Revue over Østergades Boutiker.

(I en skrivelse til en ven)

Indsendt

Du skriver til mig om at underrette dig om Østergade endnu er den samme gade som den var for 25 år siden da du rejste fra København, fordi du da måske ville have en brillant butik her når du om kort tid kommer hertil. Gode ven, hvis du kom hertil om aftenen og jeg førte dig lige til Østergade, ville du tro dig hensat i en af 1001 nats eventyr og næppe stole på dine egne øjne, således er alt her forvandlet i de sidste 25 år. Ja, ved lys må du se Østergade med dens kønne butikker, og jeg vil efter evne være din Cicerone. 

Ser du den butik der med de tre høje vinduer, det er dronningen for alle modebutikker, Modevareudsalg. Hvilke rige og skønne stoffer, med hvilken smag er de ikke ordnet. Prædikatet: hofdekoratør tilkommer i alle henseender den som forstår så godt og indbydende at fremlægge disse sager. Hvor mange kærlige øjekast tiltrækker ikke disse herlige stoffer sig af det smukke køn. Hvor mange ægtemænd ærgrer sig ikke over denne butik. For vil han have husfred, må han købe det sjal, det stykke silketøj osv. der om aftenen i den herlige belysning har gjort indtryk på hans hulde ægtemages øje. Her holdes også årligt et stort marked. Det vil sige, engang om året udsælges en stor mængde som det kaldes forældede varer til nedsatte priser. Allerede når morgenen frembryder, inden butikken åbnes, skulle du se en trængsel. Du skulle se hvorledes det smukke køns smukke ben anstrenger sig for ikke at komme for sent, for at få et skønt bånd, et stykke fransk sirts et par skilling billigere end sædvanlig. For den billige pris' skyld købes der nu et helt forråd af stoffer og tøj hvoraf halvdelen ofte ikke benyttes og hvorved denne økonomi bliver til ødselhed. 

Annonce for Hans Holm, Østergade 36. Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. marts 1849.

Misundelse og nid ytrer godt nok at Holms nedsatte priser er lige med de fleste af Østergades sædvanlige priser for varer af samme kvalitet. Men om det også var tilfældet, så giver dog den tilføjelse "det er købt hos Hans Holm" det en højere værdi. Skade at denne købmands navn er så dansk, han burde forfranske det. 

F. A. Raphael jun. og sen, Østergade 52 (Forhuset, Müllers Gaard, 1640-1911). Nu Illums hovedindgang

Lige overfor ham bor en anden købmand, eller som det kaldes silke- og klædehandler Brandis. Da han har hoffets handel, burde det være hof-silke- og klædehandler. Denne berøring med hoffets personale har også indflydelse på varerne. Det vil sige, deres pris. For denne er næsten altid 25 procent højere end de andre handlendes. De herrer Bloch, Raphael jun. og sen., Worm, Seehausen og flere forstår at udstille deres smukke varer med megen elegance og med en smag hvorom man for 25 år siden ingen anelse havde. 

"Hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd. Rygtet siger rigtig nok at 300 procent tjenes på det." (Hr. Mørchs butik har i dag fået nye indehavere med et noget andet repertoire i dag, tilsyneladende dog stadig i samme prisklasse. Eget foto, 2016)

Ordsproget skinnet bedrager kan anvendes på hr. Volcks butik. Denne har ikke et brillant udseende, de udstillede varer blænder heller ikke øjet. Men en reel behandling, solide, udmærkede varer, såvel elegante som ordinære i et stort udvalg har skaffet denne købmand en handel som ikke står tilbage for de først nævnte silke- og klædehandleres. Hos Mørck kan du bemærke når ordener uddeles eller når de herrer ordensriddere skal indfinde sig ved høve. Hele rækker af kareter spærrer da Østergades passage. Du må vide at hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd. Rygtet siger rigtig nok at 300 procent tjenes på det. Men det skader intet, mange gav med glæde tidobbelt så meget for at turde bære en orden.

 "Hr. Mørch er den eneste som har oplag af alle mulige ordensbånd" (Annonce i Adresseavisen, 10. maj 1844)

Foruden Holm sælger flere andre handlende til visse tider en del af deres varer til nedsatte priser, og den ene søger da at overbyde den anden i en lav pris. Kunstgreb finder da også undertiden sted. En nu ophørt handlende solgte således et stort sortiment smukt sirts meget under den pris, hvorfor enhver handlende kunne sælge samme sirts. Men læg mærke til at man havde gjort et stykke sirts til to, nemlig overskåret det i længden, hvilket de købere der er forblændet af den billige pris, ikke bemærkede. Men ikke alene silke- og klædehandlere, også andre handlende råber i visen med varer til nedsatte priser. Hr. Prahl hvis butik med guldsmedearbejde hører til de skønneste, hvis ikke den skønneste staden kan opvise, har således et andet udsalgssted af guldsager det ikke mere er moderne, til nedsatte priser i samme hus. Denne hans annoncering har givet hans kolleger megen forargelse, og næsten alle stadens guldsmede har fulgt hans eksempel og averterer også guldsager til nedsatte priser. Dog må jeg underrette dig om at priserne desuagtet er lige så stive som ellers. 

Til Østergades mest brillante butikker hører også hr. hoffrisør Causses der har bevirket en hel revolution i frisørernes og parykmagernes rige. Når du står udenfor hans butiksvindue, tror du dig hensat i Paris. Du spørger uvilkårlig: "er københavnerne blevet franskmænd, siden sådanne varer finder afsætning?" Ja, Danmarks hovedstad står i denne henseende ikke mere tilbage for Frankrigs. Til en ung herre af den elegante verden kommer frisøren om morgenen, ordner og brænder hans hår, indgnider det med vellugtende pomader, ja forsøg bliver endog gjort på at forvandle rødt hår til brunt. For at få et mandigt udseende når man kun har dun på hagen, indgnides man med bjørnefedt, maskaraolie der skal bringe håret til at vokse. Desuagtet lykkes det ofte at anvendt møje magtet ikke får kendetegn på en mand, skægget frem. For hvor intet er, har kejseren mistet sin ret. 

"Engang om året udsælges en stor mængde som det kaldes forældede varer til nedsatte priser". Annonce for udsalg hos Levin og Weel, Adresseavisen 24. december 1844. Formentlig identisk med den omtalte modehandler Levin.

Ved siden af Causse bor Østergades første buntmager der forsyner stadens fornemste damer med hermelinsfor til deres kåber, muffer til deres små hvide hænder der ikke kan tåle den kolde lufts indvirken, sælhundeskindsstøvler til de nydelige fødder for at bevare dem mod frost. De unge herrer kan her få morgenhuer i alle mulige designer og i alle farver. En udstoppet tiger står som et attribut på buntmagerens metier i vinduet. Hos modehandler Glassing skulle stadens mest galante damer før have deres hatte. Nu er modehandler Levin på Østergade i vælten. Han opsætter selv hattene og gælder for et orakel i smagens rige. En anden modehandler Mülerts har gjort næsten hele sit hus' facade til et eneste vindue. Hos hofgipseren Antonetti ser du den hele græske og romerske mytologi, heriblandt de tre gratier in pure naturalibus. Vil du have dig et smukt ur, så må du gå til hofurmager og tidsmålings generalinspektør Jürgensen, hvor du igen finder et sidestykke til Paris' butikker. Støvler der sidder var de støbt, og hvori du kan få forlorne smalben, da du ved at dine ben er temmelig tykke over anklerne kan du få hos hofskomagermester Trane. 

"Hos hofgipseren Antonetti ser du den hele græske og romerske mytologi" (Adresseavisen 16. januar 1854 forkyndte at det var slut med Antonettis butik).

Hos tobaksfabrikant Lorck i hans havannabutik får man ægte havannacigarer. Som bekendt ruller negrene i Havanna cigarerne på deres bare korpus, det vil sige lår. Da disse negre imidlertid har slemme hudsygdomme, så påstår flere københavnske unge herrer, at en vis galant sygdom som jeg ikke vil nævne, hvoraf de bliver angrebne, skal have sit ophav fra disse cigarers rygning. 

Jeg kan opregne dig endnu en mængde udsalgssteder med skønne sager. Men jeg formoder at du har allerede nok at de allerede omtalte. Jeg ville gerne give dig en generaloverskuelse over Østergade, men tiden tillader mig det ikke. Jeg vil blot tilføje at den største passage på Østergade om hverdagene gerne finder sted i mørkningen når lygterne tændes. Man ser da stadens mest bekendte modeherrer spadsere i hobetal. Damerne skynder sig hjem enten fra et besøg fra et indkøb i en butik, eller fra en spadseretur. Tusinder lystne øjne betragter de af argandiske lamper oplyste udstillede skønne genstande. Hver anden og tredje kavaler træffer du med en brændende cigar i munden, det er modetone. Ligesom det også hører til bon ton at dampe damerne ligefrem i ansigtet. Galante damer strejfer på samme tid med indbydende blik til kavallererne fra den ene ende af gaden til den anden. Hvad der kunne ønskes ved denne bys hovedgade var at den havde samme bredde som Bredgade.

(Politivennen nr. 1464. Fredagen, den 19 Januar 1844. Side 33-40).

Redacteurens Anmærkninger

Ved hjælp af Kraks Vejvisere er det muligt at finde de nøjagtige matrikelnumre på butikkerne, hvorefter man via jævnførelsesregistret kan undersøge matriklens videre historie og nutidige adresse:

En enkelt bygning eksisterer stadig: M. W. Mørck, Østergade 56 (Opført 1771-79 for juvelerer Antoine Fistaine. Ombygget 1779 og 1829. Pilestræde 4: Før 1733. Ombygget 1790 og 1837-43. Østergade 44: Før 1717. Ombygget 1794). Se foto indsat i artiklen)

De fleste bygninger nedrevet: Silke- og klædehandler J. J. Brandes, Østergade 51 (56). F. A. Raphael jun. og sen., Østergade 52 (opført 1873). Guldsmed, juveler Samuel Prahl, Østergade 72 (16, opført 1853). Modehandlerinde A. Mühlertz, Østergade 68 (opført 1850). Hofurmager og generalinspektør over den offentlige tidsmåling G. U. Fr. Jürgensen, Østergade 77 (6, opført 1870). Tobaksfabrikør P. H. Lorck, Østergade 67 (26, 1901).

Brandis må have været en succesrig forretningsmand, for endnu i 1855 kunne man i Adresseavisen læse nedenstående annonce:

Hos J. J. Brandis, Ôstergade Nr. 51, er en Plads ledig for en velanbefalet Silke- og Klædekræmmersvend. Reflecterende behage at mælde sig snarest muligt.

Causses frisørsalon fik i 1851 en ny ejer C. Minet, som det fremgår af nedenstående annonce i Adresseavisen, 20. maj 1851.

Friseur-Salon.

Jeg Undertegnede tager mig den ærbødige Frihed at anbefale mig til de ærede Herskaber som med deres Søgning have beæret afdøde Hoffriseur Causse (hvis Enke nu har lukket sin Salon) med Tilføiende, at jeg selv har conditioneret som Svend hos Hr. Causse i flere Aar, og at Hr. Byron, der i de tre sidste Aar har bestyret Hr. Causses Salon, af mig er engageret, hvorfor jeg troer at kunne tilbyde de ærede Herrer og Damer, som ville skjenke mig Deres Tiltro, den samme omhyggelige og propre Behandling, som Dem er ydet fra Hr. Causses Salon. Damefrisering tilbydes smukt i og ude af Huset fra min Salon, Østergade Nr. 12.

Ærbødigst C. Minet.

Følgende har jeg ikke kunnet lokalisere: Hans Holm, Østergade 36, Bloch. L. C. G. Bloch, Østergade 35. G. J. Worm, Østergade 21. W. Seehausen, Østergade 35. Hoffrisør og parykmagermester B. Causse, Østergade 8. Modehandlerinde J. F. Glassing, Gammel Amagertorv 46. Hofgipser J. Antonetti, Hofgipser, Østergade 13. Kongelig hofskomagermester Trane, premierløjtnant ved det borgerlige artilleri Joh. A. Trane, Østergade 24, nuværende Købmagergade 8?

Udviklingen er gået stærkt, her er en bygning som ikke var opført på artiklens tilblivelsestidspunkt, og som nu er nedrevet igen før 1934: Ny Østergade 2. Stilen er imidlertid tidstypisk. Illustration fra København 24. november 1892.

Kjøbenhavns Leiebibliotheker og et Ønske desangaaende.

Da skønlitteraturen begyndte at udvikle sig i Danmark i slutningen af forrige århundrede og i begyndelsen af dette, fremtrådte en mand, Venninghausen der ved at anlægge det første lejebibliotek her i landet, gav et løsen til oprettelsen af flere sådanne vist nok fordærvelige indretninger. Tidligere anskaffede mange læsebegærlige sig selv et bibliotek af de bedste udkomne skrifter i skønlitteraturen, nu ved oprettelsen af lejebiblioteker fandt man derimod det mere økonomisk at leje bøger da man derved sparede betydeligt. Herved fik boglitteraturen, i særdeleshed skønlitteratur hvortil romaner, fortællinger, skuespil og digte hører, et betydeligt skub. 

Med årene tiltog lejebibliotekernes antal der nu udgør en legion. Personer der besidder en lille kapital og en endnu mindre arbejdsdygtighed, og gerne vil have en magelig levevej, anskaffede sig nu lejebiblioteker og fik siden med lille møje borgerskab som boghandler. Det ville for at anføre et eksempel, endog være let for en barbersvende hvis dårlige hoved ikke tillod ham at tage kirurgeksamen, i flæng at købe alle slags romaner, gode og moralsk fordærvende, oprette et lejebibliotek, blive boghandler, ja hvis han i krigens tid skulle have gjort en kampagne med som feltskærer, endog at søge og få titel af krigsråd, krigsassessor osv. 

At skønlitteraturen næsten gik til grunde ved disse læseindretninger, var langt fra ikke det værste onde. Et større opstod ved at der i disse bogsamlinger fandtes en mængde smudsige skrifter, som Et år af Chevalier Foublas levnet, Bruuns Fritimer, Bocazes Fortællinger, Mahomets Fætter etc. og i den nyere tid Paul de Kock og flere franske forfatteres moralsk-fordærvende skrifter. Ja, da disse biblioteker også var forsynet med tyske skrifter, fandtes her ofte de mest usædelige skrifter som blev slugt med begærlighed. Den uerfarne ungdom hvis læsning ikke blev ledet af en omhyggelig vælgende hånd, fik her skrifter i hånden hvis søde gift blev indsuget med begærlig drag og ødelagde ynglingens og pigens hjerte og ånd.

Fra denne side betragte har lejebibliotekerne stiftet stor skade. Regeringens ønske at undertrykke usædelige skrifter i den danske litteratur hvilket har vist sig flere gange ved beslaglæggelse af sådanne skrifter som: De farlige bekendtskaber, Gustava af Paul de Kock, blev tilintetgjort, for kunne man heller ikke levere lystne læsere sådanne danske skrifter, så kunne man som ovenfor nævnt levere dem endnu mere usædelige skrifter på andre sprog.

Det ville derfor være at ønske at en mand der besad den nødvendige kendskab til den danske litteraturs frembringelser, ville alene oprette et lejebibliotek af sådanne skrifter der ikke indeholdt noget der allerede tidligt kan besmitte den ufordærvede ungdoms fantasi og vække ideer hos den, hvorover den må rødme for sig selv. Blev der oprettet et sådant bibliotek under opsyn af en mand hvis navn var betryggende for skrifternes sædelige indhold, så tør vi forvisse opretteren heraf at han foruden den selvbevidsthed at have et ædelt øjemed, ville se sig godt lønnet for sin møje.

(Politivennen nr. 1462. Fredagen, den 5 Januar 1844. Side 5-8).

Redacteurens Anmærkning

Venninghausens lejebibliotek var et af de første lejebiblioteker i København. Det blev stiftet  omkring 1725 og fortsatte med at eksistere indtil det brændte ved bybranden 5. juni 1795, hvilket fremgår af "Ædle handlinger i anledning af branden", bind 2, s. 120-121:

Ædle Medborgere! som jeg nu i 32 Aar har vandret imellem, særdeles mine Venner i de respective Klubber og Frimurerloger, ynkes over mig, og rækker mig en hielpende Haand - en ringe Ting for dem kan rædde mig fra fuldkommen Ruin - Den alleryderste Nød driver mig til dette Skridt - man har solgt mit Bibliothek, og derved bedrøvet mig, som formedelst Gicht og Krampe i Fødderne ei kan fortiene noget, mit Levebrød. Min stakkels Familie lider tillige, og betænk, hvilken Vellyst for ædle Siæle ved et lidet Laan paa et Aar, at hielpe en undertrykt Mand paa Fode igien.VenninghausenI Skindergaden No. 37

Det er ikke dokumenteret at lejebibliotekerne var en god forretning. Tværtimod måtte de fleste lukke igen. Men de indeholdt som ovenfor skrevet mest skønlitteratur.

De omtalte værker er: J. B. Louvet: Et Aar af Chevalier Faublas' Levnet. Med nogle Forandringer overs. af det Franske. 1801. Bruuns fritimer er muligvis Thomas Christoffer Bruun: Rimerier, 1788. Bocazes Fortællinger må vel være Boccacio. Nicolas Fromaget: Mahomets fætter, 1772.  

Den tilintetgjorte bog (på fransk) af Charles Paul de Kock: Gustave (1821) ser ikke ud til at være oversat til dansk. Den engelske Wikipedia skriver om de Kock: 

The stories are full of observation at first hand and of spicy humor. The 1905 New International Encyclopædia describes his stories as rather vulgar, but not immoral, demanding no literary training and gratifying no delicate taste. They were extraordinarily popular. In 1905, Paul de Kock was seldom mentioned in the more conventional French histories of French literature 

Ubehageligt Slavebesøg.

I Lille Torvegade på Christianshavn nr. 112 indfinder sig siden sidste flyttetid næsten daglig nogle slaver. For nogle dage siden ikke mindre end 7. I forrige uge transporterede de brænde til stedet og kastede det ind i forstuen, hvorved gangen spærredes for husbeboerne. Undertiden saver de brænde i gården i overværelse af deres fører som undertiden også bliver udenfor på gaden. Støder man på trappen på en sådan slave og spørger hvad han har at gøre der, svarer han knurrende at han er beordret til at komme der. Den der modtager disse tjenester af slaver, skal være sergent ved ingeniørkorpset. Det er højst ubehageligt for husets beboere at slaver har en så hyppig fri adgang til huset, og da man tvivler på at slaverne der underholdes på det offentliges bekostning, således kan udnyttes af private, hvorved offentligt arbejde forsømmes, tillader man sig at gøre højere vedkommende opmærksom på denne uorden for om muligt at se den afhjulpet.

(Politivennen nr. 1461. Fredagen, den 29 December 1843. Side 831-832). 

Redacteurens Anmærkning

Matrikelnummer Lille Torvegade 112 blev 1859 til Torvegade 29 og ligger på den side af Torvegade der blev revet ned for at give plads til en udvidelse. Mellem Wildersgade og Christianshavns Torv.

Jule-Bazarens Mærkeligheder.

Ved at indtræde i denne bygning, imponerer det store, udstrakte rum den indtrædende, dog fængsles ikke øjet af noget særdeles skønt. For loftet er kun simpelt overstrøget, og til dels fuld af fugtighedsskjolde, og docereringerne på sidevæggene er yderst simpelt, i denne henseende tåler bazaren ingen sammenligning med den ringeste bygning i Københavns Tivoli. Hvad imidlertid de fremstillede genstande angår, så kan det ikke andet end glæde enhver dansk mand at se den mængde frembringelser af dansk industri og kunst. En guldsmedebutik afløser en modehandlers, denne igen en drejers, denne atter en possementsmagers, og således bestandigt den ene butik den anden. Man finder naturligvis der alt sammentrængt hvad man finder adspredt i Københavns gader. Skulle vi nævne hvad vi finder anbefalelsesværdigt her, så må vi først nævnebutiksjomfruerne som egentlig er sjælen i hele den herværende handel. De trækker ligesom magneten jernet den unge mandlige verden herind, der også sværmer om dem, som bien om blomsterne. Visselig har bazaren disse personer at talle for en del af sin indtægt. Her står en kavaler og købslår med en smuk modehandlerske om en damesilkehat eller en dukke for hvilken han egentlig ingen brug har, for han er løs og ledig, men modehandlerskens smukke øjne har tiltrukket ham, og handelen går for sig. Her står en officer ved en konditorbutik og fylder maven med brændte mandler, drikker en snaps af en med likør fyldt sukkersvane og konverserer den knipske konditorske.

Betragter vi de udstillede varer, så mener vi at burde nævne hr. Caspersens udsalgssted som det skønneste i hele bazaren. Det store basin med springvandet og guldfisken gør en ypperlig virkning, omgivet af de skønne blomster og træer. Hr. Rømers porcelænshandel interesserede os også meget med hensyn til det skønne danske porcelæn, der må overbevise den vantroende at vort fabrik her formår at levere lige så skønne sager som Frankrigs porcelænsfabrikker. Man vil måske indvende at prisen også er højere, men denne er virkelig ubetydelig højere så enhver patriotisk sindet mand ikke bør betænke sig på at give 8 skilling eller 1 mark mere for dansk end for et fransk fabrikat. Butikker med skønt drejerarbejde, alabast og terra cola, broderisager, guldsmede osv. udmærker sig ligeledes med deres udstillede varer.

Vi vil i det følgende nummer omtale disse genstande mere vidtløftigt.

(Politivennen nr. 1460, Fredag den 22 December 1843, side 815-817)

Redacteurens Anmærkning.

N. Rømer havde ifølge vejviseren butik i Store Kongensgade 243, hjørnet af Dronningens Tværgade. Her solgte han udover porcelæn tilsyneladende også hollandsk melange og cigarer.

Om Bazarbygnignen paa Byens smukkeste Torv.

Siden vor sidste indrykkelse er bazaren dygtig avanceret. Vi passerer den vej daglig i vore forretninger og hører med glæde folks ytringer om denne bazar som gør et så højst ubehageligt indtryk. Den meste grund til klage har unægtelig ejere og lejere på strøget fra Store Kongensgade til Thotts Palæ. Der hvor den russiske minister bor, ender bygningen, og han generes ikke. Ejendommen på det nævnte strøg er dyre på grund af beliggenheden, udsigten som en nu egenmægtig er betaget lejerne som bor der i dyre domme, har man på en diktatorisk måde berøvet dem, og dem der holder butik på den række, vil sikkert føle et alvorligt pengetab da synet er berøvet deres butikker. - At ikke en af den samlede kommunalforfatning udtalte et kraftigt nej er ubegribeligt. - På skydebanen lød det ret smukt, men der gjaldt det ikke - blot hen i vejret.

Flere blade har forlangt og med grund at alt fremmed arbejde tilbagevises. Vi ønsker det, men tvivler derpå, er endog bygmesteren en tysker. Skulle fremmed arbejde vise sig i drejerarbejde, ure, parfumerier, hatte, modesager, jernkram, guldsmedearbejde osv. da håber vi det snart rygtes og folk følgelig bliver derfra, gør deres indkøb hos danske folk, eller oppebier tiden som muligvis vil bringe en bazar i København for udenlandsk arbejde. - Vi beklager mængden af vore driftige fattigere håndværksfolk som dette bazarvæsen vil bringe en sørgelig vinter.

(Politivennen nr. 1456, Fredag den 24 November 1843, side 748-750)