Et Par Ord angaaende Revselsen i Politivennen No. 620. (Efterskrift til Politivennen)

Der var strid om Grundtvigs stavefejl i indskriftens personnavne, i Politivennen 620, 17. marts 1810, s. 10823-10825: “Revselse til Hr. Grundtvig for hans skødesløse Omsorg for at bevare de Heltes Navne, der faldt paa Skibet Prinds Kristian” Grundtvig tog til genmæle ugen i artiklen “Om Revselsen i Politievennen” hvori han klarlagde arbejdsfordelingen ved indgraveringen samt stavefejlene i de tilgængelige kilder: 

Et Par Ord angaaende Revselsen i Politivennen No. 620.

Dagen og Politivennen ere to løierlige Karle, og udmærke sig iblandt Andet ved, daglig at kagpidske Sproget og dog fortælle Folk, det er deres Kæledægge. Deres fælles Hr. Fader har jeg længe skyldt en Erklæring, og ved denne Leilighed skal han faae den. Hans Ros og Tak frabeder jeg mig herved eengang for alle; har han derimod stundom nogle gamle Ukvemsord tilovers, eller nogle ny, som han ønsker at se paa Prent, maa han gerne bruge dem til mig, men jeg siger ham forud, at de ere spildte. Hvad nu hin Revselse angaaer, da seer Man let, at Uartigheden der er Hovedsagen, men dog vil jeg om de to Stavefeil kundgøre, at jeg i dem har saare liden Del. Jeg har intet Opsyn havt med Indgravningen, at Thostrups Navn skulde staa paa Stenen, vidste jeg ei engang da jeg forfattede Indskriften, og jeg skrev Dallerup, fordi jeg ei veed rettere end at Navnet stavedes saa i Collegial-Tidenden. At det ene Navn har faaet det Bogstav det andet mangler kan jeg ei gøre ved.

(Politivennen 620. 17de Marts 1810, s. 10823-10825)

Offentliggjort i Grundtvigs Værker version 1.3, oktober 2013.

Politivennen. (Efterskrift til Politivennen)

I Politivennen er foreslaaet Oprettelsen af Amts-Klædefabriker (som nogle mene, skulle paalægges hvert Amt at etablere under Mulkt). Ingen kan nægte, at vi jo trænge til alle mulige Fabriker, der forædler vore Produkter og holder vore Species ell. Courant tilbage i Landet. Men, hvorfra tages overalt Arbeiderne? ville det ei være højstvigtigt, at være forsikret om, at disse ikke manglede og, at de behøvende Mandfolk, til Øjemedets Opnaaelse, af Hs. Majestæt kunde vente Fritagelse for Krigstjeneste?

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 15. marts 1810

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

Til den i Gaarsdagen givne Underretning om et af danske Fanger i England hjemsendt Skib af Ben, kan føjes, at dette Skib er forfærdiget af Fanger i Greenlandfængselet ved Edinborg, og hidbragt af den ved sin eng. Oversættelse af Mallings Handlinger o. fl. Arbejder bekjendte Landsmand Hr. Feldberg, som har nydt den Naade at overrække Hs. Maj. Kongen denne Foræring, og modtaget Hs. allerh. Tilladelse at det maatte fremstilles offentligt til Bedste for vore ulykkelige Brødre i England, og hans Løvte at gjøre det første Bidrag.

Dagen 17. marts 1810.

Krigsfanger. (Efterskrift til Politivennen)

De danske Krigsfanger fra Orlogsskibet Prins Christian ere af den eng. Regjering frigivne, og tildels hjemkomne til Fædrelandet.

Nogle af de danske Krigsfanger i England have hidsendt et Skib, som de have forfærdiget af Benknoglerne af deres smalle Tæring. Takkelads og Touge ere flettede af disse vakre Sømænds Haar. De have derved villet gjøre Konge og Fædreland en Foræring, og vise hvor nær dette og Skibe og Søfart ligge deres Erindring og deres Hjerte.

Dagen 16. marts 1810.

St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Den Engelske Gouvernør paa St. Croix har ladet Gouvernementshuset udbedre, forandre og indrette efter høieste Smag, og derpaa anvendt over 12000 Pattakoner. At behandle indfødte Danske vel, er just ikke noget, som han lægger stor Vind paa. Men den store Masse af hvide Indbyggere paa de Danske af Engellænderne besatte Øer, er heller ikke Dansk, men Engelsk-Skotsk, Irsk, Fransk-Hollandsk-Tydsk og Kreolsk af alskens afstammelse. Af disse finder Gouvernøren sig meget dyrket. En Frie paa Kristianssted udpynte hans Stoel i Kirken paa det deiligste. Saadant har endnu aldrig været gjort for nogen Dansk Gouvernør. Af Besætningen er en stor Mængde bleven Offere for Sygdomme, og Gouvernøren har paa Ansøgning om flere Tropper, faaet Afslag med Betydning, at ordne Landet en Militz. Herpaa bleve alle uden Forskjel tilsagte at møde tiil Militz-Indskrivning, endskjønt man troede ved Kapitulationen at være fri for dette. Man bør imidlertid haabe, at de indfødte Danske og Norske hellere vige Øerne, end bære Engelske Vaaben.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. februar 1810.