I Politivennen fra 26. august forleden har en anonym i et stykke med den oven anførte titel gjort et forsøg på at kaste en skygge på madame Bentzens gæstgiveri i nævnte hr. Tvermoes' gård. Vi skal ikke opholde os ved at oplyse det uværdige der ligger i at offentliggøre klager af en beskaffenhed som dem der er anført i dette inserat, før man privat har anmodet vedkommende om at reflektere på dem og har set sin anmodning upåagtet. Vi skal endnu mindre ulejlige os med at karakterisere den adfærd som forfatteren har lagt for dagen ved at drage hr. Tvermoes ind med i en sag som i nærværende tilfælde må være ham uvedkommende, ja endog betitle stykket med hans navn. Sådan adfærd får altid sin velfortjente løn i publikums dom.
Vi skal derimod nærmere belyse en omstændighed i stykket som tydeligt og åbenbart godtgør af hvilken kvalitet både ankepunkterne og deres forfatter er, hvis vi overhovedet tør forudsætte at denne har haft nogen klar ide om det han skrev, eller hvis han ikke snarere må forudsættes at have ladet det forfatte hos en eller anden vinkelskriver der har måtte lade sig nøje med en efter honoraret afpasset tarvelig oplysning.
Men til sagen! Det er den første og væsentligste betingelse for enhver klage af hvilken beskaffenhed den end er, at den skal være bestemt affattet og tydeligt tilkendegive hvad den klagende anker over. Klageren må mindst af alle stille sig i skjul bag fordrejede sætninger og tvetydige meninger, må aldrig fremsætte sin anke således at han har reserveret sig et udgangspunkt bag hvilket han er dækket i påkommende tilfælde. Men dette er netop tilfældet i nærværende stykke. Vi vil ikke anføre at han i nærværende tilfælde er anonym, skønt det allerede er tilstrækkeligt til ikke at værdige ham svar. Men vi anker og det med grund over den form hvori klagen er fremsat, og som ikke viser den ærlige mand der ikke behøver at skamme sig over det han med føje har at klage over.
Han siger at det er "nødvendigt" at madam Bentzen bliver underrettet om etc.". Men han fremfører ikke noget enkelt tilfælde som kan oplyse at sådan underretning gøres nødvendig. Vi skylder derfor mad. Bentzen og publikum som hendes hyppige gæster at erklære at vi aldrig har haft grund til den mindste klage, og at vi er overbevist om at andre har haft lige så lidt grund til det en erklæring der må være tilstrækkelig til at opveje enhver ubevist og ubestemt fremsat beskyldning fra hvilken en side den end kommer. Men vi bemærker tillige at ligesom agtelse for sandheden og foragt for bagvaskelser alene har bevæget os til at gribe pennen i dette anliggende, således er det aldrig vores agt at nedværdige os så meget at vi skal tage til genmæle mod inserater der ikke er bedre funderede end det der har ikke forårsaget men kun givet anledning til en erklæring fra
flere af mad. Bentzens
hyppige besøgende.
(Politivennen nr. 1132, Løverdagen, den 9de September 1837. Side 565-568)
