Anmodning til Fattigvæsenets Direction.

Den kirkegård som ligger på Nørrebro ved indgangen til Farimagsgade, lå for nogle år siden helt åben. Gravene var nedfaldne og bevokset med ukrudt, ja man så endog kreaturer græsse der, så at man ikke skulle tro at det var hvilested for døde mennesker. Efter at der herover var ført anke i dette blad, bliv kirkegården indhegnet og de grave der var der, oplagt. Men siden den tid holdes den altid lukket, så at man kun på lovlig måde kan komme derind når et lig skal jordes der. Det er bekendt at da de naturlige kopper grasserede her i staden, blev mange af dem der døde af denne sygdom, begravet på denne kirkegård, og da disses efterladte undertiden ønsker at se til deres familiers og venners gravsteder for at istandsætte eller vedligeholde dem, finder de sig meget generet ved spærringen af denne kirkegård. 

Da den mindre formuende eller fattige, lige såvel som den rige og fornemme, kan have kærlighed for sine pårørende og venner og ønsker at hædre deres minde ved at vedligeholde og undertiden besøge deres gravsteder, så anmoder man den ærede direktion for Københavns Fattigvæsen om at denne kirkegård der hører under dens ressort, ligesom vores øvrige begravelsessteder må blive tilgængelig i det mindste en dag om ugen. For at ingen uorden skal finde sted der, kan det pålægges en eller anden af Fattigvæsnets betjente at have opsigt der i den tid indgangen var åben. Tillades adgangen fx blot om søndagen, ville et sådant vagthold kun sjældent gå på, især når flere efter tur tog del i det.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 426-427)

Redacteurens Anmærkning

Der er ikke tale om nutidens Nørrebro, men området mellem søerne og volden. Farimagsgade forløb dengang nogenlunde som Nansensgade (anlagt fra 1875) gør i dag. Den nuværende Farimagsgade blev anlagt da voldanlægget sløjfedes. Se Efterskriftet til Politivennen.)

Svar paa Anken om Becks Badehuse.

Til gensvar på annoncen i Politivennen af 29. juni tjener til efterretning for den ærede indsender at det har været ejeren af Kastel-badehusene aldeles ubekendt at hunde har haft adgang der, da han aldrig har formodet at nogen dannet person ville tage sådanne med. Imidlertid skal der blive truffet forholdsregler imod det. Hvad den påpegede ulempe angående sprækker i skillerummet angår er sådant af den natur at indsenderen ved nærmere eftertanke let vil kunne indse at det er umuligt for ejeren at modsætte sig solens indvirkning på det tørre træ. Men skal der også i så henseende blive taget forholdsregler. I følge bestemmelsen kan enhver dame lade sig betjene af sin egen pige, imod for sidstnævnte at betale 8 skilling. Vil vedkommende imidlertid spare denne udgift, findes en pige til de badendes opvartning på selve stedet. Til slut tager ejeren sig den frihed at bemærke at enhver tilrettevisning vil være ham særdeles kærkommen, ligesom han anser det for pligt at imødekomme publikums ønsker, i særdeleshed når disse fremsættes i en anstændig og sømmelig tone.

Ærbødigst
P. W. Bech.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 424) 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen knytter sig til Politivennen nr. 1226, 29. juni 1839, side 403-405 og til Politivennen nr. 1229, 20. juli 1839. Side 458-459.

Taksigelse og Anmodning til Hr. Overgraveren ved Holmens Kirke

Endelig er det da kommet så vidt at det der i mands minde har fundet sted i de fleste kirker her i staden, nu også er blevet indført i Holmens Kirke, idet nemlig to bænke der i 4 til 5 søndage har været hensat til folks benyttelse. At hr. overgraveren skyldes særdeles megen tak derfor er lige så vist - som at den profit "der kommer sent" er bedre "end aldeles ingen"! - og at mange gamle og svage hvis lod det som oftest er på stående fod at høre prædiken, uden tvivl længe har næret det beskedne ønske at den overordentlige omsorg som vises de besøgende på Holmens Kirkegård her i byen ved at skaffe dem en så rig lejlighed til at sidde, på  grund af de bænke der er hensat til behagelighed og nytte - også måtte strække sig til helligdommens indre hvor der vel ikke kan være 2 meninger om at det er langt ubehageligere at stå sammenstuvet  blandt en masse mennesker, end at kunne gå omkring i den frie luft, selv om ikke et eneste sæde der blev nogen til del.

Tager man i øvrigt hensyn til at der netop i Holmens Kirke i de sidste tre år er bortlejet en så overordentlig mængde pladser - så turde det vel ikke synes urimeligt at håbe og vente at den kirke der Gud ved hvorfor således i indkomst favoriseres, frem for så mange andre kirker her i byen, hvor udmærkede prædikanter altid høres - også ville yde og afgive nogle flere frie siddepladser til dem der enten ikke har råd til at betale samme - eller ikke lyst til at binde sig til en udgift der af og til når folkemængden er stor, og man ikke kan komme ind fra korets side, ikke engang kan skaffe adgang til de betalte pladser, og til disse sidste har indsenderen især kunnet henregne sig.

Dernæst vil man henlede hr. overgraverens opmærksomhed og gode omhu til et sted på skibskirkegården udenfor Østerport der så overordentlig egner sig til ikke at blive så stedmoderligt behandlet - og det er den høj hvorunder så mange faldne helte hviler. Ville hr. overgraveren med høje vedkommendes tilladelse bekoste en bænk ovenpå samme, eller blot anbringe en af de på kirkegården værende bænke der - da tør man bestemt love at han selv kunne drage den reneste stille glæde deraf - for just fra det sted vil hans eget blik kunne dvæle, overskuende den plet hvor levningerne af de for ham dyrebare mænd hviler, der bidrog til hans nutids og fremtids held og lykke - mange ensomme vandrere ville da kunne takke ham for den frie ophøjede udsigt man siddende kunne nyde der.

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 419-421) 

Redacteurens Anmærkning.

Glæden varede dog kun kort. I Politivennen n. 1259, 15. februar 1840, s. 108-109 oplystes at bænkene nu var flyttet op i koret hvor ingen benyttede dem.

Holmens Kirke, begravelse. Illustreret Tidende 1862. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Opmærksomhed for Heste.

Da dampskibet Frederik den Sjette ankom forrige søndag fra Kiel med flere af hans majestæt kongens heste ombord, lagde det lige til broen som fører fra Toldboden til bommen, og over nogle brædder fra skibet til broen førtes hestene mageligt i land.

Passagerernes ilandsættelse var derimod mere besværlig. De og deres tøj blev i nogen afstand fra land i uroligt vejr i både bragt til landgangsbroen som til dels stod under vand, hvor da deres første fornemmelse var våde fødder!

Der spørges: Hvorfor viser man ikke her som andre steder, passagererne den samme opmærksomhed som denne gang alene vistes hestene? Er årsagen måske den at de ansvarlige nødigt vil undvære den for hver person betalte mark for bådtransporten og passagererne derfor udsættes ved Toldboden for en sådan ubehagelighed?

(Politivennen nr. 1227, Løverdagen, den 6de Juli 1839. Side 419) 

Bechs Badehuse bag ved Kastellet.

Hr. P. W. Bech tilkendegiver ofte i aviserne at badehusene såvel for damer som herrer bag Kastellet daglig er til afbenyttelse. Han har glemt at tilkendegive at det er de også for hunde. Man ser jævnligt herrer med deres hunde gå ind i badehusene. Og ved samme steds nyligt at tage et bad, var indsenderen nærved kommet i berøring med en stor pudel som svømmede ved siden af ham. Et sådant naboskab i vandet er højst ubehageligt, ligesom også at komme ind i et badehus straks efter at en hund er blevet vasket og renset der.

Sådant er i sandhed højst uanstændigt, og selvom denne tilladelse på de øvrige badendes bekostning tiltrækker adskillige hundeelskere, så afholder den andre og flere kunder fra at søge stedet. Endnu tilføjes at når en dame tager et bad, fulgt af en pige for at være hende behjælpelig, må der betales for 2 bade. Om der ligeledes forlanges dobbelt betaling når en hund følger med, vides ikke. Dog ville det sidste være mere rimeligt end det første. Ved denne lejlighed anmærkes tillige at disse badehuse er så åbne og fuld af sprækker at man ved mindste blæst er udsat for en mærkbar træk. At man i damernes badehuse kan se gennem sprækkerne fra det ene rum til det andet. At man ikke efter hvert bad efterser om rummene er rene. Og at broerne som fører til badehusene, er i en så yderst skrøbelig tilstand at de er næsten farlige at passere.

Da hr. Bech hidtil har haft en så stærk søgning, er det kun et meget rimeligt ønske at han ved disse bade påset bedre orden og større renlighed. Indsenderen skal i det mindste ikke ulejlige ham, før han med bestemthed erfarer at hundebadene er ophørt.

(Politivennen nr. 1226, Løverdagen, den 29de Juni 1839. Side 403-405) 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen knytter sig til Politivennen nr. 1227, 6. juli 1839, side 424 og til Politivennen nr. 1229, 20. juli 1839. Side 458-459.