Ulykke i Nyboder. (Efterskrift til Politivennen)

I Løverdags hændte sig i Nyboder det ulykkelige Tilfælde, at to smaa Drenge fandt en Granat, som de Engelske havde kastet herind under Bombardementet, i Jorden i den Gaard, hvor deres Forældre boede. Den ene af Drengene satte sig ned paa Jorden og lagde Granaten imellem Benene, for med et Jern at skille den ved den Ureenlighed, der havde sanket sig omkring den; men pludselig sprang Granaten, der endnu havde sin Fyldning, overslog Armene og Benene paa Drengen, som døde en Time derefter, beskadigede den anden Dreng, som havde staaet og seet til, og ligeledes Moderen og hendes diende Barn, som vare i Stuen. Huset blev ogsaa meget ruineret. Lumske som Engellænderne ere de Engelske Kugler!

(Nyeste Skilderie af København, nr. 81, 19 Julii, 1808)

Christian 7.'s Død (Inserat)

Politivennen skrev ikke noget om Christian 7.'s død, men det gjorde til gengæld "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender", 13. juni 1808, altså 3 måneder efter kongens død:

Ved Høistsalig Kong Christian de Syvendens Liigs Bisættelse i Rendsborg, blev følgende Ceremoniel iagttaget:
Efter at alle Foranstaltninger vare trufne, og Lit de Parade for den Høistsaglige Kong Christian den Syvende var bleven fuldkommen indrettet i det Kongelige Palai i Rendsborg, blev det alle og enhver tilladt, fra 25 April til 7 Maji, hver Dag i 2 Timer, at see Allerhøistsamme. Det høie Liig stod i den store med Sort overtrukne Sal paa Palaiet, paa en i Midten anbragt Forhøining af 3 Trin, som med sort Fløil var overtrukken og kantet med Sølvfryndser, hvorover var lagt et hvide Sølvmohrs Kors, som gik ned over Trinene og Reposerne. Paa hvert Hiørne af den midterste Forhøining, saavelsom paa hvert Hiørne ved Fødderne, og ved hvert Hiørne af det Sølvmohrs Kors, vare 12 med sort Fløiel overtrukne og med brede Sølvfryndser udziirede Postamenter anbragte, hvorpaa der stode prægtige Sølvgirandoler. Paa bemeldte Forhøining stod den inderste Kiste, som udvendig var betrukken med sort Fløil og indvendig beklædt med Sølvmohr, i hvilken det Høi Kongelige Liig laae, paa Madratser og Puder af Sølvmohr, rigt ziirede med Guldfryndser og Galoner og var klædt i den i Kiøbenhavn dertil forfærdigede prægtige Salvingsdragt, bestaaende af hvid Drap D'Ors Trøie, opbundne Buxer af samme Tøi, rigt besat med Point d'Espagnes og brede Guldkniplinger, en rød Fløils Kappe, rigt brodereet med Guldkroner,og forret med hvidt Hermelin, hvide Silkestrømper og hvide Skoe, samt Handsker paa Hænderne, hvilke alt var broderet med Guld. Oven over Forhøiningen var ophængt en med sort Fløil overtrukken Baldachin i langagtig Form som Forhøiningen, som med Sølvgaloner, Fryndser og Qvaster var rigt udziret. Alle Gemakkerne vare overtrukne med sort Klæde og oplyste med Lampetter som med sort Flor vare bebundne.

Den 8de Maji blev den Høistsalige Konges Liig isat i den yderste Kiste og denne derpaa tillukket, hvorefter Kisten var for alle og enhver at see indtil den 14de Maji. Kisten var i Form af en antique Sarcophag, indvendig betrukken med Sølvmoer og udvendig med sort Fløil, den hvilede paa 4 syphinxer af Bronze under hvilke var anbragt en orneret Sokkel. Ornamenterne i Gesimsen, som løbe omkring Kanten af Kisten, vare af Bronze, i Ilden forgyldt.

I Frisen ved Hovedet og Fødderne stod Hs. Majestæts Alder, Fødsels- og Dødsdag med Bronze Bogstaver. Under Frisen var ved Hovedet anbragt det Kongel. Vaaben af dreven Sølv, og ved Fødderne en Slange, som bider sig i sin egen Hale, forestilende Evigheden, inden i dens Cirkel var en Taarekrukke af Bronze. Laaget af Kisten havde en flad rund Form, de 4 Hiørnet ziret med opstaaende antique Ornamenter af Bronze. For Enden af Laaget ved Hovedet var anbragt en dalende Sol, ligeledes af Bronze, i Ilden forgyldt, og for fødderne et Sølv-Kors. Siderne af Kisten vare ornerede med Canatûrer og Allegrek, hvilke saavelsom alle Indfatninger, vare forfærdigede af Guldtresser. Omkring Forhøiningen ved det høie Liig stode 5 Piedestaller med den høistsalige Kongens Ordener, paa røde Fløils med Guldkniplinger og Qvaster, udzirede Puder. Foruden Overkammerjunker de la Calmette, som besørgede Overhofmarschals og Kammerherre Revenfeldt, som forrettede Hofmarschals Embeder, paaraderede endnu hver Dag, saalænge det høie Liig blev seet.

[Her følger en liste af over 60 personer]

Foran enhver af disse Herrer gik en Betient med en m()sort Flor behængt hvid brændende Voxfakkel.

Derefter bleve de af hans afdøde Majestæt baarne 5 Ordener paa røde Fløils med Guldgaloner og Qvaster besatte Puder, af efterstaaende Herre baaren foran det høie Liig, saasom:

[Flere navne på de der deltog i processionen]

Den høistsalige Konges Liig blev ved Indgangen til Kirken imodtaget af Hans Magnificence Hr. General Superintendent Adler og Rendsborger Geistlighed, og saasnart det høie Liig var indsat i det for Allerhøistsamme i den ene Ende af Kirken indrettede og ovenfor beskrevne Kapelle, og Obersterne vare udtraadte, gik Hans Høifyrstelige Durchlauchtighed Hertugen af Augustenborg, Hr. Overkammerjunker de la Calmette og Hr. Kammerherre Reverfeldt, samt Hr. General Superintendenten ind i Kapellet, hvorfra de efter et kort Ophold, igien udkom.

Hans Høifyrstelige Durchl. Hertugen af Augustenborg blev derefter af Hr. Over-Kammerjunker de la Calmette geleidet til den Kongl. Stoel, og efter at alle øvrige Herrer vare pladserede i Kirkestolene, blev nedenstaaende Sørge Cantaate, forfattet af Professor Sander, og hvortil Musikken var componeret af Kapelmester Kunzen, under dennes Bestyrelse udført ved 52 Instrumentister og 20 Sangere.

[Her følger kantaten, der er på tysk]

Fienden ved Egholm. (Efterskrift til Politivennen)

Hans Majestæt Kongen haver under Dags Dato ved Parolen ladet bekiendtgiøre:

Fra Gen. Lieut. Carstenskiold er det Os indmeldt, at 2de stærke bemandede fiendtlige Barkasser gjorde, om Eftermiddagen den 29. Maj, Jagt paa nogle Baade, som kom fra Corsøer og Skielskiør, og ville til Egholm; men da Baadene kom til denne Øe, stod Jægerne af det 1ste jydske Inf. Regt. parat for at forsvare dem, og trak Baadene i Land i Fiendens Paasyn, og beskiød dem saaledes at han ei kunde nærme sig. Imidlertid var Capt. v. Guldberg kommet til Hielp fra Omøe med tvende 3pundige Kanoner, som efter nogle Skud nødte Fienden til at flygte. Captajn Guldberg melder, at skiønt Kuglerne fra de fiendtlige Barkasser fløi hans Folk i stor Mængde om Ørene, saa viiste saavel disse som Artilleristerne den Iver og Uforsagthed som egner brave Soldater og fortiener Vor tilfredshed.

(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 3. juni 1808).

Beboer i Nygade/Knabrostræde. (Efterskrift til Politivennen)

Til Prokurator Bejer, boende paa Hjørnet af Nygade og Knabrostræde, have Kunstnere eller Professionister (der i dette Aar indgaae i Ægteskab med et indenrigs Fruentimmer og ere i Forvejen bekjendte for gode og Staten nyttige Borgere) at melde sig med skriftlige Ansøgninger og Bevisligheder, for at vinde Renterne af den i dette ædle Øjemed af Grosserer Brok udsatte Kapital 85,000 Rd., der inddeles i Gaver til 1000 Rd. - Sammesteds have og Tjenestefolk af begge Kjøn at møde, der i 8 Aar har tjent paa et Sted tro og sædeligt, for at naae Renterne af den udsatte Ærespræmie 850 Rd. for hvert Kjøn.

(Dagen, den 27. maj 1808)

Fejø. (Efterskrift til Politivennen)

Fæjø d. 11 Maj. Ligesom de engelske i Fjor ofte kom i Land paa den 5 Fjerdingvej fra Fæjø liggende Ø Vejrø, saaledes besøger de den og imellem i Aar, og medtage Kalve, Faar, Gæs og andre Smaakreature. Anden Paaskedag huserede de der slemt. To og fyrretyve engelske kom i Land, toges hos Øens 4 Beboere alle deres Høns, hos een 3 Faar og hos en anden 2 fede Kalve. Hos en Bonde, der ej var hjemme, opbrækkede de Kisterne, og da de ej paa anden Maade kunde komme i en Dragkiste, hvis Laase vare stærke, sloge de hele Beklædningen ud bag af samme, de stjal Rageknive, Brødknive og slige Ting hvad som fandtes. For at vise deres Mesterstykke paa Vejrø, øvede de Engelske sig paa at skyde Øens Gæs, og efter 7 forgæves fjorte Skud var den 8de Jæger heldig nok til at træffe en tam Gaas paa nogle faa Skridt.

En troværdig Rejsende, som nyligen paa et neutralt Skib er kommen hid fra England, forsikrer, at den almindelige Stemning der er for Krigen; at Nazionen langtfra ikke nedstemmer sin Overmod og sine rasende Fordringer paa Havets Herredømme; at, med Undtagelse af nogle Manufakturstæder, føles Krigens Elendighed langt fra ikke saa meget i England, som det var at ønske, og Bønskrivter om Freden bekæmpes af andre Bønskrivter, som fordre Krigens Fortsættelse. Er dette sandt, da er det neppe at vente, at det almindelige Handelsforbud imod England vil kunne i en kort Tid undertvinge Havets Tyranner, og Europas Vel synes at kræve kraftige militære Foranstaltninger, for at angribe og undertvinge denne overmodige Fjende paa sin egen Ø.

(Dagen, 21. maj 1808)