Kapringer. (Efterskrift til Politivennen)

Corsøer, d. 22de Julii. Af de 10 Skibe der kom Nord fra ere 2 blevne tagne af vore Kanonchalupper. Det ene, die Hoffnung kaldet, 63 C. L. stort, førte Rostocker Flag. Det andet hedder Sara, førte Russisk Flag, var armeret med 14 Kanoner, besat med 34 Md. og ladet med Blystænger. Det skulde indbringes til Vordingborg. Beltet vrimler af Kapere. Ved det stærke Uveir i Nat har det eng. Admiralskib formedelst en Lynstraale mistet sin Storstang.

Corsøer, d. 23de Juli. Norrdenfor Sprogøe ligge til Ankers 2de Orlogsskibe og 2 Luggere. En Convoi er i Dag seilet der forbi, der bestod af omtrent 280 Coffardiesskibe, under Bedækning af 4 Orlogsskibe, 1 Fregat, 1 Brig, 1 Cutter, 1 Ligger. Kl. 10 vare de ude af Sigte. 6 Amerikanske Skibe ere ankomne Nord fra. De skal have kiøbt en Luggert af Engellænderne, som de har armeret for at værge sig mod Kapere.

Ladningen af Priisskibet Concordia, taget af Roeflotillen ved Helsingøer og priisdømt, bestaaer af circa 137,000 Pd. Sukker, 13,000 Pd. Kaffe, 2100 Pd. Indigo, 78,000 Pd. Campeche og Fustiktræ, 60 Oxhoveder fransk Vine, 15 Piber Mallaga Viin m.m.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 2. august 1810.

Fabrik på Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Af de Fabriker, som siden Krigen har betydelig formeret sig, er af Klæde-Fabrikker i Hovedstaden særdeles at bemærke C. F. Juncker Søn et Borups, som nu paa Blegdammen allerede driver 10 Vævstole og om en føie Tid vil see 5 Stole i Gang med tilhørende Maskineri, Farveri og Valkeri, og altsaa foruden at denne Fabrik udvider sig med særdeles got Klæde, bliver det den største Fabrik af det Slags der nogensinde er drevet for private Mænds Regning i Dannemark.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 30. juli 1810.

Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Tirsdagen den 26 d. M. havde den Kongelige Fødselsstiftelse og den dermed forbundne Pleiestiftelse den høie Lykke, at Hendes Majestæt Dronningen, som under 4 Martii d. A. paa den huldeste Maade havde tilsagt Stiftelserne Sin særdeles Beskyttelse, værdigede at tage dem i Øiesyn. Hendes Majestæt lod sig det ikke være besværligt at igjennemgaae Stiftelsernes Værelser i alle de tre sammenbygte Gaarders Etager, og der at eftersee Leilighederne og Indretningerne saavel for de fødende Mødre paa Fødselsstiftelsen, som for de diende Børn paa Pleiestiftelsen, at lade sig Børnene forevise, at eftersee Kaage-Indretningen og selv at bedømme Maden, som for den Dag var tillavet. Hendes Majestæt erkyndige sig derhos nøie om alt hvad som forekom, og som paa Stedet kunde oplyses, og tilkiendegav i de naadigste Udtryke Sin allerhøieste Tilfredshed med samtlige Indretninger.

(Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, den 5. juli 1810)

Bornholm afskåret. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Bornholm og Christiansøe har man endnu ikke seet andet end een Convoi efter den anden at passere Øerne forbi i Østersøen, og nogle enkelte Kuttere og andre smaae Krigsfartøjer at seile omkring og ved Bornholm, der allene giøre Farten til og fra Landet noget vanskelig. Selv Communicationen imellem Sverrig og Bornholm er vanskelig. Imidlertid er der dog kommen Baade til Kiøbenhavn med Lax og Breve af 9de, 10de og 13 Junii. 2de Baade, som gik herfra den 8 Junii, ere derimod anholdte af Fienden, som efterat have frataget de fattige Baadførere, hvad de førte med sid, indtil deres Klæder og Proviant, have ladet dem seile med deres Baade til Bornholm. De Breve, som de havde med sig herfra til Bornholm, have Baadførerne, i Følge deres Instrux, kastet over Bord og sænket.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 25. juni 1810.

Tilfangetagne englændere på Læsø. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg d. 14de Juni. De paa Læsø d 1ste dennes anholdte 5 Engelskmænd, en Midshipman og 4 Matroser, ankom hertil d. 10de og afrejste igjen d. 12te til Randers. Deres Ærinde paa Læsø var, efter hvad der berettes, at røve. De havde allerede, ved Krigsfolkets Ankomst, arbejdet sig 2de B[...] frot, men Landets raske Sømænd indhentede dem snart i deres Baade og stoppede dem. De Herrer Britter, som saae, at de maatte til at give Slip paa deres Rov, vilde endnu gjøre hvad de kunde, i det de søgte at opbrænde Baadene, som dog ej lykkedes ganske; thi man fik Ilden dæmpet. Imidlertid vil den Skade, Baadene ved denne Hjemsøgelse to, kræve nogle Hundrede Daler, for at istandsættes.

Dagen 19. juni 1810.