Krigsfange i Skotland. (Efterskrift til Politivennen)

Hr Kapt. Bumann, som har været 13 Maaneder i Engelsk Fangenskab i Prisonet Greenlow i Skotland, er lykkelig og paa en behændig Maade undsluppen fra sit Fangenskab og i disse Dage ankommen i sin Families Skjød i Hovedstaden. Han beretter, at vore krigsfangne Landsmænds tyranniske Behandlingsmaade i Engelland overgaaer al Forestilling. Den Føde Fangerne faaer, bestaaer hele Ugen igjennem, Onsdag og Fredag undtagne, af intet andet end en Suppe, som til 600 Md. koges i en eneste stor Gryde. I Suppen for hver Md. kommes et halvt Pd. Engelsk gammelt Kokjød og en smule Gryn. Hver Md. faaer 1 1/4 Pd. Engelsk blødt Brød om Dagen, som, for at svare til Vægten, er saa raat, at kun Sulten kan tvinge tik at spise det. Hveranden Onsdag faaer hver Fange to raadne Sild, og dertil 3 Kartofler til Middagsmad, og hver 8de Dag et Pd. salt Klipfisk af samme Beskaffenhed. Alle Klager over Leverandørerne ere frugtesløse. Det var aldeles ikke Fangerne tilladt at faae stærke Drikke, det være Brændeviin eller Øl. Uden Forskjel paa Stand eller Alder bleve 40 til 60 Fanger kastede ind i et eneste Rum paa neppe 10 Qvadrat Alens Størrelse, hvor der var anbragt 3 høider med Hængekøier. Om Natten bliver hvert Rum lukket med Bolt og Laas, og ingen Fanger tør have Lys hos sig. Men hvad der gjør dette skjændige Fængsel aldeles utaaleligt for de ulykkelige Fanger, er den Omstændighed, at en stor Balje, hvori alle maae forrette deres Nødtørft, staaer her om Natten, og udbreder en pestagtig Lugt over hele det indknebne Rum. Forseer nogen Fange sig i mindste Henseende, saa bliver han pisket i det saakaldte Blach Hole, et mørkt og fugtigt Hul, hvori han maa sidde to til tre, ja vel ofte ti Dage. Da nogle af Fangerne i Julii Maaned d. A. forsøgte at underminere Fængselet, for paa denne Maade at faae deres Frihed, og deres Foretagende blev opdaget, satte man alle Fangerne, uden Forskjel, i hele 3 Uger paa halv Kost, hvilket foraarsagede en saa stor Nød, at en Deel af dem maatte af Sult spise Kartoffelskaller, som laae omkring i Gaarden. De Danske Krigsfangers Tal i Greenlows Prison var omtrent sex Hundrede og nogle og Tredive. Efter bestemmelse skulde Fangerne have hver niende Maaned Klæder, men de fleste faae dem kun hver attende, og overhovedet uddeles de ulige. I en Skrivelse fra en Dansk Krigsfange i Greenlow klages ogsaa over vore fangne Landsmænds Mishandling i England, men at der er ingen Muelighed i at befries fra dette Fordømmelsessted uden ved en Fangeudvexling.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 20. september 1810.

Redacteurens Anmærkning

Omkring 7.000 matroser (5.000 fra Norge, 2.000 fra Danmark) tilbragte krigsårene som krigsfanger.

Dansk jagt taget af engelsk krigsskib. (Efterskrift til Politivennen)

I adskillige Blade har været omtalt et ved Ebeltoft taget danske Skib, uden at Omstændighederne have været tilføjede. Følgende er det Væsentlige af Skippers og Mandskabs Forklaring: Skipper Jørgen Toxværd sejlede d. 26de Aug. f. Sundet ud med sin Jagt Emanuel og naaede samme Dag ud for Sjællands Rev og holdt over ad Jylland til. Næste Morgen fik han i Sigte et fjendtligt Linieskib, 1 Mil fra []in. Han søgte ved foranderlig Kurs at undkomme, og roede endelig da Vinden stillede af til Hjelp af alle Kræfter ind efter Helgenæs, men Kl. 8½ satte Fjenden sine Barkasser ud som Kl. 10 vare saa nær at de skøde 3 Skud, hvorpaa Skipperen brasede op 1 1/4 Miil S. O. for Helgenæs og blev buxeret til Skibet, hvor Ladning, Skib og Papirer anholdtes, men Skipperen med sine Folk bleve ved Fredsflag Kl. 6 om Eftermiddagen satte i land ved Ørhagen. Den engelske Offiser, hedder det i Forklaringerne, var den første, som steg i Land hvor han forblev til Mandskabet havde sat os med vort Tøj, alt med god Behold i Land, da Intet fra den Danske Militær Side lod sig ved den Lejlighed see. Rangskibets Navn var Edgard, 72 Kanoner, Kapt. Smit.

Dagen 18. september 1810.

Politivennen. (Efterskrift til Politivennen)

Politivennen ivrer imod den fordømmelige Uskik, især ved Ammepersoners Sygeseng, at forkorte, som man siger, den Døendes Lidelser ved at borttage Hovedpuderne og undertiden hele Underdynen, hvorpaa man endnu nylig selv i Hovedstaden har seet Exempel. Herhen kan og regnes den tossede Fordom, der endnu er meget gjængs, at man ikke tidlig nok kan faae den tilsyneladende Døde af Sengen, medens Lemmerne endnu ere bløde, for - at det stakkels afsjælede Legeme kan ligge skjønt lige i Kisten.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 17. september 1810.

Politivennen

Politivennen No. 646 er udkommet og indeholder: Om Theens givtige Egenskaber og et Forslag om samme Afskaffelse; - Ønske om Bøndernes Uefterrettiglighed og Skjødesløshed med deres Heste; . Spørgsmål Randers Avis angaaende; - Til Bestyrelsen for Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse; - Ønske til Kbhavns Magistrat i Anledning af den af samme foranstaltede Vægt af Rugbrød ved Tørvhede; - Om Kbhavns Sluddermagere og om ufornuftlig Ivren md disse Sluddermagere; . Politianordninger og nyttige Foranstaltninger; - Uorden paa store Købmagergade, dito i Skindergaden, dito i Klareboderne, dito i Løvstræde o.s.v.; - Torvepriser. - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 17. september 1810.

Drukneulykke på Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

Løverdagen den 25 f. M. om Aftenen Kl. 8 1/4 tildrog sig den skrækkelige Hændelse, at to Fruentimmer, Moder og Datter, nedstyrtede i en med Græs overgroet 20 til 30 Al. dyb Brønd ved den afbrændte Accisebod paa Nørrebro udenfor Kjøbenhavn, der laae ikke længer end omtrent 10 Skridt fra Fortouget. Moderen, en agtværdig børneopdragerinde, faldt øverst, og blev af Hr. M. Schouboe med 3 andre ved det ynkelige Skrig tililende Menneskevenner reddet; men Datteren, et ungt Pigebarn paa 15 Aar, Moderens Haab og Alderdomsstøtte, druknede.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 10. september 1810.