Skudveksling ved Langeland. (Efterskrift til Politivennen)

Den 28de August forefaldt en Kanonade mellem Fruens Vænges Batteri paa Langeland og nogle fjendtlige Krigsskibe, nemlig 2 Orlogsskibe og en Kutterbrig, som nærmede sig Landet for at borttage 2 under samme liggende smaa Jagter. Ilden varede fra begge Sider i 3/4 Time, hvorefter det ene Orlogsskib, som havde faaet endel Kugler i Skroget, holdt Syd paa med Førse af Sejl, og de øvrige fjendtlige Skibe ligeledes begave sig bort. Under Fægtningen fik Kutterbriggen et Grundskud, og, da den strax derpaa vendte, endnu agter ind en Kugle langskibs samt 2 andre i Takkelassen. Paa vor Side blev kun en Artillerist let saaret.

Maribo d. 3die Septbr. Den i Avisen af No. 68 anførte Fægtning ved Kramnitze Natten imellem d. 24de og 25de berigtiges derhen, at Baadene vare danske, men at Vagten desuagtet troede sig nødsaget til at give Ild paa dem, da den hverken hørte eller saae nogen Kjendings-Signal paa at de vare danske. - D. 25 August bleve 2 danske Baade ved Middagstid tagne paa Stranden ved Moulskov af 2 engelske Fartøjer, som af den derværende Vagt og nogle tililende Bønder meget kækt forhindredes i at tage Baadene. Fægtningen varede 1 Time uden at der paa danske Side blev truffet nogen, skjønt de engelske Kugler fløj et par Tusind Skridt op i landet. Man har derimod megen Sandsynlighed for at Fjenden ikke slap saa vel.

Dagen 8. september 1810.

Engelsk flåde passerer Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 26 August. Den 22de lagde de 2de Orlogsskibe tilligemed de 2de Luggere Sprogø nærmere; de ankrede omtrent midt i Farvandet 3/4 Mil Sønden for Sprogø. D. 24de kom en Flaade Syd fra Beltet ind; den bestod af 180 Koffardiskibe under Bedækning af 2 Orlogsskibe, 1 svær Fregat, 1 mindre Fregat, 1 Brig og 1 Kutter. Den ankrede om Aftenen ved Orlogsskibene, som, efter en kort Krydsning for at gaae Flaaden imøde, havde lagt sig ½ Mil Sønden for Sprogø. Imellem Kl. 3 og 4 havde en af Fregatterne en levende og temmelig langvarig Affære. Ifølge Kaperefterretninger sloges Kaptajnlieutenant Wulff med den med 4 Kanonskalupper og afskar adskillige af de sydligste Skibe, men disse blev han dog omsider nødt til at forlade, da et Orlogsskib kom Fregatten til Hjelp. Med den fulgte Admiral Dickson med de 2 Orlogsskibe og 2 Luggere, der havde havt Stazion i Beltet. Et Orlogsskib gik ned og lagde sig for Nyborg Fjord, strax Søndenfor Knudshoved; 2 Orlogsskibe og 1 Brig bleve liggende under Bresen til Kl. 8 Formiddag, da de lettede og fulgte Flaaden. Kl. 10 lettede ligeledes det for Nyborg og fulgte Flaaden Nord efter.

Dagen 28. august 1810.

Engelsk blokade af Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 20de Aug. Admiral Dixon ligger med 2 Orlogsskibe og 2 Luggere uforandret til Ankers 1 Mil Sønden for Sprogø, herfra over et med Bresen. Denne de fjendtlige Skibes Stilling er temmelig ufordelagtig, da den nøder os til at gaae langt Sønder paa, for at kunne med nogenlunde Sikkerhed passere dem. At gaae Norden om Sprogø, er næsten umuligt, da fjendtlige Chalupper for det meste altid ligge der, som let vilde være istand til at spærre Færselen imellem Revene.

Dagen 25. august 1810.

Kapere fordyrer priserne. (Efterskrift til Politivennen)

Udtog af en Skrivelse fra Nysted af 31 Juli. Priserne paa Livets første Fornødenheder stige daglig mere og mere. Siden Kaperne ere i flokkeviis komne igjen hertil, fordyres alt. Gud hjelpe den Fattige og dem som sidde paa fast Løn! Skal det saaledes blive ved, kommer de til at leve af Vand og Brød. En liden Lammefjerding betales med 8 til 9 Mk., en Snees Æg med 3 Mk., en liden Gjedde, som Een med maadelig Appetit kan fortære paa een Gang, 7 til 8 Mk., og dog er intet heraf at faae, thi det hedder: "Gjæstgiveren eller Kaperne skal have det altsammen."

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. august 1810.

Kvinder og Haandværkere. (Efterskrift til Politivennen)

Burde man ikke troet, at vore Kunstnere og Haandværkere med begge Hænder havde grebet den kongelige Godhed, der, ved Attraaen at aabne Værkstederne for Kvindekjønnet, ved at ville skjænke dette Ret til at vorde Handverkersvend og Mester, har ønsket i nogen Maade at bøde paa det Savn af Hænder Krigen har medført, og tillige at forædle Fruentimmeret og mindske deres Afhængighed! Burde man ikke ventet at see Aviserne fulde af Efterlysninger efter Lærepiger! - Men det synes som at Mesterne maaske ville oppebie Oldermændenes forlangte Erklæring. Ene Hr. Bogtrykker Breinholm tilkommer den Ros, at have ved Lysning efter Lærepier viist sig løftet over Fordommen, og villig til at understytte, saavidt i hans Magt stod, Regjeringens Hensigt. 

(Dagen 18. august 1810)