Landbrugsprodukter i hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Tønningen, d. 18de October. I Hertugdømmerne vedvarer Overflødigheden paa de fleste Fornødenheds-Artikler. Landmandens Lader ere opfyldte og Sæden til næste Aar allerede nedlagt. Ogsaa holder Kornet sig i en lav Priis i Forhold til Fødevarerne. Paa adskillige Steder i Hertugdømmerne kjøbes Hveden for 12 Mark Lybsk, Rugen for 7 til 8 Mk. L., Bygget for 5 til 6 Mk. L. og Havren for 5 Mk. L. Tønden. Derimod betales Smørret med 12 Lsk Pundet, ja vel og højere. - The Kbh. vil Udførselen neppe blive meget stærk i Aar, da vore Skippere klage over, at der intet er fortient ved disse Varers Afsætning i Sielland. - Colonialvarer, hvorpaa der i en Tidlang sporedes Mangel, ere nu igien at faae til Priser, som kan kaldes billige i Forhold til dem, hvortil disse Artikler ere stegne i Kongerigerne. Paa Helgoland skal Oplaget af Kaffe være saa betydeligt, at Pundet ikke koster uden 4 Lsk.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. november 1809.

"Negere og Negerinder" (1800-1809). (Efterskrift til Politivennen).

 Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20 maj 1800:

Dersom nogen for billig Betaling, vil paatage sig i timevis at undervise en Negerinde i Bagning og Kaagning; ligeledes om nogen vil paatage sig at lære hende hendes Christendom, da ombedes de at melde sig i næste Aviis.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. oktober 1800:
Dersom en Familie der agtede sig til Vestindien, vilde medtage en voxen Negerinde, som taler dansk og engelsk og er vant ved Børn, til Opvartning paa Reisen for Fragten, vilde behage at melde dem i Christenbernikowstræde 300 første Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. oktober 1800:
Skulle der være en Familie, der endnu i Efteraaret agter at reise til St. Croix i Vestindien, der til deres Opvartning kunde behøve en troe Negerinde der taler godt dansk og engelsk, kan kaage og vaske, samt er vant at omgaaes Børn, og om forlanges forblive der i deres Tieneste; nærmere Efterretning kan faaes i Vognmagergaden 133 anden Sal.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1800:
En frie Neger, som er ædruelig og skikkelig samt forsynet med god Recommendation, søger Condition til Nytaar som Tiener; Anviisning gives i Hyskenstræde No. 58 Ltr. B.1ste Sal hos Fæstemand Jørgensen.

De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender, 28. oktober 1800:
I Kiøbenhavns Adresseavis falbydes atter en troe Negerinde, som kan tale godt Dansk og Engelsk.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1800:
En Neger søger Conditioon til Nytaar som Tiener eller som Opvarter hos et Herskab eller i en Klub, han vil gaae tilhaande i hvad Arbeide, der forefalder, han haver Beviser om sit Forhold; Anviisning gives i Broelæggerstræde No. 106 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger,13. januar 1801:
En frie Neger søger Condition strax som Tiener eller Opvarter, kan forevise gode Rekommendationer, Anviisning giver Porteuren Prindsens Palais bag Slottet.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 13. juli 1802:
Da de med Skibet Bellona hertil fra Isle France ankomne 3de Drenge, navnlig Azur, Novasstem og Dosile, bliver forsynet med alt hvad som de behøver, saavel af Klæder som Kost etc; saa advares herved ingen at betroe bemeldte sort Drenge noget af hvad Navn nævnes kan, med mindre Vedkommende selv vil tage Tabet, da ikke deet allermindste bliver betalt af mig. St. Annaplads den 12 Julii 1802.
Hans Krøyer
Capitain paa Ostindien

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. oktober 1802:
Skulle nogen paa Landet i Nærheden af Kiøbenhavn, ville imod billig Betaling modtage 3 sorte Drenge i Logis og Kost; behager de at melde dem om Formmiddagen til Kl. 10 i Gaarden Litr. U. U. paa St Anneplads i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. februar 1803:
En sort Tiener, som i nogle Aar haver tient en Herre, ønsker sig en Condition strax enten her i Staden eller hos en Herre som reiser udenlands, han kan frisere og barbere og al Opvortning som kan forlanges af en Tiener, han taler fransk og engelsk, lidet dansk, og er forsynet med god Recommendation. Anviisning gives i Tobaksboutiquen paa Børsen No. 1.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 3. december 1803:
En Neger søger Condition som Tiener strax, taler adskillige Sprog; er at finde i Viingaardsstræde i Kielderen 180 og 81.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. december 1803:
En sort Tiener der i den Qvalitet har tient hos Herskaber og forstaaer saavel Opvartning som Sprogene, Fransk, Dansk, Portugisisk og Malabarisk, samt om sin Opførsel kan fremvise tilforladelige Anbefalinger, søger Tieneste til næste Nytaar i lige Fag enten hos et Herskab her i Staden eller en Herre som reiser, anvises i Kielderen 39 store Kannikestræde.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 25. januar 1804:
En sort Tiener, som kan forevise de bedste Vidnesbyrd om sit Forhold hvor han har tient, søger Condition her i Byen eller med en Herre som reiser. Han taler Fransk, Portugisisk og Dansk. Er at finde paa Hiørnet af Ulke- og Dybensgade 194 og 95 første Sal.

Aalborg Stifts Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og Avertissements-Tidender, som forsendes med Brevposten overalt i Danmark og Hertugdømmene, 15. marts 1805:
Man taler om, at endnu 5000 Negere skal bringes fra Afrika til vore Vestindiske Øer, for sammesteds at tjene som Soldater. En liverpooler Kiøbmand skal have tilbuden sig at levere 1000 af samme imod at faae 350 Pund Sterling for hver Mand.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 24. april 1805:

No. 108.

Ingen mødte] Frie-Neger Francis Jonathan, contra
Drejer] Procurator Snedstrup, som befalet Sagfører for Frie
] Negerinden Lindemine Taylor.
(Sagen angaaer Eiendomsretten til Negerdrengen Quamina eller Francis).
Landstingsdommen (hvorved er kiendt, 1) den, den 13 Februar 1801 passerede under Sagen fremlagte og til Confirmation paastævnte Arrest vorder, som ulovligt forfulgt, underkiendt og ophævet, 2) Lindemine Taylor, relativ til Francis Jonathan, kiendes eiendommelig berettiget til Slavedrengen, af hende kaldes Quamina, af Francis Jonathan kaldet Francis) bør ved Magt at stande. Denne Processes Omkostninger for Høiesteret betaler Citanten til Contra-Citantinden med 100 Rdlr. d. C., hvoraf i Salario til Procurator Dreier 40 Rd.; saa betaler han og til Justitskassen for unødig Trette 24 Rd. og end videre til samme Kasse 5 Rd.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. maj 1805:
En Neger fra Kysten Guinea, som i en Tid har conditioneret som Tiener her i Kiøbenhavn, ønsker sig saa snart som mueligt en Condition hos et Herskab eller borgerlige Folk i eller uden for Staden, eller ogsaa at blive antaget som Tiener hos en Reisende; man behager at melde sig i store Regnegade 179 i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. juni 1805:
En liden frie Negerdreng ønsker at blive ansat i Skoemager Lære hos en god Mester. Hvem som vil modtage en saadan Læredreng han melder sig paa Contoiret.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 1. juni 1806:
Ved den inden St. Thomæ Byetingeret af Byefoged Smith og Meddomsmænd under 17 October 1805 givne Dom er saaledes dømt: tiltalte Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio bør, herfra Landet at have bortført fire Negere, abeide i Slaveriet paa Kiøbenhavns Fæstning hver i 6 Maaneder; saa bør de og betale de paa deres Arrest, Varetægt, Forplegning og Dommens Execution medgaaende Omkostninger, om de dertil maatte have Formue, i modsat Fald udredes samme af dette Stæds Landkasse, efter af Øvrigheden approberet Regning; men i øvrige bør Cajetano Poza og Emanuel Hoso Julio for Actors videre Tiltale i denne Sag fri at være. 

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. juni 1806:
Gevaldiger Johann Schmoll er fra Kongens Arbeide deserteret Mandagen den 9de Juni om Morgen imellem 7 og 8, og medtog en sort Slave, navnlig Anton Jean Louis Jaques. Gevaldigerens Positur er middelmaadigg, fuldkommen af Laar og Lemmer, mørkebrunt Haar og blaa Øine. Ved hans Undvigelse var han iklæd en fuldkommen nye Gevaldiger Mundering, en nye rund Hat paa Hovedet, tilligemed Pikol, Holster og Gehæng. Slaven Anton Jean Louis Jaques Positer er middelmaadig, proportioneret af Lemmer og Laar, var fød i Bengalen, sort af Ansigt, sort Haar, blaa Øine. Ved Undvigelsen var han iklæd raa Slavetrøie og Buxer, sorte halve Stivleiter og en rund Hat paa Hovedet. Kronborg Fæstsning 9 Juni 1806

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. august 1806:
Ved Kongelig Tilladelse forevises et med Flid forfærdiget Kunstkabinet .... Dette Kabinet kan behagentlig tages i Øiesyn hver Dag fra Kl. 10 Formiddag til 10 om Aftenen paa Vesterbroe No. 19 første Sal, hvor den sorte Negerdreng staae uden for....

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1806:
En frie Neger fra Vestindien, som taler godt dansk, ønsker sig Condition som Tiener; anvises af Stadens Fæstemand N. Jørgensen i Hyskenstræde 58.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 1. november 1806:
Skulde der findes nogen, som har Leilighed til at herbergere omtrent 20 sorte Mennesker med 2 Opsynsmænd, for i Vinter, enten her i Kiøbenhavn eller paa Christianshavn, imod billig Betaling, vilde samme behage at henvende sig til Eqvipagemester Bumann i Nyehavn No. 33.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 6, 2. november 1806, s. 89:
Ogsaa i Aar seer man i Kjøbenhavn adskillige Sorte, der, efter Sædvane ere fulgte som Matroser med vore Ostindiefarere. De stakkels Mennesker fryser her som om det kunde være i Grønland, og indhylle sig i alle de Pjalter, de kunne faae sat paa. En af dem havde nylig faaet sig en heel Kjellingehabit, og gik saaledes klædt, som et Fruentimmer paa Kjøbenhavns Gader.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 57, 28. april 1807, spalte 907:
Vore Ostindiefarere medtage ofte paa deres Hjemreise fra Ostindien, naar de mangle Folk, af Landets Indfødte, som i dette Tilfælde forrette samme Tjenester som Matroser. Ogsaa i Fjor var der hjemkommen med Ostindiefarerne adskillige saadanne sorte Matroser, der have overvintret. I Søndags havde omtrent en halv Snees af dem faaet det Indfald at more det Kjøbenhavnske Publicum paa en ganske egen Maade. De spadserede ud til Runddelen i Frederiksberg Allee og opstillede sig der i en Halvcirkel. Adskillige af dem sloge paa en Indiansk Tromme efter Tacten, medens de øvrige sang paa deels enkelte, dels i Chor. Efter denne forunderlige Musik dansede to af dem, under tusinde Slags Bevægelser og Grimacer. Begge havde en Tingest af Bly i Haanden, der lignede et Røgelseskar, og hvormed de ogsaa frembragt et Slags Lyd. Den ene af disse Dansere havde et Hul i Kinden, gjennem hvilket han lod sig stikke et langt Jernspiger, som gav ham et rædsomt Udseende. Den Ældste og Høieste iblandt dem, som havde et langt Skæg og var klædt i Hvidt, gik, medens de øvrige dansede og spillede, omkring med en Tallerken og indsamlede Skillinger hos Tilskuerne, hvis Tal var meget anseelige.

Adresseavisen 6. oktober 1807:
Negerdrengen Joseph Cornelius, 15 Aar gammel, er bortløben af sin Lære hos Kapitain og Tømmermester Wangedes Enkefrue i Dronningens Bredgade, havende en gammel blaa Trøie, gamle gule Skiægs Buxer, hvide Strømper og Tøfler paa samt sit Skiødskind for, kiendes ellers af et Ar paa en venstre Side af Næsen. De som have nogen tilforladelig Efterretning om, hvor bemeldte Dreng er afbleven, bedes at tilkiendegive det hos Christen Noe & Comp. i Strandgaden paa Christianshavn imod en Douceur.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 6. november 1807:
En sort Tiener, der har sin Friehed og forstaaer Opvartning, ønsker sig formedelst sin forrige Herres Død en god Condition strax. Anviisning gives i 217 i Borgergaden.

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 15. august 1808:
7/0 - 1808&9) De, som maatte have noget at fordre i afgangne frie-Neger Wilhelm Johns Stervbo?, indkaldes herved med 12 Ugers Varsel at anmelde og godtgjøre deres Fordringer udi Lands Over samt Hof- og Stadsrettens Skiftekommission. Ligeledes indkaldes med lovlig Varsel den Afdødes Arvinger, for at legitimere og paasee deres Arveret.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. september 1808:
En sort Tiener søger Condition strax eller til næste Flyttetid; enten hos et Herskab eller eenlig Herre; er at finde paa gl. Torv No. 4 i Kielderen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. september 1808:
Følgende Tienestefolk, saasom: en Konstgartner, en Huusholderske som forstaaer saavel Huusholderie som Meierie og i 14 Aar har været paa sidste Sted; en frie Neger som forstaaer adskillige Sprog, kan godt opvarte ligesom og kaage, men formedelst sin Herres Død er bleven ledig; og en Stuepige, som har været endeel Aar paa eett Sted og har Lyst fremdeles at tieene paa Landet, der alle ere forsynede med gode Anbefalinger og paa største Forsikkring om Duelighed kan recommenderes, anvises af
R. Jørgensen,
Stadens Fæstemand, Hydskenstræde 147.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 23. oktober 1809:
En Neger, der formedelst sin Herres Bortreise er uden Tieneste, ønsker at blive antaget som Tiener hos et Herskab her i Byen. Han har tient sin forrige Herre i 14 Aar og er forsynet med de bedste Rekommendationer. Findes i nye Kongensgade 236.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 26. oktober 1809:
En sort Tiener ønsker sig Condition strax eller tiil Nov.; findes i Kronprindsessegaden 393 1ste Sal.

Indenlandske Tidender. (Efterskrift til Politivenen)

Den 15 Octbr. bragte en engelsk Parlamentær 25 danske Søemænd til Helsingøer, som vare tagne paa danske og norske Kaperskibe. D. 17de leveredes atter 13 danske Søekrigsfanger og 2 Fruentimmer; De 8 vare tagne paa Fart til Bornholm og de 5 paa en Galease med 62 Favne kongeligt Brænde, som Engl. i Søndags Nat toge under Hornbek.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 26. oktober 1809

Stigende priser. (Efterskrift til Politivennen)

Priserne paa Huse og Gaarde i Kbh. ere i denne Tid stegne uhyre og man kan næsten sige ½ af deres Værdi førend Krigen. Man sælger nu Gaarde til 50, 60 og 70.000 Rd., en Sum, for hvilken man tilforn kunde kjøbe et anseeligt Jordegods. Om disse Priser længe ville holde Stand, bliver et andet Spørgsmaal. 

Priserne paa Skibe ere og betydeligen stegne siden man har begyndt at kjøbe dem for udenlandske Regning. Skibet Brittania blev d. 23de d. M. solgt ved Auction paa Børsen for 24.600 Rd. Udlændinge finde under nærværende Cours meget got deres Regning derved.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 9. oktober 1809

Engelske Convoier I Storebelt 1809. (Efterskrift til Politivennen)

Korsøer den 29 April. Morgenen til den 27de d. M. bleve 4 Galeaser jagede Nord paa af 12 fiendtlige Fartøier. De 2 af disse Galeaser vare stukne i Brand og de 2 andre buxeredes af Barkasser. Kapitain-Lieutenant Suenson gik strax ud med sine Kanonschalupper og roede Norden om halskov Rev. Da Fjenden observerede Roeflotillen, satte de Nord paa og stak Galeasen i brand. De 2 andre Galeaser bleve stukne i Brand af de Danske selv; den 4de var det umuligt at redde. Den ene i Brand stukne Galease, ved Navn Anne Kirstine fra Dragøer, ført af Skipper P. C. Friis, indehavende 1100 Td. Rug fraHorsens for Kongelig Regning, blev tilbagetager af vor Roeflotille, Ilden dæmpet og den blev derefter meget beskadiget paa Agterdelen samt Seil og Master indbragt her i Havnen. I Morges kl. 4½ lettede den Engelske Flaade, som laae Norden for Sprogøe, og gik Syd efter. Den var Kl. 10½ under Langeland og er i dette Øjeblik aldeles af Sigte. Nord paa ere ingen fjendtlige Seilere at see. Kanonschalupperne fra Skjelskjør vare uden for Egholm, da den fjendtlige Flaade passerde; 1 Brig dreiede et Øieblik til for dem; men da de vedblev at roe imod den, tabte den Lysten til at vove en Dyst og holdt igjen af til Flaaden. Kapitain Suenson var ligeledes ude med sine Kanonschalupper.

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 4. maj 1809).

Korsøer den 23 May. 2 Orlogsskibe og en Fregat, som i Gaar var ankommen Nord fra, ere i Dag seilede Syd efter. Den ovenmeldte Flaade lettede i Dag og gik ned ad Østen om Sprogøe; den er endnu under Seil, og bestaaer af 6 til 7 Orlogsskibe, nogle Fregatter og Brigger, samt 4 Kanonbaade, og henved 100 Seilere i Alt.

Natten til den 24 May angreb vore Kanonbaade en under Langeland liggende Engelsk Fregat, som blev ilde tilredt. Kanonbaadene havde hverken dræbte eller Saarede. Middagen den 25de ankrede den fjendtlige Førselsflaade under Langelang og samme Dag gjorde mange Barkasser Angreeb paa Øerne Aggersøe, Omøe og Egholm, formodentlig for at komme i Land og faa Vand; men fik i dets Sted Ild, da Kanonbaadene og de derværende Batterier slog dem tilbage fter næsten 2 Timers Kanonade. Kapit. Guldbergs kjekke Forhold roses atter ved denne Leilighed meget. 

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 30. maj 1809).

Kiøbenhavn, den 28de Maii.

Bekiendtgiørelse. I store Belt er i disse Dage indkommen Nord fra en engelsk Eskadre, bestaaende af 7 Linieskibe, 5 Fregatter, 3 Krigsbrigger, 1 Kutter og 4 Kanonschalupper, som har omtrent 70 Koffardieskibe under Convoi. Formedelst stille Veir og ikke fordeelagtig Vind har Convoien paa sin Passaqe igiennem Beltet været nødsaget til, nogle Gange at gaae til Ankers. Den 23de Maii om Aftenen vare 2 Orlogsskibe til Ankers mellem Omøe og Bresen og en Fregat havde ankret noget derfra. Denne sidste, som skal vare Fregatten Penelope paa 40 Kanoner, blev samme Dags Aften Kl. 11½ angreben af Kanonschalupperne under Capitain-Lieutenant Schønheider og Premier-Lieutenanterne Uldall og Wulff.

Efter den herom indkomne Rapport fra Capt. Lieut. Schønheider fik Lieut. Langes Kanonschalupper en halv Time efter Affairens Begyndelse, et Grundskud, hvorfor han med sin Afdeling blev sendt tilbage til Langeland. Efter en Times Fægtning friskede Vinden op. og kappede da Fregatten sit Anker, flygtende hen imod bemeldte mellem Omøe og Bresen liggende Orlogsskibe. Den blev forfulgt af vore Kanonbaade, men for at sikkre Lieut. Langes Schaluppe for Angreb of udsendte Fartøier fra de mange Orlogsskibe, som omgave vor Roeflottile, ophævedes Angrebet Kl. 12½.

Vor Roeflotille har hverken Saarede eller Dræbte, og naar undtages formeldte Grundskud, Virkningen af enkelte trufne Skraaekugler, intet lidt, men Fregatten har derimod lidt kiendelig og maae efter den korte Afstand, paa hvilken den blev angrebet, have havt er betydeligt Tab af Folk. Dens Schaluppe, der hængte agter ud, er bleven fraskudt Fregatten og er med Aarer og Seil bierget i Land paa Agersøe. En Mængde Splinter og Træværk er fundet drivende i Søen. Capt. Lieut. Schønheider samt Premier Liutenanterne Uldall og Wulff, tilligemed de øvrige Officerer og Mandskab, har HS. Majestæt Kongen ladet tilkjendegive Sin allernaadigste Tilfredshed.

Den 24de, om Formiddagen Kl. 11 lettede hele Convoi-Flaaden, tilligemed 3 Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe og seilede Syd efter, men ankrede formedelst svag Vind og døsig Luft, omtrent tvers for Nordre Pynt af Agersøe, Kl. 5 Eftermiddag.

Dagen derpaa, den 25de Maii, giorde Fienden Forsøg paa at angribe Egholmen, hvorom den commanderende Officeer paa Agersøe, Capitain og Ridder Guldberg, har indsendt en Rapport, hvis væsenlige Indhold er følgende :

Kl. 5 3/4 Eftermiddag saaes de fiendtlige Skibe at udsætte endeel Schalupper, som samlede sig ved det nordligste Linieskib; 15 Schalupper og 2 Kanonbaade forlode nu Linieskibet og roede ind imod Egholmen. Den derværende commandeerte Underofficeer Ulrich med 16 Jægere af 1ste jydske Infanterie-Regimente 2den Bataillon satte sig i Skoven og da Fartøierne vare nær nok begyndte han at lade chargere. 

Imidlertid ilede Capitain v. Guldberg med Lieut. v. Bentzen, 36 Jægere og 2 trepundige Kanoner til, fra Agersøe Bye, og passerede Veien som adskiller Egholmen fra Landet. De bleve ved denne Overgang beskudte af Fienden med Kugler og Kardetsker; Lieutenanten rykkede frem med Jægerne, og under en vedvarende Kardetske Ild begyndte nu den nærmeste Schalouppen Mandskab at springe ud i Vandet, i det at der fra alle Fartøier blev vedligeholdt en stærk Geværild. Men Lieut. v. Bentzen med hans Jægere sim i fuld Løb i Kiæde tog Brinkerne ved Havet, 100 Skridt fra Kanonbaadene, tvang Fienden at afstaae fra sit Forsæt. De trepundige Kanoners Kardetske Ild giorde Aabninger i den tykke Samling af Fjender, og de ilede fra Landet. Nu delede de sig i 3 Dele, nærmede sig fra 3 Sider Øen under Hurraraad og fornyede Angreb, hvilket da var stærkere, da Ilden saa meget krydsede sig, men atter maatte Fienden vige, og efter 1 Times Fægtning ile bort. Saaledes afslog et lidet Antal tappre danske Soldater 600 Fiender, som skiød med 24, 18 og 12pundige Kugler, og dog havde vi det Held, at kun en Felt-Artillerist, navnlig Niels Olsen Wensløw blev truffet af en Kardetskkugle paa det venstre Been, som blev overskudt. Først ved Slukningen af Affairen ankom til Angrebsstedet den Forstærkning af Mandskab og Artillerie som Capitainen havde ladet beordre.

Capitain v. Guldberg, der allerede førhen er kiendt som en Officeer af Fortienester, har ved denne Lejlighed meget udmærket sig. Alle som deeltog i denne Affaire fortjener Roes for deres udviste Mod og Raskhed, hvorved Fienden blev tilbagedrevet med betydelig Tab.

Særdeles nævner Capitainen med Berømmelse Prem. Lieut. von Bentzen, der ved Koldblodighed og Aandsnærværelse viste den sande Soldat; Jæger Underofficeer Ulrich, der med et saa lidet Commando afholde det første fiendtlige Angreb, og Artillerie Lieutenant Wilstrup, som ved Slutningen af Affairen kom til at tage Deel i samme, ligesom ogsaa den Høistcommanderende ved Kysten, Oberst v. Dassewitz. berømmer Capitain v. Kieldsen, som med Iver søgte at oversende Forstærkning tiI Egholmen, og Artillerie-Lieutenant Mayn .

Saavel Capitain v. Guldberg som de øvrige Officerer og Mandskab har Hs. Majestæt ladet tilkiendegive Allerhøistsammes Tilfredshed med deres tappre Forhold ved denne Leilighed.

Efter allerhøiestes Befaling bliver forestaaende herved kundgiort.

Hovedqvarteret Kiøbenhavn, den 27de Mii 1809.
F. Bülow,
Generaladjutant, Chef for Generaladjutantstaben og Rldder af Dannebrogen

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 3. juni 1809. Tillæg.).

Korsøer, d. 19de Juni. En fiendtlig Brig, som i Forgaars Aftes kom Nord fra, fik strax Ordre at gaae tilbage, og har siden ikke været at see. De Danske Kanonbaade gik om Natten ud efter den, men den var ikke at finde.

I Dag er en Flaade bestaaende af omtrent 70 Koffardiskibe under Bedækning af 2 Rangskibe, 2 Fregatskibe og en Brig samt nogle armeerte Skibe kommen Syd fra og er ankret hos Rangskibene i Beltet. Det ene Skib fører Contraadmirals-Flag. Alle vore Kanonbaade samt Bombardeerprammene ere samlede ved Aggersøe; men i Dag blæser det for stærkt til, at de kan indlade sig i Træfning med Flaaden. De vil sikkert benytte sig af Leiligheden, saasnart den frembyder sig. 

(Viborger Samler 6. juli 1809).

Callundborg, den 17de Junii. I Søndags Morges, den 11te Junii havde vi den Ærgrelse, at see at en stor engelsk Convoi, som havde ligget en Tid her i Samsøbeltet, og som Capt. Schønheider just samme Morgen var kommen med 20 Kanonbaade at angribe, samme Dag fik Vind og gik til Seils syd paa. Samsøebeltet og Langelandsbeltet synes fortrinligen skikkede til Angreb paa alle disse Convoier, da de nord eller syd fra kommende Flaader gierne her samle sig og oppebie den staaende Vind de helst ønske at løbe Belterne igiennem med. Et Skib fra Fyen med Stude, som kom paa Grund paa Sprogøe, blev for nogen Tid siden opbrænde af Vore, for ei at falde i Røvernes Hænder. Ligesaa maatte et Skib fra Norge, som tidlig i Foraaret kom hertil, men af Isen blev sat paa Musholmen, opbrændes, efterat en Deel af Ladningen var berget, da Roverne saaes her i Beltet.

Callundborg, den 30te Junii. Handelsflaaden fra Østersøen er under Bedækning af endeel større og mindre Krigsskibe allerede passeret forbi Refsnæs. Nord fra er der ankommen en Flaade af 1 Orlogsskib, 4 Fregatter og 1 Brig, som ligge i Samsøebeltet Norden for Refsnæs for Modvind,

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 8. juli 1809).

Corsøer, den 9dee Juli. Den fiendtlige Førselsflaade, som i lang Tid er seet ligge i Samsøbeltet, har nu taget Stilling under Kierteminde. I Sprogøbeltet er ellers ingen fiendtlige Skibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).

Corsøer, den 12te Juli. Flaaden, som laae under Halskov, lettede i Morges, men maatte snart ankre igjen midt i Beltet, das Vind og Strøm var imod. 28 danske Kanonbaade vare forsamlede i Nat ved Halsskov; de 3 fiendtlige Kanonbaade og nogle Barkasser nærmede sig, og under Hurraraab affyrede nogle Skud; men flygtede saasnart vore gjorde Mine til at forfølge. Den hele Roeflotille fulgte bag efter den fiendtlige Flaade, og gik til Agersøe da denne ankrede. Kl. 6 i Aften lettede Flaaden igien, og gik Beltet ud Syd paa.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 19. juli 1809).

Corsøer, den 14de Julii. Den i Forgaards ankomne store Convoiflaade ligger mellem Omøe og Langeland. Convoien bestaar af 1 Fregat, 1 Brig, 2 armeerte Skibe, 37 tremastede Skibe, 37 Brigger, 33 Galeaser, 1 Slup og 2 Skonnerter. Saasnart Vinden forandrer sig vil den rimeligviis gaa Nord efter.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 22. juli 1809)

Corsøer, den 20de Julii. I Middags lettede Flaaden med Sydvest Vind. Det stillede strax af og Vinden gik over til Nordvest. Den maatte derfor atter ankre i Beltet imellem Sprogøe og Halskov, Flaaden bestaaer af 4 Rangskibe, 1 Fregar og 100 til 102 Koffardiskibe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. juli 1809)

Korsøer, den 21de Julii. I Morges ankom en Flaade Nord fra; bestaaende af 2 Orlogsskibe, 2 armeerte Skibe og 30 Førselsskibe, som med staaende Vind gik Beltet igjennem Syd efter. Det ene Orlogsskib forblev i Beltet.

Flaaden, som den 12te Julii kom Syd fra, ligger endnu i Beltet; den er i Dag gaaet fra Stationen Norden for Sprogøe over til Fyens Side imellem Bresen og Knudshoved, formodentlig af Frygt for vor Roeflotille.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 29. juli 1809)

En Beltbaad, som den 21de Julii kom fra Langeland, blev paa denne Reise forfulgt af en fiendtlig armeret Barkasse. Beltbaaden søgte sin Redning under Egholm, for at undgaae Fienden, men denne blev ved med at forfølge. Capitain v. Guldberg lod strax nogle 3pundige Kanoner bringe over til Egholmen fra Agerøe, og efter 12 affyrede Kanonskud saae den fiendtlige Barkasse sig nødsaget til at vende hastig tilbage. Beltbaaden fortsatte langs Landets sin Reise til Corsøer.

I Følge Beretning fra Langeland er en Alboe-Baad ved Artillerie-Lieutenant v. Krohns Raskhed reddet fra at falde i Fiendens Hænder, i det at han opmuntrede 3 Artillerister til i Forening med sig at roe den imøde og være behielpelig med Buxering, for desto snarere at erholde Bistand under Spodsbierg Batterie.

Korsøer, den 27de Julii. Saavel i Gaar som i Dag ere hørte meget svære Skud Sønden fra.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 2. august 1809)

Korsøer, den 31te Julii. Syd fra ankom i Formiddags en Flaade, bestaaende af omtrent 170 Skibe, hvoriblandt 4 Rangskibe, 2 Fregatter og en Brig. Med en staaende S. S. O. Vind gik den Beltet igiennem Nord efter. 2de Rangskibe bleve tilbage. De ligge til Ankers Norden for Sprogøe. Formodentlig hø re de til den Nord fra kommende Flaade, som endnu ligger imellem Langeland og Omøe.

Den 2den August. De 2de Rangskibe ligge endnu Norden for Sprogøe; ligeledes Flaaden imellem Langeland og Omøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. august 1809)

Korsøer, den 6te August. Endnu ligger den Førselsflaade, som den 29de Junii kom Nord fra, i Langelandsbeltet et Par Mile Sønden for Omøe, og de førhen anmeldte 2de Rangskibe og 2 Kanonslupper ligge Norden for Sproøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 12. august 1809)

Korsøer, den 20de August. 4 Rangskibe og 2 Kanonbaade ligge som sædvanlig ved Romsøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 26. august 1809)

Korsøer, den 31te August. De 4re fientlige Orlogsskibe med 1 Kanonslup ligge uforandret til Ankers norden Sprogøe, uden at lægge Hinder i Veien for Overfarten.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 9. september 1809)

Korsøer, den 6te September. Et af de 4 Rangskibe Norden for Sprogøe, er i Dag gaaet Nord efter. Der er Meldet hertil, at en Koffardiflaade under stærk Convoi ligger ved Refsnæs.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 13. september 1809)

Korsøer, den 6te September. I Morges ankom en Flaade Syd fra, bestaaende af omtrent 170 Skibe under Convoi af 2 Fregatter og 2 Brigger. En poppenborger Galease, lastet med Stilduger og Tømmer, løb fast paa Østerrev ved Sprogøe; den blev forladt af de øvrige Skibe og stukket i Brand af Roeflotillen herfra. Besætningen 7 Mand bragtes hertil. De 3 Rangskibe, som laae i Beltet, fulgte med. Flaaden er i Aften ude af Sigte.

Den 10de September. En betydelig Krigs- og Førselsflaade, sikkert over 200 Skibe stærk, hvoriblandt henved 30 Orlogsskibe Fregatter og Brigger, dog største Delen Fregatter, er i Dag passeret Beltet Nord fra Syd efter med frisk Kuling af O. N. O. 3 Rangskibe forbleve til Ankers i Beltet Norden for Sprogøe. Flaaden kunde ikke nøiagtig tælles formedelst Regn og tyk Luft, og fordi den gik tæt sluttet.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 16. september 1809)

Korsøer, den 17de September. Endnu ligge 3 fiendtlige Orlogsskibe med en Kanonbaad til Ankers norden for Sprogøe.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 23. september 1809)

Corsøer, den 22de September. De 3de Norden for Sprogøe liggende Orlogsskibe høitideligholdt i Dag en Fest. Det store Engelske Flag vaiede fra Stortoppen paa Admiralskibet og omtrent Kl. 1 blev givet Salut af det hele Skyts.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 30. september 1809)

Det kan være tilfældigt, men den 3. september var det 2 års dagen for Københavns Bombardement.

Corsøer, den 1ste Oktober. Det ene fiendtlige Rangskib er gaaet Nord efter; der er altsaa ikkun 2 tilbage.

(Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 7. oktober 1809)