Et Par Ord i Anledning af Kirkeønsket i Politievennen Nr. 1110.

Ved at læse kirkeønsket i nr. 1110 af Politivennen om tæpper på kirkegulvene bringes i erindring at der her til staden undertiden fra Århus sættes flettede gulvtæpper af siv til salg. De kan også fås fra Sjælland. De er meget lidt kostbare og synes hensigtsmæssigt at kunne anbefales til anvendelse på kirkegulvene. De kan om man så vil, tages bort i sommermånederne til udluftning og tages i brug igen i vintermånederne, og være brugelige længe.

Fra en kirkebesøger der søger at kunne fremme det velbegrundede ønske.

(Politivennen nr. 1112, Løverdagen, den 22de April 1837. Side 251)

Oprørende Misbrug af Fattigforsørgelsen.

Man har tidligere på prent påstået at retten til at blive forsørget af kommunens Fattigvæsen af mange ikke betragtes anderledes end som en sikret livrente, og at der gives lavttænkende som ikke kan undse sig ved selv under de mest stødende former at anholde om bistand af Fattigvæsnet. Ikke som en hjælp, men som en retmæssig fordring. Nedenstående eksempel vil endnu mere tjene til at oplyse denne påstands rigtighed.

I en af Sjællands første købstæder døde for nyligt en temmelig aldrende mand der tidligere havde været i en ret anselig borgerlig stilling. Fattigdom havde længe været hans lod og der fandtes derfor ved hans dødsfald intet til at bestride hans begravelse med. Hans mere eller mindre bemidlede brorsønner var ikke villige til eller betænkte på at yde deres så nære slægtning den sidste hjælp. Og den afdødes egne børn var ikke i stand til selv at udrede udgifterne. Man tyr altså til Fattigvæsnet om fri jord og kirke hvilket også blev tilstået. 

Sønnen der imidlertid selv var håndværker, ønskede at forfærdige ligkisten. Han får materialerne dertil leveret af Fattigvæsenet. Men hvad der næsten er utroligt, han lader sig betale af Fattigvæsnet 3 rigsbankdaler for at sammenslå sin egen faders ligkiste. Senere anmoder man præsten om at følge den afdøde til jorden. Han nægter dette efter engang vedtaget regel for lig som begraves for Fattigvæsnets regning (en bestemmelse der kun sigter til at forebygge at ikke enhver skal ty til det offentlige). Men han tilbyder yderligere uden nogen som helst vederlag både at ville følge og holde ligtale, hvis sønnen vil tilbagebetale det på en så lumpen måde oppebårne 3 rigsbankdaler. Dog for disse havde man formodentlig et værdigere brug, præsten er fast i sin beslutning og lader blot sin medhjælper i embedet møde på kirkegården og forrette jordpåkastelsen. Dette forhold fra præstens side giver imidlertid anledning til en del bysnak og miskendelse. Men enhver som erfarer sagens sande sammenhæng, vil let indse og erkende at mens præsten har tilsidesat ethvert hensyn til egen fordel, har sønnen udvist den mest oprørende og mest rå egennytte.

(Politivennen nr. 1112, Løverdagen, den 22de April 1837. Side 239-241)

Anmodning til Vedkommende.

Indsenderen har flere gange i den senere tid i Gothersgade set en midaldrende, før mand iført en grønlig klædesfrakke og kasket på hovedet som vist ikke er ved sin fulde samling. Han iler med meget stærke skridt fra den ene side af gaden til den anden, hilser enhver der kommer ham i møde og går hvert øjeblik op i en og anden gadedør, muligvis for at undgå den sværm af drenge og pøbel som altid forfølger ham. Selvom han er meget fredelig og ikke fornærmer nogen, giver dog hans besynderlige adfærd anledning til sammenrend, der kunne afføde uordener hvorfor det var ønskeligt om hans familie eller i alt fald det offentlige ville sørge for at han blev indlagt i et hospital hvor hanmuligvis ved orden og pleje kunne blive helbredt.

(Politivennen nr. 1111, Løverdagen, den 15de April 1837. Side 234)

Mage til Broget.

En drengeuorden af samme natur som den der nyligt er anket over i "Dagen" at være foregået ved Trinitatis Kirke, er de skammelige spektakler som foregik ved Børsen sidste fastelavnsmandag og som efter hvad referenten med forundring erfarede, skal anses for en årlig drengefest på fastelavnsmandag. Dog må man bemærke at voksne personer har lige så meget skyld heri som drengene. For når disse ikke posterede sig på børstrappen for at stå og gabe, så indfandt drengene sig vist heller ikke. Eller hvis de samledes, ville de snart igen skilles ad. 

"Referenten gik fra Vesterport ad Christianshavn til højre om Børsen, og straks stormede en halv snes af en stor hob drenge mig i møde og tiggede om penge." (Børstrappen tættest på Christianshavn. Martinus Rørbye.). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Berørte sidste fastelavnsmandag gik referenten som bor på landet, fra Vesterport ad Christianshavn til højre om Børsen, og straks stormede en halv snes af en stor hob drenge som var samlet på pladsen mellem banken og børstrappen hvor de støjede frygteligt, mig i møde og tiggede om penge. To af dem, klædt i lyseblå luvslidte klæder var især virksomt og infamt grove. De stillede sig frem ligesom for at spærre mig vejen og råbte: giv os en skilling eller to, tages der fejl og gives en mark eller to, det skader ikke, osv. Men da de aldeles intet svar fik eller havde udsigt til at se deres forlangende opfyldt, udbrød de i de skammeligste udtryk og skældsord, såsom: Nej, lad ham gå! sådan en herre, sådan en rad, sådan et æsel, sådan en gnier, han tager sig nok i agt. At flere måtte døje samme skammelige behandling er nok udenfor al tvivl og det undrer referenten højligt at sådan uorden kan finde sted i en stad hvor man har et velordnet politi. 

Efter flere timers forløb kom jeg tilbage og turde med skam at tale om ikke gå den forrige vej. For gode venner havde oplyst mig om at alarmen ville vare måske hele dagen. Og det befandtes således som fortalt var, uordenen i fuld gang med stor drengeforsamling neden for trappen skrålende og tiggende af forbigående, og på trappen en stor forsamling gabende dagdrivere. Man må dog håbe at sådan uorden foranstaltes hæmmet for fremtiden.

(Politivennen nr. 1110, Løverdagen, den 8de April 1837. Side 216-218)

Redacteurens Anmærkning.

De omtalte drengeuroligheder som Dagen skrev om, er muligvis disse, Dagen, 29. marts 1837:

Kjøbenhavn, den 29de Marts. Der er ofte, og med største Grund, klaget over de forargelige Uordener og Opløb, der hyppigen, selv ved Optog, der af Folket ansees som festlige, foraarsages af omløbende Drenge og til hvis Hemmelse man maa opfordre vort ellers saa vel indrettede Politiet at tage de alvorligste Forholdsregler. Et af de allerforargeligste Optrin fandt imidlertid Sted i Rundetaarn første Paaskedag om Middagen. Medens der af blæsende Instrumenter fra Taarnet udførtes flere Psalmer, havde en talrig Hob opsigtsløse Drenge samlet sig i Taarnet, hvor de udbrød i en vild Huien og Støien hvergang der indtraadte en Pause. Dette skammelige Optrin vakte i høieste Grad de Omkringboendes og Forbigaaendes Uvillie, og vi føle os opfordrede til at offentliggøre det, da der vel ikke kan anføres nogen vægtigere Grund for at Politiet ved Udgivelse af en Placat, der indeholder alvorlige Straffebestemmelser, gjør Ende paa et saadant Uvæsen.

Kirke Ønske.

Enhver der ved hvor ubehageligt og skadeligt for sundheden det er på kolde dage at stå flere timer på et stengulv, påskønner med taknemmelighed at Sankt Petri Kirkes foresatte har ladet kirkegulvet belægge med tæpper. Og det var at ønske at andre kirkers værger ville følge dette eksempel. Vel vil en sådan foranstaltning medføre nogen udgift. Men den blev dog vel ikke større end den kunne udredes af de respektive kirkers midler. I al fald ville et ubetydeligt pålæg på ethvert af de udlejede stolestader sikkert kunne være tilstrækkeligt til at dække den, og helt sikkert ville ingen vægre sig for at yde sin skærv til dette øjemed. Nu bliver mange borte fra kirken for ikke at udsætte sig for sygdomme ved at stå på det kolde stengulv. At mange der overværede den i forrige uge i Frue Kirke givne koncert og stod på det kolde flisegulv i en 7 graders kulde, endnu sporer ubehagelig følger af, det er ikke at tvivle på.

(Politivennen nr. 1110, Løverdagen, den 8de April 1837. Side 213-214)

"Enhver der ved hvor ubehageligt og skadeligt for sundheden et er på kolde dage at stå flere timer på et stengulv, påskønner med taknemmelighed at Sankt Petri Kirkes foresatte har ladet kirkegulvet belægge med tæpper." (Sankt Petri Kirke. Uden gulvtæpper, men sikkert bedre opvarmet end i 1837. Eget foto, 2016.)