Mord. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge Kollegialtidenden er Morderen Niels Jensen 28 Aar gammel og fød i Gladsaxe i Skaane. For 4 Aar siden kom han herover, opholdt sig mest paa Amager, og tjente blandt andre hos Vibrandt Jansen et Aar, indtil Efteraaret 1804. I Afvigte Aar d. 5 Nov. gik han af Tjeneste hos en Brbr. i Kbhvn, opholdt sig om Natten i en Kro udenfor Amagerbom ved Kortspil til Kl. 5 om Morgenen og gik da til Hollænderbyen i det Fortsæt at slaae Vibrandts Kone, sin forrige Madmoder ihjel, og derpaa stjæle. Han traf hende beskæftiget med at bære Sengklæder ind i et Kammer, bad om noget at drikke, som hun afslog, gemte nu hos sig en Mokker, som han saae der, gik saaledes bag Konen og slog hende dermed i Hovedet. Hun faldt om uden Sandser, men han gav hende endnu nogle Slag. Han opbrød derpaa et Sølvskab men lod dog det meste Tøj ligge, og efterat have ligeledes opbrudt et Skathul og en Kiste, borttog han deraf omtr. 789 Rd. og kom dermed Kl. 1 til Kbhvn. Han opholdt et par Timer hos en Brændevinsmand, tog derpaa til Helsingør, og paa en Færgebaad til Helsingborg, hvor han anholdtes som Pasløs, og udleveredes. Næsten alle Pengene fandtes hos ham. (Man ser heraf, hvor herligt det er at der nøje ved Grændser sees paa Passer, og glæder sig ovver, at der nu er Vagt ved Lapppen, hvor før saa mange snege sig ind og ud).

(Dagen 3. marts 1806)

Kulturlivet i Svendborg. (Efterskrift til Politivennen)

Svendborg d. 2 Sept. I Søndags d. 31 August vare adskillige af vor By og Omegn forsamlede paa Klubben for at glæde os ved igjen at høre vor lille Ven og Landsmand Mads Dams yndige Violinspil. Han er her i disse Dage i Byen for at besøge sin første Lærer og Opmuntrer Simonsen; en udvalgt Konsert levede vi os og vi vare ikke heller blevne skuffede, Kammerherre Jueel fra Thorsinge og hans Musisi assisterede; Begyndelsen var skjøn, men et græsseligt Uvejr trak op over Byen og rasede med en Heftighed, som selv de ældste Folk ikke vidste at erindre Mage til; dette forstyrrede Konserten, thi Lyn fulgte Lyn og Skrald paa Skrald hjenlød uophørlig, og de fleste droge derfor hjem. Uvejret varede til Midnat, her i Byen gjorde det ingen Skade, men i en Bondeby her i Nærheden afbrændte et Hus. 

(Dagen den 9. september 1806)

Uvejret trak tilsyneladende ind over hele landet, efter hvad man kan forstå af den efterfølgende vejrberetning.

Eedsaflæggelse. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling, som ved Hr. generalauditør Bornemanns Skrivelse af 3die f. M. er kommunikeret det borgerlige Artilleri Korps her i Byen, bekjendtgøres herved til Advarsel for andre modvillige, følgende under 27de Febr. sidstleden affattede og den 2den April næstefter i en Krigsret i Byen publicerede

Dom

"De af tiltalte Joseph Berridge i Dag ved Notarius i Krigsretten produserede Dokumenter, skjønnes ikke at kunne komme i nogen Betragtning til Befrielse for ham, men hvorimod af Raadstue-Protokollen, dels af hans Ansøgning af 3die December sidsteden, sees hans igjentagne Opsætsighed i ikke at ville aflægge den befalede Eed som borgerlig Militær her i Byen, eller engang har villet indgive Ansøgning om Befrielse for borgerlig militær Tjeneste, uagtet ham flere Gange af Magistraten gjorte Forestillinger derimod, og Advarsel om de ubehagelige Følger han udsatte sig for ved denne sin Overhørighed, men han har, skjøndt han forud i Raadstue-Samlingen den 5te Juli 1804 havde forbundet sig til inden 14 Dage at efterkomme det han siden nægter at opfylde, haardnakket vedbleven denne sin Nægtelse at aflægge Eden, med yttrende i berørte sin Ansøgning, at han før vilde rejse bort og forlade Landet end staae i nogen dansk undersaattelig Situazion, og saaledes ligesom villet kaste en ufordelagtig Skygge over den danske Nation, og gjøre sig uværdig til at leve i Samfund med den, da han dog har havt sit Ophold hos og i danske Borgeres Tjeneste her. Som tiltalte Joseph Berridge saaledes ikke har aflagt den befalede Eed eller gjort nogen Tjeneste ved det borgerlige Militaire her i Byen, skjønnes ikke at Sagen qvæstionis kan blive at paadømme efter Korpsets Reglement af 2den Marts 1805, som indeholder Bestemmelser af Straffe blot for dem som have aflagt Eed og forsee sig i Tjenesten, men at man maa udlede Straffen af Sagens Beskaffenhed selv, og følge Lovene uden for Reglementet; Thi kjendes for Ret: Tiiltalte Joseph Berridge bør i Annalogien af Lovens 6 Bogs 44 Kapt. 13 Act, 6 Bogs 9 Kapr 13 Act, Krigsartikels-Brevet 44, og Forordningen af 27de September 1799 § 2, at forevises Hans Majestæt Kongen af Danmarks Rigere og Lande, og rømme samme inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Publikazion under Adfærd efter Lovens 1ste Bogs 24 Kap. 16 Act.

Således dømt ved en eedsvoren Krigsret i Helsingør den 27de Februar 1805.

Hauch. Beyer

Tilligemed den paa forestaaende Dom under 29de i f. M. faldne kongelige allerhøjeste resoluzion saa lydende:

"Joseph Berridge skal for sit bragte Forhold og Overhørighed mod de gjeldende Anordninger og givne Befalinger, samt mod Vor allerhøjeste resoluzion af 9.de Nov. f. A. bøde halvtredsingstyve Rigsdaler til det borgerlige Artillerikorps i Helsingør dets Fond, samt inden fjorten Dage efter forestaaende Krigsrets Doms og Vor nærværende Resoluzions Publicazion aflægge den Troskabsed som indeholdes i Reglementet for ovennævnte Korps af 2 Marts 1804 dets § 2 under 1 Rdlrs Mulkt til Korpsets Fond, for hver Dag han bliver denne Befaling overhørig, hvilket Mulkt fordobles hver Uge, og inddrives ugentlig, da samtlige Bøder i Mangel af Betaling afsones efter Forordningen af 6te Desember 1743 § 15.

Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn den 29de Marts 1805 

(Dagen, den 19. april 1805)

Fangeflugt. (Efterskrift til Politivennen)

Da nogle Slaver var paa Arbejde paa Kbhvns Stadsgrav den 17de d. M. og de skulde forlade Prammen, hvorpaa de havde været, blev 2 af dem tilbage, stødte Prammen pludselig fra Land og styrede den ad den Side, der er Volden modsat, hvor de kastede deres Slavekjole fra sig og undløb. Uanset den Umage, som den medfølgende Gevaldiger gav sig, saavel for at hindre deres Undvigelse, som for at faa dem paagrebet igjen, kunde det dog ikke lykkes strax. Den ene af dem, som havde Jern om Halsen, var den her i Fyen vidtberømte Peter Lottesen; den anden var en indfødt Kbhvner ved Navn Laudenz.

(Dagen den 27. august 1805)

Helsingør Toldbodens vagtpersonale. (Efterskrift til Politivennen)

Da Hovedvagten ved Helsingørs Toldbod kun er en inspektionsvagt for Offisererne, der visse Tider om Dagen besøge samme, men iøvrigt overlades til den kommanderende Underoffiser, hvem altsaa Opsigten for og Nøglen til Toldbode[..]ns ny Stakitport er anbetroet, saa fandt den der vagthavende Underoffiser Natten eller Morgenen til den 1ste Aug. Lyst til at desertere og dertil at benytte sig af en Baad, som laae i Søen for Dræg paa den søndre Side af Byen. Ligefor samme ved Strandkanten havde en Skildvagt Post. Denne giver Underoffiseren selv Frihed til at vende tilbage til Hovedvagten. Han, glad over sin tidlige Afløsning, benytter sig af Tilladelsen. Derefter lukker Underoffiseren sig igjennem Toldbroporten, svømmer, med en Kniv i Munden, ud til Baaden, afskærer Drægget, bringer Baaden til Broen, og efter at have forledet en Tambour og en Piber til at følge med, sætter med en Aare og med Seil til ad Sverrig. Imidlertid havde en af Kvarantænevægtere, hvor tidlig det end var, seet ham tage Baade og afsejle. Denne faaer flere Færgefolk vækkede, og disse, forsynede med Skydegeværer etc. sætte efter dem og indhenter dem, før de kunde naae svensk Land. Nu sidde de i Arrest og forvente deres Straf. De ere alle 3 Danske.

(Dagen den 5. august 1805)