hun synes at være i en alder af 18-20 år, er høj og mager, snart iklædt en sort kåbe og med en sort hat på hovedet, snart en lys sirtses kjole og sjal. Hendes opholdssted vides ikke, men efter al formodning er det i Dronningens Tværgade da man ofte ser hende der i nærheden.

(Politivennen nr. 1055, Løverdagen, den 19de Marts 1836. Side 185-187)

Ønske i Rundetaarn.

Det er bekendt at man har ladet en del oldtidsmonumenter føre til hovedstaden, for at afværge deres ødelæggelser på steder hvor de oprindeligt var hensat, eller ved en eller anden omstændighed henflyttet. Af disse monumenter er nogle hensat i nicherne i Rundetårns sneglegang hvor mange mennesker hver dag vandrer forbi dem. Men kun få oldkyndige værdiger dem et øjekast da de allerfleste ikke kender deres betydning i den danske historie, heller ikke de minder der knytter sig til dem. Det ville derfor i en tid da almenhedens oplivelse er i alle folks munde, være ret fortjenstligt om en eller anden sagkyndig ville besørge en populær beskrivelse over disse oldtidsminder og med en kernefuld, men kortfattet ekstrakt af de derhørende sager eller historiske fakta. Når en sådan blev solgt for en billig pris, ville den uden tvivl være meget velkommen for mange danske såvel som for fremmede, hvoraf årligt en stor mængde besøger tårnet som en af hovedstadens seværdigheder. Omkostningerne ville i sandhed snart og rundelig blive dækket.
 
(Politivennen nr. 1054, Løverdagen, den 12de Marts 1836. Side 173)

Erklæring til Klokkeren ved Frue Kirke, hrr' Kammerraad Hansen.

I et stykke i Politivennen nr. 1041 for forrige år med titlen "Klokker-Forsømmelse" ankes over forsømmelse i en gravs gravning på Assistenskirkegården. En forsømmelse der i nævnte stykke er tilskrevet klokkeren ved Frue Kirke, hr. kammerråd Hansen. Da jeg imidlertid senere er kommet til kundskab om at nævnte hr. kammerråd Hansen er uskyldig med hensyn til det påankede, idet han til det pågældende ligs begravelse har truffet de sædvanlige foranstaltninger, så har jeg troet til berigtigelse af det stykke, for så vidt som den påankede forsømmelse deri er tilskrevet hr. kammerråden at burde offentliggøre sådant. 

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 1054, Løverdagen, den 12e Marts 1836. Side 172)

Redakteurens Anmærkning.

Debatten startede i nr. 1041, den 12. december 1835, s. 824-826. Klokkeren svarede i nr. 1042, den 19 december 1835, s. 841-844). Klagerens gensvar kom i nr. 1043, den 26 december 1835, s. 853-855.

En ny Industri, som smager af Bedrageri.

Nogle husmænd fra Bagsværd som opholder sig her i byen den største del af ugen, driver den industri at de på torvet køber, eller lader komme fra Birkerød, et stort løs tørv som de læsser af i Hausergade hvor de omlæsser det på deres vogne der står der og som de har indrettet til kneb. Det således at de af et læs gør 4, 5 eller 6 mindre læs, hvormed de kører omkring i gaderne og driver handel. 

Så snart de har solgt et læs, kører de op i nævnte gård igen og pålæsser et andet, og vedbliver således dermed til helt ud på aftenen. Da foregiver de gerne enten at deres vogn er gået itu til byen, eller at nogen har bestilt tørven og nu ikke kan modtage den, eller at manden som har bestilt den, ikke var hjemme og flere sådanne foregivende for at folk desto lettere skal indlade sig på at købe tørven af dem. Enhver som vil overbevises om sandheden heraf, kan blive det ved at gå ind i ovennævnte gård, hvor man da især onsdag og lørdag vil finde flere læs liggende, og de til denne industri indrettede vogne stående ved siden af. 

Ved denne handel bliver mange mindre formuende bedraget da de køber i den tanke at få et godt køb, ligesom denne handel også leder til at tørvesælgere som har ordentlige læs, misbydes. Man har troet at burde offentliggøre dette for at advare folk for at indlade sig på denne handel der tjener til at føde lediggang. Samt for at give vores politi et vink til at hæmme samme. Efter forlydende skal en lignende industri finde sted i gæstgivergården "3 Ruller" på Nørregade. 

(Politivennen nr. 1053, Løverdagen, den 5te Marts 1836. Side 152-153)

Det kunne fx være her. Hausergade, 2016. Hauser Plads til højre (Foto Erik Nicolaisen Høy).

Hvor skal man stikke Piben ind?

Hr. Udgiver!

Ved en befaling udstedt af stadens høje guvernement i afvigte efterår skal det bud som pålagde skildvagterne at forbyde enhver forbipasserende tobaksrygning i almindelighed, være blevet ophævet. Indsenderen som påskønner det humane i ophævelsen af det tidligere bud, har bragt i erfaring at der dog findes nogle steder hvor tobaksrygning endnu altid er forbudt. I den anledning anmodes De, højtærede hr. udgiver om at ville, hvis sådant er Dem muligt, tilvejebringe en udskift af den befaling og indføre samme i deres almennyttige blad for at enhver kan komme til kundskab om hvad han i denne henseende har at rette sig efter. 

* * *

Det forbud mod at ryge tobak i nærheden af en skildvagt indskrænkede sig til de steder hvor skildvagterne er forsynet med ladte geværer, til arsenaler, krudttårne og hvor ildsantændelse kan befrygtes. At dette forbud skulle være hævet, betvivler udgiveren og han har ved forespørgsel heller ikke kunnet få nogen pålidelig efterretning om det, hvorfor han ikke kan opfylde den ærede indsenders ønske om nærmere oplysning  denne anledning. Muligt er det at der i stedet for den formentlige parolebefaling blot er givet vedkommende ordre til ikke at være så nøjeregnende med tobaksrygere på steder hvor ingen fare er at befrygte.

(Politivennen nr. 1051, Løverdagen, den 20de Februar 1836. Side 119-120)